Du Kan Læse Hele Opgaven Her

Transcript

p æ y M i h Å G A S T u B E n W q The Online Library E17 and Adult Dyslexics - Investigating issues and values from a user perspective Bachelor Project IT-University of Copenhagen Digital Media & Design, Spring 2015 Character count: 141.619 (59 standard pages) Supervisor: Jörn Messeter Sarah Fabricius > [email protected] Esther Krogh Lundberg > [email protected] Terese Brandstrup Thomsen > [email protected] Kathrine Marie Schledermann > [email protected] Abstract Denne opgave omhandler hvordan online biblioteket E17 kan skabe værdi og hjælpe en ordblind i dennes hverdag. Dette bliver undersøgt ved et samarbejde med Nota, som tilbyder online biblioteket, E17, til ordblinde og svagtseende. Målgruppen for denne undersøgelse er ordblinde i alderen 30-60 år. Der blev benyttet kvalitative metoder til indsamling af data i form af ti interviews og en workshop. Indsamlet data fra interviewene resulterede i fund vedrørende den aktuelle aldersgruppes positive -og negative oplevelser samt brug og værdi tilegnet gennem E17. Ydermere fungerede interview dataen som fundament til udførelse af workshoppen og to personas, som præsenterer en typisk E17 bruger i henholdsvis beskrivelser og scenarier. Dertil bliver resultater, både fra interviews og workshop, analyseret i forhold til relaterede studier om ordblinde og deres mulighed for at være tilgængelige online. Analysen viste at E17 har behov for en del forbedringer for at kunne optimere de ordblindes brug af siden. Dertil giver det online bibliotek også dens brugere værdsatte positive værdier. Endvidere diskuteres og reflekteres over brugte metoder, samt hvorvidt projektets problemstilling vil kunne videre undersøges og analyseres. Afslutningsvis vil fund blive præsenteret som anbefalinger til Nota og det konkluderes, at online biblioteker er en hjælp der tilføjer værdi til ordblinde i deres aktuelle situation. Keywords Dyslexia, online library, E17, information literacy. 2 Table of Contents Structure of Chapters and Reading guide................................................................................... 5 1.0 Introduction ............................................................................................................................. 7 1.1 Scope and Research Question .............................................................................................. 7 1.2 What is Dyslexia? .................................................................................................................. 8 1.2.1 Dyslexia and adulthood ................................................................................................... 9 1.3 IT-support to Dyslexics .......................................................................................................... 9 1.3.1 The IT-backpack ............................................................................................................. 9 1.3.2 Applications (Apps) ....................................................................................................... 10 1.3.3 The Dictaphone............................................................................................................. 10 1.3.4 Read Aloud Programs ................................................................................................... 11 1.4 Nota and E17 ...................................................................................................................... 11 1.4.1 Screenshots of E17 ....................................................................................................... 12 1.4.2 Collaboration with Nota ................................................................................................. 16 2.0 Theory and Literature review ............................................................................................... 16 2.1 Online and Dyslexic ............................................................................................................. 16 2.2 Web accessibility and Dyslexia ............................................................................................ 17 2.3 Online Libraries ................................................................................................................... 18 2.4 Information Literacy ............................................................................................................. 19 2.5 Our Perspective ................................................................................................................... 21 3.0 Method ................................................................................................................................... 21 3.1 The Interviews ..................................................................................................................... 21 3.1.1 Recruitment of Respondents ......................................................................................... 21 3.1.2 The Pilot Interview......................................................................................................... 22 3.1.3 Execution of Interviews ................................................................................................. 23 3.1.4 Coding and Analysis ..................................................................................................... 23 3.2 The Workshop ..................................................................................................................... 26 3.2.1 Recruiting of Participants .............................................................................................. 27 3.2.2 Planning and Execution of Workshop ............................................................................ 27 3.3 Personas ............................................................................................................................. 30 4.0 Interview Findings................................................................................................................. 30 4.1 Negative Findings ................................................................................................................ 31 4.1.1 E17 and Service ............................................................................................................ 31 4.1.2 Books ............................................................................................................................ 32 4.1.3 Help and Instruction ...................................................................................................... 34 4.2 Positive Findings ................................................................................................................. 37 3 4.2.1 Service .......................................................................................................................... 37 4.2.2 Books ............................................................................................................................ 38 4.2.3 Website ......................................................................................................................... 39 4.3 Value E17 Brings the Respondents ..................................................................................... 40 5.0 Personas and Scenarios....................................................................................................... 41 5.1 Creation Process and Why Personas to Nota? .................................................................... 41 6.0 Workshop Findings............................................................................................................... 49 6.1 Activity 1 .............................................................................................................................. 49 6.1.1 The Largest Issue (Red Post-it)..................................................................................... 50 6.1.2 The Second Largest Issue (Yellow Post-its) .................................................................. 50 6.1.3 The Third Largest Issue (Green Post-it) ........................................................................ 51 6.1 Activity 2 .............................................................................................................................. 51 6.2.1 Instruction Video ........................................................................................................... 52 6.2.2 Search .......................................................................................................................... 55 6.2.3 Read Aloud Function..................................................................................................... 56 6.2.4 Customize “my page” .................................................................................................... 57 6.3 Overall Observation ............................................................................................................. 58 7.0 Analysis ................................................................................................................................. 59 7.1 Negative Findings ................................................................................................................ 59 7.1.1 Search Function ............................................................................................................ 59 7.1.2 Design and Icons .......................................................................................................... 60 7.1.3 Customization ............................................................................................................... 61 7.1.4 Technicalities in relation to the Book Summary ............................................................. 61 7.1.5 Instructional Videos ....................................................................................................... 61 7.2 Positive Findings ................................................................................................................. 62 7.2.1 Which Values E17 gives the Dyslexic Users? ............................................................... 62 7.3 Our Recommendations to Nota’s E17.................................................................................. 63 8.0 Discussion ............................................................................................................................. 65 8.1 Method Reflection................................................................................................................ 65 8.1.1 Front and Back-stage .................................................................................................... 66 9.0 Conclusion ............................................................................................................................ 67 10.0 References........................................................................................................................... 69 11.0 Appendix ............................................................................................................................. 73 4 Structure of Chapters and Reading guide This section gives a reading guide to the bachelor project. It also gives a clarification of the used terms.          Chapter 1 contains an introduction to dyslexia, Nota, E17 and the research question of this paper. Chapter 2 contains research and theory related to dyslexia. Additionally, theories regarding online libraries, online design guidelines to help dyslexics and Information Literacy are introduced. Chapter 3 presents and explains used methods for conducted interviews, workshop, personas and analysis. Chapter 4 presents relevant findings from conducted interviews. They are categorized in two themes: E17 and the experience of being dyslexic. These two themes are approached from a negative and positive point of view. Chapter 5 presents two personas created from collected data gathered through the interviews. Additionally, a couple of scenarios for these personas are presented to exemplify their use of E17. Chapter 6 presents the workshop findings. Chapter 7 contains the analysis of both the interviews and workshop findings. Additionally our recommendations for Nota, in regards of E17, are presented. Chapter 8 contains our discussion. Here we discuss used methods, further research, and front stage/backstage by Goffman (1959, 2005). Chapter 9 presents the conclusion of this paper. Please see Model 1 for further visualization of above chapter outline. Model 1. Overview of project. 5 This paper’s empirical data was based on qualitative data collected through 10 interviews with dyslexic users of Nota’s online library E17. The interviews functioned as basis for two personas and a workshop. The Interview and workshop findings were the basis for the analysis which resulted in our suggestions to Nota’s further development of E17 and the conclusion of this paper (see Model 2). Model 2. Overview of process, method and collecting of data. Used terms This section clarifies particularly prominent terms used throughout the paper. Dyslexia and Dyslexic Dyslexia is used to reference the disorder that involves difficulty in learning to read and write words, despite normal intelligence. “Dyslexic” is used in relation to the individual diagnosed with dyslexia. Users, Respondents and Participants A user is a person who uses a service or product. Often the user is attached to an account and is identified through a username. A user in the sense of this paper will be a reference to members of Nota using the online library E17. Respondents are the users of E17 which were recruited to be interviewed as part of collecting the qualitative data. Participant encloses the respondents who participated in the subsequent workshop. E17 and E17 Direct E17 is used in reference to Nota’s online library. The term E17 will also be used in relation to web pages, functions etc. accessible on the website www.E17.dk. E17 Direkte (eng.: E17 Direct) is the name given to the online audio function of E17. If the user presses “Afspil” (eng.: play) the audiobook will be streamed directly to the user’s mobile, tablet or PC in the browser. For some books, E17 Direct is synchronized with text so the user can follow it, while it is read aloud. On E17 Direct it is possible to pause, fast forward and rewind, skip chapters, add bookmarks, change the font size and adjust the reading speed. Throughout the paper we will mention E17 Direct in English rather than Danish. 6 The Bachelor Project’s Stakeholders We see the possibility of several stakeholders as it could be anyone with an interest for adult dyslexia, online libraries or uses of E17. The main external stakeholder would be Nota, since it is in their interest to understand their users of E17 and generally their dyslexic members. Nota could further benefit from this project by gaining insights in the values and issues of E17 through the eyes of the selected target group. Additionally, the paper provides an understanding of how an online library supports and gives value to the dyslexic members. 1.0 Introduction “It can be compared to being presented with an Arabic text and you have only seen the Arabic alphabet (…). Then you see a text where all the letters are put together. That is basically the same as when I look at the written language. Even though I know all the letters and I can tell them apart, it just becomes (...) like it is merged into something gibberish. I really have to concentrate when I read.” (Appx. 2G, 07:14) This was stated by Marcus, a user of E17, and describes the experience of being dyslexic. Quite recently the new dyslexic test was up for discussion in the media (Aftenshowet, 2015). The test has been renewed and developed, so it would be possible to discover dyslexia at an earlier age. However, a suspicion of dyslexia must be present before one can take the test. This might create a problem, as most often the child’s teacher recommends the test. The child’s parents might not agree with this decision and this can lead to some children slipping through the cracks of the system, believing themselves to be stupid and lazy. This might compel them to stop studying or start making trouble in school, to earn respect from their peers. Therefore, some dyslexics are unable to take the test until they are in their adult years. When an adult is suddenly defined as a dyslexic, it can both have positive and negative effects on one’s self-image. Positive effects could be an explanation of their past and current difficulties and the future possibility of getting the needed help. This could be something like getting to be a member of Nota, and thereby gain access to their online library for dyslexics and visually impaired. Negative effects might be that they feel “abnormal”, “disabled” or stigmatized by society. Additionally, children or students are most often the focus of research regarding dyslexia. This is because one wishes to detect the reading difficulties as early as possible, and thereby provide the student with the necessary resources. Therefore, research on adults with dyslexia is not as common. Today more attention seems to be drawn towards people with dyslexia, but what is actually done to help this group of people? Furthermore, it can be questioned why there is no more research on online libraries, since they seem to be great tools for the dyslexics. 1.1 Scope and Research Question Nota is a meeting point for dyslexics, making it an ideal choice for our scope. Nota’s most popular service is E17, an online library designed specifically for people with print disabilities. Therefore, the members of E17 are a combination of both visually impaired and dyslexics. These two segments each contain a wide range of different ages and through a meeting with Nota each segments’ pros and cons were discussed. Here we reached an age group of 30-60 year old dyslexic E17 users. Additionally, the most active user on E17 is on average 44 years old, making it 7 ideal to have a mature target group. The age group has completed an education and is expected to be available on the occupational market (or currently unemployed). Furthermore, this is often an overlooked age group of Nota’s users, since they primarily focus on the needs for students and children. Hence, research on the “older user” would provide with new and otherwise missed information for Nota. However, we are at no point doing research regarding the visually impaired users of E17. This paper investigates the following research question: How does E17, an online library, support the dyslexic users of this study (aged 30-60)? To answer the question following questions may be answered:  How well does the functionality of E17 serve dyslexics’ needs?  How can the use of E17 be presented in everyday situations?  How does E17 create value for dyslexics? 1.2 What is Dyslexia? Dyslexia is a neurological form of reading and writing disability associated with genetic inheritance. The word dyslexia is the words ‘dys’ and ‘lexia’ combined, and can be roughly translated to ‘trouble with words’ (Høien & Lundberg, 1993). There are no simple symptoms of dyslexia. A person with suspected dyslexia will have to go through several tests in order to be diagnosed. Dyslexia is characterized by the subjects’ trouble with the processing of phonetics. Dyslexics have trouble spelling and reading as it is a process of letters to phonetics (Høien & Lundberg, 1993). Because many dyslexics have a limited vocabulary and are inexperienced with words, they have difficulties understanding print. However, this does not make them any less intelligent, and most dyslexics have many other great abilities (Clausen & Haven, 2005). “Dyslexia is often compared to riding a bike in headwind. You are getting there, but it takes a lot of resources and you are tempted to get off.” (Clausen & Haven, 2005, p. 13). Some dyslexics may experience difficulties learning new languages as well. If one has trouble learning their own language, it is obvious that a new language would be difficult to read and write, as it is the same techniques that are used (Clausen & Haven, 2005). The way most dyslexics compensate for their reading and writing limitations is by visual abilities (Gustavsson, 2012). The term dyslexia may also pose a risk. The term may cause the diagnosed to feel excluded and branded for life. However, for some it can also be a comfort to be able to call themselves dyslexics. The term reassure them and tell society that they have a condition instead of a general lack of intelligence (Høien & Lundberg, 1993). Furthermore “(...) studies have shown that dyslexia has social and emotional repercussions. Especially further education and future jobs seem to be affected.” (Clausen & Haven, 2005, p. 17). When a person's self-image is formed, certain people are able to influence it more than others. These people will usually be your parents but some scientists also argue that teachers and peers are of great importance for a self-image (Swalander, 2012). This might explain why some children with dyslexia can feel less intelligent than their peers. Moreover, many were also called lazy or told 8 that they did not try hard enough in school. This might lead to feelings of inability, as intelligence and hard work are tied together in society. Anxiety and fear makes people avoid certain chores and for dyslexics this can mean avoidance of writing or reading whenever the opportunity arises. Therefore, some children give up on their schoolwork and focuses on creating trouble instead. This is a way for them to earn respect from their peers and regain their sense of self-worth (Swalander, 2012) Dyslexics generally rate their own ability for education low, which results in them picking schools with fever demands (Gustavsson, 2012). This is also a part of their negative self-image which does not only limit their school and job choices, but also limits their personal life. They have to depend on relatives to help with e.g. taxes or to read stories for their kids. This all keeps reminding them of their writing difficulties, it strengthens their insecurities and it diminishes their belief in their own skills (Gustavsson, 2012). Adult dyslexics who have succeeded in creating strategies for their difficulties, have also accepted their troubles and are capable of asking for help should the need arise. They are often more relaxed and open towards telling others about their difficulties (Gustavsson, 2012). “The insecurities and fear of being exposed as a poor reader have been diminished and they feel safe in the work assignments they can execute without help from their surroundings.” (Gustavsson, 2012). 1.2.1 Dyslexia and adulthood Most of the current research in dyslexia is concentrated on children and it is rare for researchers to look at adults dyslexics. Clausen & Haven (2005) suggest that a reason for this is that adult dyslexics are very diverse and the only thing they actually have in common seems to be their disability. Adult dyslexics have lived their entire life with their difficulties, and it has marked them. It is visible in the ways they compensate for their shortcomings and how they approach reading and writing. Some have given up on learning and others have worked hard to achieve a dream education. The group of adult dyslexics is therefore very diverse and hard to give general guidance. Thus, all of the adult dyslexics’ life circumstances must be taken into consideration (Clausen & Haven, 2005). 1.3 IT-support to Dyslexics There are opportunities to get help and support as a dyslexic. The help come in form of IT-support products such as an IT-backpack, apps, a dictaphone, read aloud programs etc. In the following four sections, support to dyslexics will be outlined and presented. 1.3.1 The IT-backpack The IT-backpack is a service, which can be applied for through the municipality. The backpack is available for those in profession, students and for private use. However, it is primarily given and used to dyslexic students. The IT-backpack contains a laptop with the incorporated reading program ‘CD-ORD’ that “reads up to you and gives you the prediction of high quality when writing texts” (MV-Nordic, n.d.a). The reading program co-operates with an included scanner called 9 ‘SkanRead’, which converts scanned text to be read out loud - it can even be edited in Microsoft Word. A hand scanner is also to be found as a part of the IT-backpack. The hand scanner enables the user to photograph a text page, which is being saved as a JPG-image. The image can be transferred to the computer using a USB connection. When the files are transferred, it can be opened with SkanRead that will convert the files to a format that can be read out loud by CD-ORD (MV-Nordic, n.d.b). Another scanner is the C-Pen. The C-pen is a tool used as a highlighter to scan difficult words and short phrases from printed materials. When text has been scanned, it needs to be transferred to the computer and is likewise read out loud by CD-ORD (MV-Nordic, n.d.c). Additional accessories such as a headset, mouse and a USB-key is included in the ITbackpack. Another program similar to CD-ORD is ViTal, developed by ScanDis A/S. This program is not part of the IT-backpack, but is used as an alternative to CD-ORD. ViTal can read text out loud while it is written (ScanDis, n.d.b). The tool is flexible which enables text on the web to be read out loud too. The program provides customizable functions, such as editing the read speed. The program is accessible in several languages, such as Danish, English and French, which makes it a widespread program worldwide. In addition to ViTal is the program ViseOrd, which suggests words in e.g. Microsoft Word to support misspellings (ScanDis, n.d.a). 1.3.2 Applications (Apps) If the dyslexic is not qualified to the IT-backpack, several alternatives exist. Many apps are able to read aloud either by text photography or by voice recognition. However, many of these apps need purchase. An example is AppWriter, a complete package of innovative tools, which together provide reading and writing support. The application is designed specifically for dyslexics and allows the user to get context-based word suggestions, read aloud functions, PDF-reader, Optical Character Recognition (OCR), Thesaurus, and even offers a special dyslexic font (iTunes Preview, 2015). The AppWriter’s keyboard is available in other apps too with the purpose of suggesting words while writing. However, it costs 235 DKK in Apple Store (iTunes Preview, 2015) which for many is a lot of money. However, as a dyslexic it can be a worthwhile investment. 1.3.3 The Dictaphone If the dyslexic wants an analog alternative, a dictaphone is the best way. It is a little hand-held device, which records everything. It is often used to record a lecture if the dyslexic is a student or it can be used to take notes for you e.g. “remember to buy potatoes”. There is no limit to what the dictaphone can be used for. However, one of the cons is that the dictaphone requires batteries and when a recording is stopped, it is saved as one file. This means that one can have ten recordings of e.g. 5 to 60 seconds, which cannot be distinguished from each other. Additionally, the recordings cannot be given a title. 10 1.3.4 Read Aloud Programs Read aloud programs are often referred to as Text-to-Speech technology (TTS). Such program is for example IVONA Voice, which converts the text to natural sounding speech. It is available to computers for the visually impaired. However, IVONA Voice is only available through their partners, which can be found at their webpage. If the dyslexic wishes to hear text read aloud from documents, web pages, e-books or any text on the computer, IVONA Voice can provide such a possibility. The opposite solution to TTS is called “speech-to-text” (STT). One of the most popular STT’s is the voice recognition program called Dictus, which translates the spoken language into text to be used in Microsoft Word or Outlook. The program is not only for restricted use to people with disabilities, since it is available for office workers as well. In addition to speech recognition for PC, Dictus is available on mobile devices as an application. 1.4 Nota and E17 Nota is a government funded organization and library in Denmark. It belongs to the ministry of culture, producing audiobooks, e-books, and braille (Nota, 2009b). Memberships are free. However, to gain access to Nota the member must provide the necessary documentation of a reading disability. Nota has three different user types: dyslexics, who are typically enrolled by their teacher, visually impaired enrolled by their ophthalmologist and other users with reading disabilities are typically enrolled by their practitioner (Nota, 2013). Nota has existed in over 80 years and is the oldest library, servicing people with reading difficulties, in Denmark (Nota, 2009b). Nota lend books to users and convert books into audiobooks or braille. New materials are constantly produced and as of 2012 Nota had a collection of over 30.000 titles with various genres for children, young adults and adults (Nota, 2009c). Once a book is sent or downloaded, they belong to the user. The user does not need to return the books; they are free (Nota, 2009e). Since Nota is an organization and library focusing on people with print disabilities it creates a way for members to read books, they would normally think out of their reach. Nota’s jobservice provides material for the employed user. This service has librarians to help find information and is able to convert text into preferred formats, depending on the user’s needs. E17 is the name of Nota’s online library service available at www.E17.dk. Here members of Nota have the opportunity to download and stream audio and e-books. Besides books, E17 has magazines and newspapers too. E17 was created in collaboration between Nota and the Danish public libraries. The intention was to create one common online library for everyone with print disabilities. On E17, it should be easy for everyone to find, get and enjoy literature (Nota, 2009e). Previously, users were able to decide if they wanted CDs sent to their home address or if they wanted to download the books. From July 2012, the dyslexic users can only access the services online. The reasoning behind this change is Nota’s substantial growth in users. Recently, Nota has developed a mobile web version of E17, called E17 mobile. Here members can listen to books on their smartphones and tablets using the browser (Wikipedia, 2013). It is essential to note that this is not an application, which is separated from the online version. 11 1.4.1 Screenshots of E17 In this section, we will provide a look of the online library E17. Screenshots will be assisting the descriptions of the selected E17 web pages. Picture 1. Front page of E17. When a member of Nota wants to ‘read’ a book or listen to an audiobook, the user visits www.E17.dk. The front page of E17 is seen on Picture 1. It consists of a number of boxes containing e.g. the newest novels or the newest children's books in the library. Next to this, is a bar containing options for newspapers or information about E17 or Nota. On the top of the page, there is a search bar and underneath, the user has the option to download or listen to the book of current interest. A main menu, placed on the left side, allows the user free navigation. 12 Picture 2. The book page when clicking on a book. When the user clicks on a book e.g. presented at the front page or by a search result, the user comes to the book page as shown in Picture 2. The page contains a picture of the book cover and a short synopsis. There is given detailed information about the book and which type of the book is available e.g. audiobook, e-book or a braille. The user then has the option to download the book, to play or save it to their own page, called “My Page” (see Picture 5). If the user downloads the book, they can pick the preferred format to download e.g. MP3-file or a podcast. If the user instead presses “play” they are led to E17 Direct where the book is live streamed (see Picture 3). The user is also presented with book suggestions from other users with related book interests. Picture 3. E17 Direct – The live streaming function. 13 Picture 3 presents E17 Direct, which is a streaming function in E17. The users are navigated to this page when pressing the play button on a book. Some books are available in more than just one format and can be downloaded as both an audiobook and e-book. Picture 3 illustrates this format and how the text is being highlighted as the book is read aloud. E17 Direct presents the reader with some options for speed and appearance. It is also possible to navigate in the timeline by skipping back and forth in the chapters. Picture 4. Search results of e.g. “Ole Lund Kirkegaard”. When the user for example searches for “Ole Lund Kirkegaard” in the search function, the results are presented as in Picture 4. Below the bar, the results are listed after relevancy, with information 14 such as the title, the author, a picture and format type illustrated. On the right side of the page, the user is able to filter e.g. the format of the book such as audiobook in order to get the most relevant search-results. Furthermore, the user can choose a certain genre or a subject, which they are searching for. Picture 5. “My page” - the user’s saved books. If a user discovers a book and want to save it for later, E17 provides with the possibility to save the books at “My Page” (Picture 5). Therefore, ‘My Page’ functions as the user's’ personal page on E17. On this page, the user can view the date of the saving, whether or not they have already read it and what format it is available in. At the top of my page, a menu is given containing three options: 1) view saved books (my page), 2) recommendations 3) their E17 profile. 15 1.4.2 Collaboration with Nota People with dyslexia are a user group difficult to access due to being an invisible disability. Hence, making it impossible to get access to these people, without personal connections. Therefore, a collaboration with Nota’s knowledge and development department was established. Through our partnership with Nota, we were able to get in touch with their dyslexic users of E17. Furthermore, Nota provided us with randomly selected users, based on our scope of interest. Nota also sponsored two cinema tickets to each of the chosen respondents participating in our activities. Additionally, they provided a contact person, Signe Juel Rasmussen, a student employee of Nota who throughout our process would be of assistance. Several meetings with Signe were held as the empirical data were collected. The purpose of the meetings was to update Nota on the status of the project as it proceeded. Furthermore access to E17.dk as guest users were granted by Nota in the given time range of this project. As guest user of E17, it was possible to investigate the online library for ourselves and adjust the method for collection of empirical data. 2.0 Theory and Literature review 2.1 Online and Dyslexic As a dyslexic, navigation on websites can be experienced as difficult because information on websites are mainly text based. McCarthy & Swierenga (2010) attempts to identify the most common problematics, such as confusing layouts of websites, too few graphics and complicated language. There is no doubt that dyslexics or users with reading difficulties are generally weaker online than regular users (Lauridsen, 2009). However, the internet offers customizable possibilities such as zooming in or out and read out loud options, such visual effects increases the usability of the site for dyslexics. In recent years, legislation requires webpages to offer the best accessibility to all user groups, which includes minimum standards for websites. The World Wide Web Consortium (W3C) is an organization who has developed global standards for websites. Their standards include all people regardless of disability, such as dyslexia (Lauridsen, 2009). These technical and practical guidelines are undoubtedly beneficial for dyslexics when navigating online. However, as Lauridsen (2009) mentions, the guidelines from W3C are general standardizations. He questions why dyslexics and visually impaired are not taken into special consideration, since they have different needs compared to an average website user. In his opinion, there would be a societal gain by including this group, considering the substantial amount of people with mentioned disabilities. Above-mentioned articles illustrate that dyslexic people have issues navigating online. This is due to the fact that most websites are mainly text-based and has a confusing layout. Additionally, the study by Lauridsen (2009) questions why there is not taking greater consideration of dyslexics. This illustrates that dyslexics are an overlooked segment of the online user population. This is relevant for us to take into account, as E17 is an online platform meant for dyslexics. 16 2.2 Web accessibility and Dyslexia In continuation of Lauridsen's argument, it is essential to consider web accessibility and such barriers for dyslexics. To solve such issues Santana et al. (2012) presents 41 specific guidelines for stakeholders involved in the process of designing a website. The guidelines presented in the paper are identified and grouped based on academic papers regarding the subject of web accessibility and dyslexia. Three potential groups of stakeholders: designer, developer and content producer are identified. It is further mapped out which guidelines have the highest relevance for each stakeholder to consider. An example of such guidelines which has high relevance for designers, is the layout hence the structure of a website. Whereas, the possibility to customize features of the website has a high relevance for developers of a website. Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) present eight guidelines (see Table 1) similar to the previously mentioned study. In contrast to Santana et al. (2012) this study focuses on web-based text, and how to make text easier to approach for a dyslexic on a website. The guidelines are applied using methods such as interviews, eye-tracking and questionnaires with 22 participants. The study concludes that these guidelines allow dyslexics to experience better online accessibility. For example, they argue that “Poor color selections are one of the key problems encountered by dyslexics when reading the Web” (Rello, Kanvinde & Baeza-Yates, 2011, p. 5) which is why the paper recommends color pairs, such as creme/black. This is based on the notion that high contrasts do not work well with dyslexics because these users might be sensitive to the brightness and a high contrast. This can cause the words to blur and swirl together (Rello, Kanvinde & Baeza-Yates, 2011). Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011), expresses the guidelines as “Good for dyslexics, useful for all” (p.1), thus these improvements is not only helpful for dyslexics, but also users who for e.g. are visually impaired. Since, E17 is meant for both groups of users these guidelines are relevant for Nota to consider. Table 1. Dyslexic-friendly Guidelines for Web Text (Rello, Kanvinde & Baeza-Yates, 2011, Table 2, p. 6) In collaboration with Nota, two scholars (Tausbo & Jørgensen, 2014) presented 31 design guidelines, based on previously mentioned studies; in a thesis, regarding dyslexics aged 16-21. The thesis focused on how to communicate design improvements for dyslexics properly to web designers. These guidelines were divided into themes such as: menu structure, colors, breadcrumbs etc. In contrast to Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) and Santana et al. (2012) this thesis centers on a specific case; the online library, E17. The thesis emphasizes that there is a lack of new research regarding dyslexia, hence existing research is a couple of years old and 17 might be considered as obsolete in regards to online behavior. Additionally, they mentioned that there are no studies with a Danish population to be found regarding this subject, which seems peculiar since 7% (Nota, 2014) of the Danish population suffers from dyslexia. It is essential to note, that this paper will not attempt to rewrite the presented guidelines for web accessibility for dyslexics. However, these are relevant to consider in relation to issues identified with the online library E17 and how to improve the values the site provides to our selected target group. Although, it is important to take into account that these guidelines, which are presented in the study by Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) and Santana et al. (2012) are not considered in relation to a specific case, but provides general guidelines for the whole World Wide Web. Nor does the guidelines focus on detailed areas of the website such as the search function. The thesis by Tausbo & Jørgensen (2014) and the study by Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) focuses on respondents in a younger age group. Hence, it is central to consider that most of our respondents are in their 40’s-50’s and might have a completely different experience than a younger target group. Furthermore, these guidelines display uncertainty to some extent. For instance, it is argued by Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) that the respondents prefer fore -and background color combinations of black and yellow, due to the high contrast, which enhances the use for the dyslexics to decode the text. In contrast, using eye-tracking Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) found that the text, which was the easiest to read for respondents, was the combination of black and cream colors. Lastly, although Santana et al. (2012) argue that such guidelines will influence the users’ motivation to use the internet and it is therefore important to consider that these studies are approximately five years old. Hence, the guidelines should be carefully applied, since the online library has changed vastly in this timespan and assumingly the users’ behavior has as well. 2.3 Online Libraries Axel Schmetzke (2002) argues that the print-based information has changed to digital information for a variety of education-supporting resources. Web and email are the main channels for communication of the school’s administrative information, class schedules, course readings and class syllabus. The libraries in particular, are affected by this change as catalogs, indexes, encyclopedias, books, articles and dictionaries should be contained in a database. Accessing information has become a digital issue instead of a physical one. An issue that to some extent can be solved by extra technological tools, such as larger screens etc. However, is the web page or database not properly designed, people might have a hard time accessing the correct information. Especially, people with certain disabilities, will have trouble overcoming basic barriers, rendering the online resources not accessible, regardless of the users technological tools. Web-design and information architecture can create these unclimbable barriers for disabled people (Schmetzke, 2002). Additionally, Schmetzke (2002) continues, “As more and more learning in higher education takes place in cyberspace, the accessibility of online resources to all people, including those with disabilities, has become an important issue.” (p. 390). Related to this, is a study by White, Wright & Chawner (2006) who argues that the digital databases, used by university libraries have several usability and design issues. The authors found that the problems covered the use of the online catalogues as well as the user’s ability to find the 18 correct material. Therefore, the authors proposed a list of possible solutions, including; simplification of the interface, modernizing the design and generalizing the technology (White, Wright & Chawner, 2006). A necessity that Schmetzke (2002) also mentions, since poor design can prevent people from accessing wanted information. However, this does not mean that there are no guidelines of how to create an online library. The Digital Library Federation (DLF) is a program created in 1995 by the council on library and information resources, with the purpose of establishing an open digital library (Wikipedia, 2015). The Digital Library Federation is a community of over a 100 members, most of which are research or academic libraries in America. DLF advance research, technology and services by collaborating with digital library developers and employees of the Council of library and Information Resources (DLF, n.d.). DLF works on Digital library standards, structures, uses and best practices. Furthermore, they work on research data management and internet services that expand access to resources of use to scholars. The research done by Schmetzke (2002) and White, Wright & Chawner (2006) is from a couple of years ago and things may very well have changed over the last decade. However, this article by Schmetzke (2002) gives a glance at the development of technology and the change in society the digitalization created. This can help us understand Nota’s difficulties in design as well as the disabled's frustrations while trying to overcome design flaws and confusing navigation. Another problem with these articles is that they are based on websites from America or New Zealand. Additionally, they focus on college libraries or students. As our demographic is both Danish and not students, the difference in focus may also give some bias. Furthermore, the study by White, Wright & Chawner (2006), might be useful for us in its understanding of “normal” people’s troubles when accessing knowledge in a digital library. This could be used to compare with our results found in E17’s usability issues. Additionally, the DLF article is useful for us as it shows that the interest in accessibility to libraries and knowledge is gaining recognition and that research within this field is still needed. There is a Danish version of this called Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), which is a collaboration between the ministry of culture and the Danish libraries (DDB, n.d.). This collaboration was done in order to strengthen the libraries handling of e-book and other digital material. However, the Danish version is neither interested in usability, access, design, standards or disabled user issues. 2.4 Information Literacy Eisenberg (2008) explain the meaning of Information Literacy (IL) as follows: “Information literacy (IL) is the set of skills and knowledge that allows us to find, evaluate, and use the information we need, as well as to filter out the information we don’t need.” (p. 1). Information Literacy is a person's ability to access and process the information presented to them. This skill is particularly important today, as we face a rising amount of online technologies and knowledge. Eisenberg (2008) argues that having computer skills is not enough; one must be able to apply the abilities to needs and expectations. Eisenberg (2008) continues: “(...) [one] must be able to identify information problems and be able to locate, use, synthesise, and evaluate information in relation to those problems.” (p. 1). Information Literacy is something that affects everyone; business, 19 education, public service etc. Information literacy is a necessary tool for navigating past and present information (Eisenberg, 2008). Through a discussion of, the information process, technology in context and the implementation in real life needs and situations, the author conceptualize the range and understandings of IL. Eisenberg (2008) then concludes that libraries and educational organizations have a responsibility to meet people’s information needs. Since society believes that Information Literacy skills are needed for a person to succeed, lessons to practice and learn the information and technology are needed (Eisenberg, 2008). Additionally a related study by Guo, Goh & Luyt (2014) evaluates the embodied agents (EAs) effect on students’ online learning performance in information literacy (IL). In an information society, IL has become a necessary skill. “The fast speed of communication and easy access to information brings about the issue of information accuracy and reliability, where people need to carefully assess the varying quality of content before putting it into use” (Guo, Goh & Luyt, 2014, p. 389). The internet has changed the speed and accessibility of information, substantially increasing the need for IL (Guo, Goh & Luyt, 2014). Guo, Goh & Luyt continues: “At the individual level, IL has been progressively recognized for its value not only in academia, but also in everyday life, as such skills are indispensable for obtaining new information and constructing new knowledge. At the societal level, IL has been recognized as central to the practice of democracy and citizenship, and to the mission of developing lifelong learners” (2014, p. 389). Information Literacy is considered as being valuable in academia as well as in one’s every day and social life. Guo, Goh & Luyt (2014) conducted the experiment with 120 students from two universities. The results showed that EAs increased students learning, enjoyment and motivation when completing online information tutorials, paving the way for EAs in future information literacy education (Guo, Goh & Luyt, 2014). Information Literacy shows the importance of access to online information in today's society as presented by Eisenberg (2008). One has to have access to succeed. So what happens when you are disabled and do not have the necessary skills to browse the web for information? This and the general understanding of the concept, is something we can use to analyze our findings. What problems does one face when information is hard to come by and does E17 create a difference for people in their daily life? However, the article by Eisenberg (2008) is older and it is not based on any empirical data. Nonetheless, it can be used as a framework for our analysis. Additionally the study by Guo, Goh & Luyt (2014) focuses on Information Literacy in education, claiming that it is needed not only for disabled people but also for ‘ordinary’ ones. This might suggest that information access and information critique is difficult and time consuming, does one not possess the right skills to do so. The study was made in 2014, making it recent. However, it was conducted in two universities in Singapore, which may have created very different results, than what could be expected in Denmark. The EAs are interesting, but is not the main focus for this study, it is therefore mainly a perspective for Nota to increase their own usability or user access by applying this theory. 20 2.5 Our Perspective Through our research we strive to gather information, not only useful for Nota, but other online libraries as well or offer a better understanding of how this target group interacts with such a media. Furthermore, a lot of our found research is outdated and more than a few years old. Considering that 7 % (Nota, 2014) which is approximately 396.1801 people of the Danish population has to live with dyslexia, it is even more relevant to conduct new research within this field. 3.0 Method Ten individual interviews of E17 users were conducted using a qualitative approach. additionally, a workshop with four respondents was executed. This was done in order to follow up on the interviews and to get additional insights into the interview-data. Furthermore, an analysis of the interviews resulted in two personas. These personas were used to plan the workshop as they offered a way to understand the users. This chapter presents descriptions and reflections regarding the recruitment of respondents and participants, a pilot interview, and the method approach used for analyzing and coding the collected data. In addition, this chapter summarizes how the workshop was planned and executed and at our approach to the personas. 3.1 The Interviews As previously mentioned, a qualitative approach was used to investigate the respondents’ lives as dyslexics and their usage of the online library E17. Ten semi-structured interviews of approximately an hour to one and a half hour were conducted with respondents aged 30-60 held between the 4th and the 24th of March 2015. It was respectively five females and five males with various social status. A semi-structured interview was chosen due to its flexibility (Kvale, 2011). It was the intention to give the interviewer the possibility to ask follow-up questions and adjust or improvise as the conversation progressed (Bryman, 2012). Since all the recruited respondents (see section 3.1.1.) were of Danish origin, the conducted interviews were held in their native language; Danish. The interview guide can be found in Appx. 1 (in Danish only). 3.1.1 Recruitment of Respondents As clarified in section 1.1, the target group of adult dyslexics aged 30-60 was chosen due to lack of research within this field and the fact that this segment was considered overlooked by Nota. The respondents were all recruited through Nota. A number of 250 respondents were randomly selected from Nota’s database, using criteria of geographical location and mentioned age range. The geographical location was narrowed down to the metropolitan area of Copenhagen. This was 1 The number of 396.180 people is calculated by taking 7% of the Danish population by the first quarter of 2015 (Danmarks Statistik, n.d.). 21 decided due to the limited timespan of our bachelor project and the inconvenience when recruiting respondents for interviews (and the workshop) in the sense of commuting back and forth. Since the recruiting went through Nota, bias may have emerged. Foremost, the respondents were selected using the principle of first come, first serve. This created a random selection in regards to background knowledge. However, we chose to select the first five men and women who contacted us. This might have been avoided if the respondents were recruited on the basis of a questionnaire. Although, Nota had selected the most active users of E17, we experienced bias in relation to level of digital competences and use of E17. For instance, one of the respondent used CD’s as audiobooks instead of the online library. Furthermore, we could not ensure a fixed agerange of the respondents. 3.1.2 The Pilot Interview Before collecting the described ten interviews with the users of E17 (see section 3.1.3 for further review) a pilot interview was executed to test the structure and questions intended to be used. In addition, it was conducted to ensure that the recruited respondents would be able to reflect and articulate questions regarding a personal matter. The pilot test-respondent was a friend of one of authors. In order to avoid bias, this author did not interview this person. Even though the respondent was 24 years old, which is slightly younger than the chosen age group, the pilot-interview helped clarifying the content of the interview guide. Furthermore, the pilot-interview provided us with insights into the expected duration of the interview. Afterwards, the interview guide was revised in terms of phrasing and structure. In the process of creating the interview guide, we considered using probes during the interview. Firstly, we thought of ranking the functions, which the respondents found most valuable for E17. However, we wanted to avoid our influence in the respondent's answers and decided to consider this method as a part of the workshop instead. A second method, which we considered as a part of the interviews, was for the respondents to draw an E17 page of their own choice, in order to illustrate their preferred functions. It was our assumption that this data could provide knowledge of their behavior and priorities on E17. In addition, we assumed that it would be difficult for them to articulate their preferences and dislikes on the site, without it being visible in front of them. Nevertheless, we found that drawing E17 was difficult for the respondent and that the content, which was produced, was not as useful as intended. It was unclear, how to interpret, what the respondent used on the website from her drawing. We are aware that her difficulties might not have applied for the future respondents. Nevertheless, we assessed that the data outcome would be too indefinite. Lastly, it was decided that E17’s website should be visible during the interviews, due to the assumption that it would make it easier for the respondents to articulate their opinion. However, after the pilot interview we decided that it would be too inconvenient for the respondents if they used their own E17 login information during the interview. Instead, we were provided with individual logins by Nota, which we further used on our own computers during the ten interviews. 22 3.1.3 Execution of Interviews In the interview guide, questions were divided into two main categories; 1) the respondent’s experience and everyday life as dyslexic; and 2) their use and opinions of the online library E17. We wished to examine the respondents’ experiences with dyslexia in order to develop a persona that Nota could use when developing E17 in future versions. In order to decrease the risk of a nervous and unpleasant atmosphere and the sensibility of the subject; the interviews were conducted in environments most comfortable to the respondents. Depending on the preference of the respondents the interviews were conducted in their privatehome or in a meeting-room at the IT-university. Three of the interviews were executed in the homes of the respondents, where the rest of the interviews were conducted at the IT-University of Copenhagen. It is essential to have in mind, that the choice of environment may have affected the respondents. Because the interviews contained detailed information of the respondents’ lives and personality the respondents have been assigned pseudonym names, which are illustrated in Table 2 below. However, the age of the respondents has not been modified. The average age of the male and female respondents were respectively found to be 41.8 and 47.6 years old. Table 2. Name and age of respondents. 3.1.4 Coding and Analysis After conducting the interviews, the ongoing process were to; 1) meaning code the data; and 2) coding and grouping the findings. It is essential to note, that we decided not to transcribe the interviews due to huge amounts of recorded data. Furthermore, an in-depth analysis of the respondents’ exact wording was not in focus as we were more interested in the respondents’ overall statements and opinions. Furthermore, due to the duration of the interviews we chose to use the method of meaning coding. It is a method where the essence of the meanings expressed through the respondents’ opinions are summarized in short sentences (Kvale, 2011). The meaning coding was divided into two parts; a short description or recap of the person and a detailed organized meaning coding of the interview (see Appx. 2A to 2J for the meaning coding of all of the interviews). In order to interpret accurate phrasing used by the respondents, the 23 interviews were meaning coded in Danish. However, since this paper is written in English, interesting and relevant quotes have been transcribed and translated. We were able to divide and compare the data, in order to identify similar patterns and themes. This was done in the attempt to get a further in-depth understanding of our respondents’ answers. Although all the data was coded, the grouping mainly focused on the second part of the interviews, thus the use of E17. In addition, the analysis of the data was a combination of open and closed coding (Emerson, 1995). Due to the vast amount of data, two closed categories were defined beforehand:  Positive/negative experiences with E17  Positive/negative experiences with dyslexia . Our first phase of the coding was to go through all of the data, and as we started grouping it, new subgroups emerged from the above categories. Our main goal with this process was to categorize issues and values the users’ experienced with E17. Post-it’s were used to visualize the data (Picture 6-8). Affinities between the data emerged and clusters increased. In some instances, there were even multiple layers of clusters. Using this method helped us drawing similarities across the data (Kuniavsky, Goodman & Moed, 2012). In phase two, we reduced the categories choosing subjects of most relevance. In this process, affinities between similar arguments were mapped out; ranking the subjects in level of relevance (see Appx 3A and 3B). From this process six themes emerged, on the basis of which issues were mentioned by most of the respondents. Additionally, the same was done with positive findings - yet the focus was here the value. Six main issues were created (see Model 3) and made the foundation for the workshop. Picture 6. Coding with post-its. 24 Picture 7. Coding with post-its. Positive expressions about dyslexia or E17 Picture 8. Coding with post-its. Negative expressions about dyslexia or E17. 25 Model 3. Coding subjects found by coding with post-its. 3.2 The Workshop Next step was to arrange a workshop. The workshop’s purpose was to discuss the most common E17 problems provided from the coding and analysis. The workshop functioned as a closure to the interview findings. It is worth noting that the workshop was held in Danish. It was in our interest to let the participating respondents get an insight into our data and thereby what they had been a part of. In addition, the participants were given the possibility to add and discuss the findings presented, during the workshop. Furthermore, it was a workshop designed to let us know the participants’ own solutions by allowing them to perform a light version inspired of a future workshop (Bødker, Kensing & Simonsen, 2004) and co-designing techniques (Sanders & Stappers, 2008). This workshop section contains a description on how the participants were recruited, how the workshop was executed, and lastly how the data was analyzed and interpreted. 26 3.2.1 Recruiting of Participants The recruiting of participants to the workshop encountered a couple of barriers. Not all of the ten interviewed respondents were invited to participate in the workshop by email. It was in our interest to recruit respondents, who we felt would be able to work together in a workshop. We had therefore already paired them up into working groups, since we could use our previously conducted interviews as an advantage to understand their personalities and their work engagement. Unfortunately, many declined, which resulted in only two respondents participating, leading us to invite two of participants that we previously had decided to deselect. We had not invited them at first, as we thought them unable to discuss E17 in as much detail compared to the others. This resulted in a final of four participants. However, when the day arose only one participant showed up, forcing us to cancel the workshop. It was therefore decided to push the workshop by two weeks. Since it was not in our interest to be intrusive with our previous (and already once recruited) respondents, it was decided to only invite the initial four respondents, who first had declined the workshop. In correspondence with Nota, an email was sent to the respondents, who had shown interest for our project but not gotten interviewed in March. Nota sponsored cinema tickets to those who signed up for the workshop. Five people agreed, but when the day arrived, only four people showed up as one fell ill. The workshop was held April the 25th 2015 at the IT-university of Copenhagen and contained following participants: Table 3. Workshop participants 3.2.2 Planning and Execution of Workshop We were told by Nota that getting respondents for a workshop could be difficult. We were therefore advised to keep it within two hours. However, when the first workshop failed and we found out that our tight schedule did not allow for the participants to be creative and show up late, we changed the program. Therefore, the second workshop lasted three hours instead of two. This would give our schedule some air and would allow the participants extra time for the exercises and general tardiness. It was clear to us that we had to design the workshop in a way that could avoid the respondents having to write. In the interviews, it was our impressions that almost every respondent did not prefer to read or write. It made them uncomfortable if they were to read out loud or write down 27 something to show other people. Considering this, we could not make them write during the activities so we designed the workshop in a way, which allowed them to draw instead. These precautions and difficulties are elaborated and discussed further in section 8.1 method reflections. Table 4 below presents an outlined structure of the workshop. Please note that a full description of each workshop activity is presented in the following paragraphs. Table 4. Structure of the Workshop 1.0 Activity Content of Activity Time: 3 hours with a break (10.00 to 13.00) Introduction Introduction of the agenda, what the purpose of the workshop is and who the facilitators are and the note takers. 10.00-10.20 (20 min) - Pick a name tag - Offer water to the respondents 2.0 Short introduction of the participants and Icebreaker activity (M&M’s) 3.0 Activity 1 - Rating and prioritizing issues NB: The six main issues were extracted throughout the analysis of interviews. 3.1 Critique of E17 - The six issues are listed on the board - Ask if any issues are missing 3.2 The critique ranking NB: - Red post it: largest issue (3 points) - Yellow post it: second largest issue (2 point) - Green post it: third largest issue (1 point) 3.3 4.0 Wrap up of Activity 1 Break 5.0 Activity 2 - Draw on printed E17 pages (A3) Each participant introduces themselves with 10.20-10.30 (10 min) name and employment or status. Furthermore, they pick a random number M&Ms. For each M&Ms they tell something about themselves. Introduce the activity 10.30-11.05 (35 min. In this exercise the respondents should rate in total to Activity 1) the problems from the largest to third largest issue in rounds of three. Respondents should consider short if any new categories should be added. Spend a minute on deciding which category is the worst → least/third worst. 10.30-10.40 (10 min) 1st round (red): Place the largest issue on the blackboard. Discussion of this ranking. 2nd round (yellow): Place the second largest issue on the blackboard and discuss the ranking. 3rd round (green): place the third largest issue on the blackboard and discuss the ranking. 10.40-11.00 (20 min) Coffee/tea, cake and fruit. Introduction to activity no. 2 and divide in groups of 2 and 2. 28 11.00-11.05 (5 min) 11.05-11.20 (15 min) 11.20-12:15 (55 min. in total to Activity 2*) Introduction: 11.20-11.25 (5 min) 5.1 Drawings 5.2 Discussion 5.3 Wrap up of solutions 6.0 Recap & Thank you for your cooperation Pictures of different pages from E17 are placed in the groups - the groups are then encouraged to use them to draw on. They can be used as a design tool or something they can use to explain their idea. Demonstrating them on the laminated paper. The group should discuss solution to solve the problem and the content of this solution. How does the drawings differ from each other and what did the groups discuss Wrap up of all the solutions mapped on a whiteboard What is the further process with the bachelor project 11.25-11.45 (20 min) 20 minutes to draw three proposals 11.45-12.00 (15 min) 15 minutes to discussion of drawings 12.00-12.15 (15 min) 12.15-12.25 (10 min) * 55 minutes was estimated to activity 2 but depended on the engagement more time was added. Introduction and icebreaker First, the two facilitators welcomed the participants, and informed the respondents of the purpose and structure of the workshop. Shortly thereafter, the participants presented themselves by name. Furthermore, they picked a random number of M&Ms. However; it was unknown for the participants what the M&Ms would be used for. For each M&M they would had to tell something about themselves e.g. age, their love for cats etc. Thereby the facilitators and the participants started to get to know each other and became comfortable sharing information. Activity 1 In activity one we wanted the respondents to rate six selected issues on E17. The issues were the main problems extracted through a coding of the most common topics throughout the ten interviews. The interview findings will be presented in chapter 4. The six selected issues were as follows:  Icons: It is a problem that there are too few icons on the E17. There is too much which is only described by text and therefore anything more visual would be preferable.  Pictures: It is a problem that many books do not have cover images.  Customize “My Page”: It is a problem that "My Page" cannot be made personal e.g. by creating folders, categories, and themes.  Instruction videos: It is a problem that there are no fulfilling instruction videos, which explains how the book is downloaded or transferred to a mobile device.  Search: It is a problem that the search function e.g. is not good at recognizing keywords or misspelled words.  Read aloud feature: It is a problem that there is no button for reading the summary of the book aloud. The issues were placed on a blackboard. The participants were then to place colored post-its as their top three largest issues with E17. A red post-it represented being important and thereby the largest issue; yellow the second largest; and a green the third largest issue. Hereafter, the 29 participants discussed their placements as well as new problems on E17. The post-its were each given points (red = 3 points, yellow = 2 points and green = 1 point). This system allowed us to rate the problems. The three issues with highest score functioned as the base for activity 2. Activity 2 After a break, the participants were split into two groups. Here they were given paper, scissors, pencils and printed versions of different pages from E17. They were then encouraged to draw, write or do as they pleased with the material in order to try to solve the discovered three main issues from activity 1. After an appropriate time frame, the ideas were presented in plenum. A discussion was further established, with the purpose of comparing and commenting on each other's ideas. This was done with the intention to let the participants share and learn from each other. Wrap up and thank you for today When all ideas had been discussed, a wrap up and evaluation of the workshop was next. The facilitators were given critique and other thoughts in relation to the workshop activities. Full descriptions of the conducted findings of the workshop are presented in chapter 6. 3.3 Personas As part of the meaning coding of the interviews, a short description was written of each interviewee, functioning as a recap. These short descriptions helped us, as an overall tool to create the personas. Based upon the respondents’ depictions of their everyday life as dyslexics, two personas were developed, respectively representing the male and the female respondents. In section 5.1 personas will be further explained and elaborated in regards of recommending them for Nota and provide a basis for the execution of the workshop and general understanding of the findings and analysis. 4.0 Interview Findings Closed coding was used as a method for analyzing the empirical data as mentioned in section 3.1. The interviews were divided into two main categories:  Negative experiences with E17 and being dyslexic.  Positive experiences with E17 and being dyslexic. However, experiences with being dyslexic were mainly used to get an understanding of the respondents’ lives as dyslexics and how it affected them personally or in everyday situations. It is essential to note that the experiences of being dyslexic were mainly used to create the personas, which will be presented in chapter 5. Negative and positive experiences of being dyslexic also functioned as a basis for understanding the negative and positive experiences of E17, which will be presented in this chapter (section 4.1 to and including 4.3). Additionally, it is important to take into account that this chapter presents both general and dyslexic related findings. Meaning that some of the findings could apply for other users than just dyslexics. However, some of these findings might overlap, since the collected date only comes from E17, a library designed for print disabled users. 30 4.1 Negative Findings The negative findings deals with the respondents’ expressions about what E17 were missing or could do better, what specific problems they were having when using the online library and more. Through closed coding three themes emerged within negative experiences:  E17 and Service: Is quotes and opinions regarding E17 in general or functions on the site that could be improved  Books: This category contains shortcomings and improvements regarding the “book-site” (this includes information about the book) or E17 Direct.  Help and Instruction: This category contains shortcomings related to information on the site and how the sites are navigated through or used. This category also contains both technical and language issues. In the following section, the three themes will be described and elaborated. However, it is important to note that the respondents’ statements regarding needs and problems with E17 were considered to be closely related. For instance, one respondent might wish or suggest for something specific to be on E17 because they believe it would increase the user experience. Considering this, such suggestions were categorized under negative experience with E17. 4.1.1 E17 and Service Many of the respondents argued that their thoughts are very visual. Therefore, pictures are important to them. Majbritt and Marcus would prefer the site to be simpler while containing more pictures and videos. As Majbritt puts it “I would like it to be as simple as possible: cut out for dummies” (Appx. 2J, 23:15), thereby ensuring that E17 is as easy to use as possible. Confusion and frustration should not be a possibility when using the site. Additionally, Marcus recommends adding color to the site and front-page pictures on the books. In continuation to Majbritt’s metaphor of simplicity, Marcus and Troels imply that easier shortcuts to themes are needed. Furthermore, the respondents expressed that E17 lacked icons. Marcus, Daniel and Anne expressed that it would be useful if the site contained more icons, to help their navigation through the site. Marcus suggested that a way to incorporate more icons on E17 could be done by adding them to the categories in the menu. For instance, “adding an icon illustrating face of a child or a childpictogram next to the category ‘Children and young adults’ and something similar could to ‘School and studies’ category. Such small things would make it easier” (Appx. 2G, 15:08). Small implementations such as these would make it easier to gain an overview of E17 visually, instead of reading the listed words, and thereby making it easier to navigate. Simplicity and icons could very well be important for other websites as well, because they might benefit a larger group of people. However, the findings stress dyslexics’ need for visual cues on an online library in order to make navigation easier. For several of the respondents, the search function is essential when finding a book. However, four respondents mentioned difficulties with the function, such as misspelled words or suggested books that does not exist. As Nikolaj explains it: “The search function is not exceptional (...), if you do not spell the word correctly you will not ‘get’ the right books. I would like it if the search function resembled something like Google that actually helps you spell. That would be very beneficial. (...) It seems like they did not think of dyslexic people when making it” (Appx. 2B, 36:10). It is very 31 frustrating to them that the search-function cannot recognize words properly. Some of them even have to resort to using alternative programs, such as ViseOrd or Google, to help them spell words correctly so they can get to the wished book. This finding is specifically frustrating for dyslexics as most have trouble spelling, making it harder for them to find wanted books. Optimizing the search function to mimic these technologies, could therefore be beneficial for Nota. Anne mentioned that she had issues with the category ‘new books’; “Something that made me wonder was those ‘new books’ [a feature on E17]. Not all of them are new! They are just newly added” (Appx. 2D, 34:34). This confused her. It bothered her if she could not get the information she really wanted and got misguided instead. Additionally, to this Birgitte felt that E17 was missing a list of which books that was going to be added to the library in the future. “They [Nota] should write which books they expect to get home and when they expect to get them. That would be nice” (Appx. 2H, 54:23). Having such a function would mean that she would not have to keep an eye on preferred categories, as well as having to browse through books without finding something of interest. Even though such a function does not exist on E17, “coming soon” may be written under some books doing a search as shown in Picture 9 below. In addition, Birgitte feels overlooked, as she is unable to offer book suggestions to E17. Therefore, she would like to see such option added as well. However, an overview of upcoming books is more of a general finding, since it would provide any user of an online library with a greater overview. It does therefore not mean that dyslexics are in a special need of this suggested function. Picture 9. “Coming soon” is illustrated in blue text 4.1.2 Books Three respondents expressed the online library’s lack of non-fiction. Daniel mentioned that most of the books are too ”specific towards certain studies” (Appx. 2I, 23:27) and Nikolaj felt that: “It is just not good enough (...). It would be great with more material such as thesis’ from universities or law books” (Appx. 2B, 46:45). Additionally, Daniel felt that some of the provided books did not live up to 32 his standards, when converted into an audio book. The problem is that the models and tables are read out loud, where a picture would be more efficient. Furthermore, Daniel expressed that the possibility to choose the combined e-book with audio is infrequent. Meaning that it is very rare to find a book that has the option of downloading both an audiobook and an e-book. This finding suggest that the library generally needs more material. However, it is important to be aware that the library only can be accessed by print disabled users, and their ability to buy and lend books from other places might be severely limited. Five of the respondents argued that a function that could read the summaries out loud, was missing from the site. If they wish for the information, on the site to be read out loud, they have to use programs such as “ViTal”, on their own. Functions that this program offers is to play, pause and to choose the speed of the voice, which could be useful functions in this context, should such a button be developed. Below is a screenshot of the book page where a “read” button may be placed next to the summary (Picture 10). However, the respondents generally wished for this function to be able to read more than just the summaries of the books. This missing function is specifically problematic for dyslexics, as they have trouble reading, and a function that reads aloud for them is greatly appreciated. Furthermore, Alice and Birgitte both mentioned that the summaries concerning the books were not satisfying. However, most users of the online library could benefit from this finding. A respondent explained: “I think that they are too short [the summaries] (...) there should be more information about the books (...) that would probably help draw in more people to the books that looks kinda boring” (Appx, 2E, 44:47). The summaries did not describe the book well enough; so the respondents have to play the book on E17 Direct first, in order for them to be able to assess the book and whether it is to their liking. This is something they would like to see improved, since the summary is a big part of selecting a book. Picture 10. A “read” button is needed at the book page to read aloud summaries Nikolaj expressed he wanted the possibility of receiving personalized news-mails. He liked to be updated on what was new, but was not interested in getting information about books that are of no interest to him. As he describes it himself: “I want the site to be able to recognize what I usually 33 search for (...). And then every time a new additions related to for instance Tao [his field of interest], I would receive a text message or a mail to inform me of this” (Appx. 2B, 36:35). This way he would gain easier and faster access to material that interested him. Additionally, Helle, expressed that handling what kind of genres you are interested in, should be easier, so you can keep changing your preferences. “In the beginning [signing up for E17] one is to select one's preferences of books (...) but these were difficult to unsubscribe because some of the books had no relevance for me. I had no interest in reading many of them [those recommended] even though those were the popular ones” (Appx. 2F, 51:20). Therefore, Helle suggested that it could be great with a function that would let her know what was popular within a certain topic or genre, so she could browse through them herself. Additionally, Nikolaj and Helle felt that “My Page” had a lot of potential that is currently not being used. For instance, they would like to divide books into categories or specific themes in regards to one's interests. As Helle puts it: “It would be preferable if ‘my page’ could be divided into non-fiction and fiction. That could be fucking awesome” (Appx. 2F, 01:06). Since she reads books of various genres, it would be nice for her to be able to organize them in her own way. Implementing this feature would make it possible for them to gain a much better overview of all the books they have added on “My Page”. This would also help them organize their selected books, possibly making it easier to navigate through. As of right now “My Page” books are shown in one long list, spanning several pages, as seen on Picture 11 below. These findings are more general for an online library, considering that customization is likely to be something any user of such, might benefit from. Picture 11. The look of the current “My Page” 4.1.3 Help and Instruction Through the interviews, it became clear that there was a general dissatisfaction when it came to finding information on E17. It was either too hard to find the needed information or too hard to follow the instructions. This showed to be rather problematic for our respondents since they seek out this information because they have issues using E17, and cannot solve it themselves. Additionally, five of the respondents mentioned that they would prefer instruction videos to assist 34 them if they encountered problems. These instruction videos could for instance help them with navigation on the site or show them how to download books, which was a large, recurring issue for our respondents. However, they felt convinced that information videos would be a great asset and help them solve issues they encountered on E17. This finding is specific for dyslexics as they have trouble reading, and visual information therefore is preferred. Downloading a book proved to be an issue because a couple of the respondents did not understand the downloading process. Helle had issues opening the zip-files that the books are downloaded in, and her computer was infected with viruses when she tried to use other means to open the given file. For Birgitte, it was difficult for her to find where the downloaded file ended up on her computer, which is the same problem Alice encountered. Birgitte solved the problem by asking her spouse for help, as she could not figure it out by herself. However, she would prefer to be able to do it herself. For Anne and Dan the issue was using the downloaded file on other platforms than the computer. Transferring these files/podcasts is a long and difficult process where they would like someone to help them by making it easier. This finding is general for all users of E17, as the IT skills needed to download a book is too complex. The complex process of downloading is essential to dyslexics, since it was our observation that they were more hesitant to venture into the unknown. The issue of downloading is one the respondents especially seek to get resolved by getting instruction videos in E17. However, are one to go to the support site as seen in Picture 12, instruction videos are already available. Nonetheless, the videos are hard to find, since one has to know the location or be willing to explore the site. As a dyslexic, this might be problematic, especially because the pages have a lot of text. “Support” is written in English as well, which may create some confusion for a print disabled, and make it harder for them to locate the videos that are meant to help them navigate on the site. Picture 13 shows the page with a guide of how to download a book. Additionally, one can click on the link to the video called “Download en lydbog til iTunes” (eng.: “Download an audiobook to iTunes”), which was something the respondents expressed as a need on E17. 35 Picture 12. The support site 36 Picture 13. The download guide 4.2 Positive Findings The positive findings deal with the respondents expressions about their values and likes on E17. Through closed coding three themes emerged within positive experiences with E17:  Service: This category contains quotes and opinions regarding service received from Nota/E17.  Books: This category contains functions and experiences with E17’s books.  Website: This category contains functions on the website that the respondents appreciate and would be sad to see go. In the following, these three themes will be described and elaborated. 4.2.1 Service For four of the respondents it was very important that they had the possibility of calling the support service for E17 in case they needed help of some sort. For instance: E17 provides a customer support where you can ask anything from where to find a book, if you can get a new audiobook 37 recorded or simply experiencing navigating or technical issues with the site. However, the respondents claim that they have only had positive experiences with seeking support from Nota regarding E17. They are always greeted by helpful and patience guidance, which seems to bring comfort to our respondents. It is generally important for an online library to be personally available for their users. However, this is a feature especially appreciated by dyslexics, as they prefer other than written contact options. Another positive notion about E17 is the fact that it is an online library. Since it is a website, and therefore functions online, it provides the possibility of downloading books whenever the respondent wants to. They are not restricted by opening hours and are therefore able to gain access to selected books any given hour (24 hours the entire week). This makes it easy for the respondents to “borrow” a book compared to a normal library. Furthermore, since they download the book and do not “borrow” it, they do not have to return the book. When once downloaded it is forever theirs, which entails that they can use the time preferred to get through the book - a feature that a couple of the respondents really appreciated. As Majbritt argued; “On E17 I prefer that I can download the books and that they have no time limit. They do not have a deadline where I have to return them. When first I have them, I can use them in the pace I need. And I can always return and find something new” (Appx. 2J, 35:58). Furthermore, the respondents expressed that they felt E17 had more to offer than other libraries, that being both physical and online libraries. E17 also provides the option of choosing what kind of file format one wants to download the book as. Additionally, some contradictions emerged among the respondents perception of material available on the site. Some expressed E17 provided enough variations of books and they offered books that a normal library could not provide. Hence, others felt that E17 lacked material, since they felt that most of the books were fiction rather than non-fiction. In relation to this type of finding, we consider it to be general, since it provides any user with the possibility of keeping downloaded books forever and the option to download 24 hours the entire week. However, this value is especially appreciated by the dyslexic users because it takes them longer to get through a book. Thus, having no deadlines means that they have all the time in the world to enjoy given books. Additionally the respondents mentioned that they expected E17 to take greater precautions in regards of dyslexic people compared to normal libraries. They seem to assume that Nota has tried to make E17 easier for them to use. Furthermore, they mention that they consider E17 to be simple and cheap, since they can use it and never have to worry about returning books to the system. Not to mention the fact that their membership allows them free access. This finding suggests that an online library should consider their user group when designing the website, as it is an expectation the users have. 4.2.2 Books Something of great importance when it comes to the experience of E17, is the reader of the audiobook. Half of the interviewed respondents expressed that it was very important that the “actor” recording the audiobook have the ability to convey the message of the book. Furthermore, it is also important that the actor reading aloud is able to create “mental images” and a “fantasy world” through their reading. Additionally, it brings great value to the respondents if the actor is 38 able to change his voices to imply a change in character in the book. It makes the book come to life and thereby more enjoyable to listen to. The actor also affects how the respondents choose books to read. For instance, both Marcus and Helle has preferred actors that they like to listen too. Therefore, when they are searching for new books they will search for books their favorite actors have recorded. This might result in them listening to books, which is normally not their preferred genre. Furthermore, Marcus, Nikolaj, Helle and Birgitte all expressed that they would always choose an audiobook read by an actual human being, over one read out loud by a computer voice. This finding can be seen as general for all users of E17. However, dyslexics in particular may benefit from “human” readings, as it is a way for them to follow and keep interest in a book. In regards of selecting which book to download one of the respondents, Birgitte, considered it preferable that books on E17 were divided into genres. This would make it easier for her to find a book of her interest without wasting too much time. Furthermore, half of the respondents expressed that they preferred using the function E17 Direct instead of downloading the book. This service offers the opportunity of tracking where in the text you are, as it is being read aloud. This feature is, especially important to them if they listen to non-fiction or academic literature. A function like this is also easily accessible, since they only need to have wifi to use it. These findings are general for all users of the online library, and do not specifically cater to dyslexics. 4.2.3 Website Three of the respondents expressed that icons were very helpful to them. These icons illustrates what type of book it is, for instance if it is an e-book, audiobook or braille. This makes it easy to navigate through the books, since it is pointless to download a book that only has an e-book version, when they want an audiobook. They would therefore be distressed if these icons were not on the site. As one of the respondents described it: “I think that it is lovely that there are pictures, I really like that. You can see it is an audiobook (...), e-book (...) and braille books if you need that” (Appx. 2D, 35:00). Removing these would thereby compromise their navigation on their site. This is especially important to dyslexics, since icons are one of the primary tools used by them to navigate on the online library. Furthermore, the respondents seemed to be happy about the function “Newest additions of books”. Three of the respondents mentioned that they used this when they sought out inspiration, about what to read next. This function is also a way for them to keep updated of what is on E17 and some mentioned they just browsed through this function because they enjoyed seeing what was new. Additionally, a respondent, Birgitte, mentioned that one of her favorite functions was the “Recommended for you” button, when she was looking at or had finished a book. This particular function showed what other users, with the same interests as her, had downloaded of related books. This was a real inspiration to her, and it was one of the functions she used most, when looking for new books, rather than using the search function or genre selection. This finding is not just useful for dyslexics but also other users of an online library. Since, it illustrates a general interest in browsing on the page and discovering new books. One of the respondents also noted that it pleased him that there were no commercials on E17. That ensured that he did not get bombarded with a lot of useless information, which was not in his 39 interested and would only distract him. Assumingly users can get confused and annoyed by commercials on a website. It is therefore important that the online library does not have them. Furthermore, commercials can be confusing for a dyslexic, because reading is difficult and a commercial with text can confuse the reader from what is important information on the site. 4.3 Value E17 Brings the Respondents One of the largest values gained from E17, for our respondents, was the fact that they get to read more. Over half of them, six to be exact, mentioned that they got to read more than they did before, because of E17. Birgitte mentioned, “It [E17] has benefited me in the way that I have started on all of the books that I always wanted to read (...). I think that it is great that I can get to read all of the books that I deep down always have wanted to read” (Appx. 2H, 26:00). Before E17 she did not have the energy to start on a book that she knew would be difficult for her to finish. This is very similar to what Troels expressed when he mentioned; “I have never been a big fan of reading and I have never picked up a big book with the intention to read it” (Appx. 2A, 16:34). However, now he would not hand in his CD’s from Nota for anything in the world. Additionally, getting to read more is not the only value that E17 brings the respondents. By downloading an audiobook they can read through a book faster than they possibly ever could by themselves. As one of the respondents mentioned; the time that it takes reading a book is decreased when listening to an audiobook. Without E17 they do not get through as many books as they currently do. This finding is especially important for dyslexics, since it suggests that this value is something they would not exchange for anything. Furthermore, a couple of the respondents expressed that they did not have the courage, nor the patience to read a book by themselves because it is too long and difficult. Hence, this finding also illustrates what kind of possibilities E17 provides this group of people. Another value that three of the respondents expressed was that the audiobooks helped them visualize the universe of the books. When they read the books themselves, it is just not the same. As Marcus expressed it; “A normal book or an e-book, as you call it, has the problem that I do not get information fast enough. I do not read fast enough to get all of the information or the imaginary pictures one needs when reading a book. I cannot visualize it” (Appx. 2G, 25:00). Therefore, the fact that E17 offers so many audiobooks makes the experience of reading much more enjoyable for the respondents. As Alice put it: “It opens a whole new world where one can sit down and read a book instead of watching television. And when going from A to B I can listen to an audiobook too” (Appx. 2E, 25:30). Furthermore, the site has given the opportunity of blocking the rest of the world out. Helle explained: “When I read a ‘real’ book, I can push the rest of my life aside (...). I can get a break from everything that surrounds me and I can enter the world there is in a book” (Appx. 2F, 56:45). These are values especially appreciated by dyslexics. Even though other user groups might be able to enjoy it as well, some dyslexics are able to read books, but never to such degree. Therefore, it is of great value to them that they now are able to read books that are more complex. Additional to this; three of the respondents mentioned that they also find joy in having the book in front of them, as they listen to it being read out loud. A possibility E17 offers by allowing the user to download the books in different formats (e-book and audiobook) if possible. Something that could end up being expensive if one had to invest in both the book and audiobook version to do so. However, most of the respondents still seem to gain most value from listening to the book, as 40 previously mentioned. As Troels puts it “I think it is super great to listen to them [audiobooks]” (Appx. 2A, 16:38). The dyslexics in particular are interested in listening to books, but non-fiction may become more difficult for one to only listen too. Therefore, they are appreciative of the books that combine text and audio. Two of the respondents also considered E17 to be a value in itself. It is not just, what E17 offers them that bring value, it is the site itself and the fact that it exists for dyslexic people such. They use the word “privileged” when describing their relationship to E17. Nikolaj even goes as far as claiming E17 to be a gift. Hence, even though E17 still have some issues, many of the respondents would not want to be without it and what it offers. The site brings them a lot of value in their lives that they appreciate, which illustrates, just how important an online library, intended for print disabled people, is. We also have findings were the respondents point out more individual values that E17 gives them. For Birgitte it brings her a lot of joy that she can use the audiobook from E17 to read out loud for her grandchildren, since she does not feel comfortable doing this herself. For Nikolaj it is to see what value it brings his step-daughter who is also dyslexic: because of E17 she gets motivated to buy books and read them for herself and this makes him happy. For Dan it is the simple fact that he feels updated. Something that could be quite a struggle before he had access to E17. 5.0 Personas and Scenarios As described in chapter 4, four categories emerged from the interviews; 1) Negative experiences being dyslexic; 2) Negative experiences with E17; 3) Positive experiences being dyslexic; and 4) Positive experiences with E17. Point 1 and 3 were mainly used to create the two personas described in the following sections. The personal information and experiences used to describe the personas were e.g., about how and when the dyslexics’ were tested for the diagnosis. Generally, this was done in the primary school around 2nd grade. However, this experience was often negative as the respondents expressed they were perceived as less intelligent or were not offered the required help in school, even after they were diagnosed. Additionally, the respondents’ experiences and use of E17 are also present in the personas. These descriptions were extracted from point 3 and 5, which were elaborated during chapter 4. The following sections in this chapter will be a presentation of why personas were created for Nota, and a further explanation of the data, the personas were based upon. Additionally, the results; two personas - one female and one male, will be presented. 5.1 Creation Process and Why Personas to Nota? Personas is a tool for communication, which to some extent describes a fictive person, using a 10step guideline (Nielsen, 2014). As mentioned, the personas were developed using the 10 conducted interviews as background knowledge. Hence, inspiration for each persona was based on five respondents. The selected data used to create these were answers we had gathered when asking questions regarding their experiences and troubles being dyslexics. These gave us an in- 41 depth understanding of them, and could easily be converted into personas, since many of the respondents shared similar experiences. Additionally, we consider personas as a useful tool to accumulate all our data, and a way to gain an insight of our target group. Furthermore, the personas were created from the data analysis by looking at trends and affinities across the interviews. Scenarios were created as a tool to understand the use of E17, and difficulties the users might encounter. Creating design tools, such as personas, give Nota an opportunity to understand the users they are designing for, in order to accommodate their needs and wishes. Engaging personas were chosen to create realistic personas and characteristics, which are meant to make it easy for designers to relate to (Nielsen, 2014). Engaging persona is developed by Lene Nielsen (2014) and consists of a combination between data and fiction. Furthermore, engaging personas attempts to evoke empathy with the reader, and contains information regarding social background and emotional status (Nielsen, 2014). The personas created in this paper are based on a high level of data, and only little fiction such as name, married status and so forth was used. However, all the fictitious aspects are to some extent inspired from the total of all the respondents. The personas were developed after the interviews as a step before the workshop. The content of the personas were taken into consideration when designing the workshop, since we wanted to avoid the issues and difficulties these people encounter. The personas are not describing all aspects of a user, but focuses on them as dyslexics (pros and cons) and their use of E17. Additionally, a controversy that emerged from the interviews were: 1) the type of user who is unable to download; and 2) one who is able to download. The personas are based on these two controversies, highlighting characteristics, while not describing a real person (Nielsen, 2014). Based on the empirical data, scenarios were developed; “My Page”, “Search function”, “Download” and “Resources”. Themes, which relates to the issues or subjects that had the highest concern or value for our respondents. Our personas are described on the following pages. 42 Michael, age 42 Michael, age 42, has a carpenter education and has his own company. At the moment he is taking some extra courses at VUC, in order to improve his competences. He lives in an apartment together with his girlfriend, Marie (age 39) and their children from previous marriages; her daughter Signe (age 13) and his two daughters Stine (age 10) and Kathrine (age 8). Signe lives permanently in the household, while Stine and Kathrine visits every other week. Michael experienced middle school as difficult. He was transferred from one school to another and was stamped as the “trouble kid”, who was difficult to educate. He has always had a hard time with authori-ties and due to his temper, he caused a lot of trouble in school. For many years he lived by the mantra: “the best mechanism when people find out I’m dyslectic, is to attack”, which often was the reason why he got into trouble. Michael has for a long time been aware of his problems regarding education and school. In middle school he received special education, which he did not consider a help. Therefore, he often fell behind the rest of his peers. It was especially language classes, where the teacher called him lazy and stupid, and blamed him for not being prepared. This only made him less interested in doing his homework. They already considered him to be lazy and stupid, so he knew that there were no expectations of him. On the contrary Michael has always been good at speaking different languages. For example, he speaks english fluently, it is only reading and writing it that can become an issue. When Michael investigated courses for further education, he discovered that he was able to take a test of dyslexia at Hovedstadens Ordblindeskole in Copenhagen. It was difficult for him to pull himself together to take the test, but with the support from Marie, he finally went ahead and took it. He was declared dyslectic at age 35. However, Michael would prefer not to be treated differently by others because of it. Therefore he refused to accept the offer of support while taking extra courses. He was not interested in being categorised as a victim or receive extra help which he is entitled to as a dyslectic, because he perceived it as a way to cheat. He also regards E17 as cheating, because he is able to listen to books instead of reading them. Hence, a part of him considers himself as a cheater, even though, he is aware that it is a help for him as a dyslectic. Not many knows he is dyslexic. Few members of his family is aware of the fact that he is dyslexic, but it is not something Michael likes to share. There are no people in his closest family who is dyslexic, and it is therefore not a subject they discuss. However, Michael does not feel that being a dyslectic limits him as a person. He is good at listening to people, has a good memory, and it is easy for him to keep up with a text. On E17 he prefers that the book can be read aloud in double speed, because he can get the information faster that way. Michael enjoys to expand his knowledge and he therefore mostly listens to nonfiction books. For him knowledge is power and considers fiction to be a waste of time. With E17 he feels updated, and it provides him with a greater pleasure of reading. Usually, he uses E17 on the road. Hence he often chooses to download wanted books, so he later can synchronize them with his mobile or iPad. It gives him great joy to listen while on a train or on a bicycle going from A to B. Scenarios My page ‘My page’ is a function Michael use when he stumbles over something of his interest. He saves the books, but it does not necessarily resulting in him reading them later. Sometimes he confuses himself by saving the amount of books as he does, since he has eight pages of saved books on 'My page'. For Michael it is not a problem to read more than one book at the same time. However, since he often reads non-fiction books, he does not always finish them. He stops reading a book, when he has obtained the information he wanted. Search Function Michael primarily uses the search function to search for specific books. He mostly reads nonfiction a nd t he f astest w ay t o fi nd th em is by se arching on th e ti tle or author. However he sometimes has problems with the function. If spelled wrongly, the function is reluctant to recognize words. Moreover, the search function shows book results, which sometimes are not related to what he was looking for. He therefore always checks the spelling and front picture of a book on Google, when searching for a book. This ensures that he finds the correct book on E17. However, he feels that there is a lack of books on E17 with front pictures, and this is problematic when he needs to ensure that he has found the right book. In the search function it is also possible to search on genres and themes. Michael uses this function to find new books within his field of knowledge or interest. When searching for a book, he sometimes search for the actor, instead of a specific book. He considers the reading voice important, and as a determining factor when choosing a book. Hence, he has some favorite actors he typically search for, and might end up listening to a book out of his field of interest, just because of the reader. Download Michael knows how to download. He uses E17 Direct to play individual parts of the book to determine if it is the correct book, but also to see if it is interesting. Thereafter, he downloads the book and synchronizes it with his mobile phone or iPad, so he is able to take the book with him. This process can sometimes be troublesome, but he usually solves it himself. Sometimes, Michael enjoys reading an e-book while listening to the audiobook-version at the same time. It is especially if the book is difficult and contains many technical terms. Resources Michael has contacted Nota in order to get a book recorded. Michael is an independent entrepreneur and find it important to be updated on his field. Therefore, Nota has made it possible for him, as an entrepreneur, to request books which can be recorded, just as students are able to. He is very grateful for this service. It has made him able to read books he considered impossible to get through himself. Kirsten, age 50 Kirsten, age 50, has an education in pedagogy. She lives in Vallensbæk together with her husband, Claus who is 53 years old. They have two children together, Camilla (28) and Jesper (25). Kirsten got diagnosed with dyslexia in 2nd grade. All of her life, she have had reading and writing difficulties, which caused her to feel insecure in school. This was caused by the fact that she was told that she was lazy and stupid. She received special education, but that only made her feel more as an outsider among her “normal” classmates. Additionally she did not feel that this “special” help brought her any kind of value. Hence, middle school was not a positive experience for Kirsten. Slowly, she build up a fear that her children would get diagnosed with dyslexia as well. It became a fear because she did not wish for her kids to experience the same unpleasant school process as her. Yet her son, Jesper, shown to be a dyslexic as well. Therefore it became of great importance to her, to fight for his rights when it came to extra teaching and supporting tools on a computer. When younger, dyslexia influenced Kirsten to develop low self-esteem. As she accepted dyslexia, she has build a strong self confidence. She is always open and willing to share that she is dyslexic. Additionally, she has taught herself, to be more inclined to request for help in work and everyday situations. Generally, she has experienced that people are prepared to help her. In contrary, she can become irritated if people help too much, because that makes her think that people consider her to be incompetent. Kirsten uses support programs daily, which the municipality has provided her with. At work, she do not hide that she is dyslexic and avoid assignments that might prove difficult for her. For instance, writing larger reports or reading aloud for the children, are examples of situations where dyslexia can become problematic for her. Kirsten is a visual thinker and prefers to have the use of technology demonstrated several times. However, this becomes an issue when she wishes to look at new parts of E17, and have no one to show her how to use it. However, Kirsten is happy for her membership with Nota and the online library, E17. For her, E17 creates much value, because she is now able to read all the “good” books, which she never would have started on herself. It is especially novels and crime/action books which she saves on 'My page', so she can listen to them later. When listening to books, she prefers to use the function E17 Direct. She usually attempts to search for audiobooks, where an actor has recorded the book on audio. Since she prefers the voice is human over a computer generated voice. It is essential, that the actor has an empathic voice, because it helps Kirsten to imagine a fantasy world that takes her away from the stress of the everyday life. Additionally, when at home Kirsten listens to the audiobooks using an mp3-player or use headphones connected to her smartphone, while doing multiple things such as cooking or vacuuming. Furthermore, when her grandchildren visits, she connects the audiobook to the speakers in the livingroom. This works very well for her, since she finds it difficult to read aloud for them herself. Scenarios My page She uses the function 'My page' to save all of the books that she intends to read in the future. This is to avoid having to look the books up again through a search. She often finds these books by browsing through “recommendations” of similar books. Furthermore, by searching after genres or themes, she discovers many new books that she normally never would have considered to read. Search function Kirsten finds the search function difficult to use. It is not good at recognizing words if she misspells them. The search function does not support her enough, since it do not suggest the result she might be searching for in case of misspellings. Instead she uses recommendations or browse through a prefered author’s other books on E17. The covers of the books support her to evaluate if it is the right book she ended up with. Furthermore, she uses icons of a e-book, audiobook etc. to consider whether it is her prefered type of book. Download Kirsten finds it really difficult to download, because she does not know how it functions. In her opinion the site lacks information which can explain what to do, when she gets stuck. In general, there are too many things she has to take into consideration when dealing with downloading. For example: she experiences trouble getting the book down on her computer. She is confused about where the downloaded file ends, and how she transfers it to her mobile phone. Her son and husband have tried to show her how this works, but the process is too long and difficult for her to remember for each time. Kirsten thinks that there are too many steps that she has to go through, and does not understand what half of them means. She also finds it difficult to un-zip the downloaded file, since she does not quite understand how it works. Additionally, she has experienced issues regarding viruses on her computer, because she has attempted to download programs for un-zipping files. Instead, she ends up using E17-direct, because it is much easier than downloading the audiobook or getting one of her family members to do it for her. Resources Sometimes when Kirsten finds an author who she considers good, she finds it annoying that all of the books are not accessible on E17. She has attempted to contact Nota in regard to this, but there has not been ressources enough in order for her to get the books recorded into an audiobook. It would therefore be preferable for her, if Nota created an overview of which books they are planning to record in the future. Thereby, she will be able to keep an eye out for books in her interest. 6.0 Workshop Findings In this chapter we will present the findings and reflections during and after the execution of the workshop. As described in section 3.1 the workshop was executed in Danish at the IT-University of Copenhagen. The purpose of the workshop was to get an insight into the respondents’ hands-on perspective and experiences with E17. The workshop was furthermore intended to function as the closure of the interview findings, but also to present the collected data to the respondents. The workshop focused on giving the respondents the possibility to add and discuss among kindred spirits. Additionally, the workshop was designed to let the respondents’ own solutions, in relation to E17 issues, to see the light of day. Firstly, the facilitators introduced the agenda of the workshop and thereafter the participants introduced themselves. In the beginning, they were somewhat reserved which was to be expected since they were unfamiliar with each other. However, after Daniel voluntarily sharing when he was tested for dyslexia, the ice between them got broken and they all became more engaged. 6.1 Activity 1 Activity one was about ranking six selected issues generated from the interview data. We selected the issues through an analysis of topics that were mentioned most in the 10 interviews. The six issues were previously stated in section 3.2.2. Two out of four workshop participants had not been part of the interviews and this surfaced when presenting activity number one. The facilitators had to explain each category a second time, to make sure the two new participants understood the meaning behind the presented categories. The other two participants, who had been part of the interviews, were familiar with the issues and nodded in recognition when asked. After the first activity, a ranking of the six selected issues was created. After the respondents had placed all post-its the ranked subjects were given points in the following order:  Red post-it: Largest issue (3 points)  Yellow post-it: 2nd largest issue (2 points)  Green post-it: 3td largest issue (1 point) The result of the point system is illustrated in Table 5 below and Picture 15. Points Problem 6 6 5 4 3 0 Instruction video Search Read aloud function Customize “my page” Icons Pictures Table 5. Result of ranking. 49 Picture 14. Discussion of the placement of red post-its. Picture from workshop. Picture 15. Result of ranking. Picture from the workshop. The following three sections will specify findings for each post-it color. 6.1.1 The Largest Issue (Red Post-it) Daniel had a general idea of how to arrange the post-its. He wanted to make the red one count for the overall website and therefore he chose the icon issue. The reasoning behind this choice was that he thought the general navigation of E17 was the biggest issue, and one that could be solved with the use of icons. The others agreed with him, but prioritized differently. Susanne and Birgitte expressed that the navigation indeed was a problem, but they felt it could be solved using instruction videos. It would not only help the navigation on the site, but also help them use features such as downloading. Birgitte also mentioned that she had gotten used to the icons on the site and did not find them to be problematic. Trine had problems understanding the different issues completely, but decided on the read aloud function. She could fully recognize this problem and stated that it was a huge issue on E17. 6.1.2 The Second Largest Issue (Yellow Post-its) Three of the respondents chose search to be the second largest issue. Daniel explained that following his line, this would be the next best problem to solve and Birgitte and Trine agreed. Additionally, Birgitte expressed a general annoyance with the search function’s inability to 50 recognize wrongly spelled words. This forced her to Google words on her phone in order to find the books she was looking for. Daniel also explained that the technology obviously was there, since Google is able to recognize misspelled words and suggest the right ones instead. Susanne chose the read aloud function as she thought it could contain more than just reading the short descriptions of the books. A function like that would also be able to read the search words and thereby tell her if she had misspelled something. She thought it a more diverse function, than just fixing the search bar, as it would also be able to read the text that was otherwise on the page. 6.1.3 The Third Largest Issue (Green Post-it) All four of the respondents chose ‘customize my page’ as the third largest problem. For Daniel it followed his plan on slowly getting more personal. He would like a structured view over his books, so he could organize them after his own preferences. Additionally, he mentioned that he is a very unstructured person, and he has a tendency to save multiple books to my page. Here they become one big pile of read and unread books, which often confuses and stresses him, because he cannot find heads and tails in his own mess. Birgitte has the opposite personality. She is very structured, yet she wants the same kind of option as Daniel. For her it is not to get a better overview, she just prefers to label and categorize the books after her own preferences. Trine liked this idea as well. However, she did not need as much customization. To her it was rather a question of having the option to divide her books into ‘read’ and ‘want to read’. Trine explained that she would like this feature, because she had a tendency to find other books while searching for something and she would like a more structured overview. Susanne just wanted an overview and she felt the ‘customization of my page’ would be a way to achieve that. As the interested reader might have noticed, none of the respondents expressed Pictures as a big problem. The respondents explained that this was because of indifference or because they identified this problem with icons. Additionally, Trine expressed that the pictures were not a part of her decision when choosing a book and the others agreed. Furthermore, Daniel said that he was specific in what he was searching for, and that the cover of the book certainly helped, but it did not play a specific role, when choosing a book. 6.1 Activity 2 After the break, the participants were split into two groups. The groups contained a respondent that had been part of the interviews and one that had not. This mix was done to get both perspectives presented in each group. The participant who had been part of a previous interview had greater insights related to the issues of E17 that previously had been presented. However, the new participant could contribute with additional perspectives. Paper, scissors, pencils and printed versions of different pages from E17 were given to the participants. They were encouraged to draw, write, etc. as they pleased in order to try to solve the discovered three main issues from activity 1. The three main issues were: Instruction video, Search and Read aloud function. The participants started with one issue until they had drawn solutions to all of them. After an appropriate time rate, the ideas were presented in plenum and a discussion was established with the purpose of comparing and commenting on each other's ideas. 51 In section 6.2.1 to 6.2.3 the participants’ solutions of the three main issues (and additional forth issue) will be presented and reflected. Picture 16. The participants discuss and draws solutions on A3 printed E17 pages. Picture 17 The participants discuss and draws solutions on A3 printed E17 pages. 6.2.1 Instruction Video The ranking activity resulted in 6 points to instruction video as a main issue. The participants expressed that the navigation indeed was a problem, but they felt it could be solved by using instruction videos. Susanne and Daniel’s solution was that the instruction videos should be available on all E17 pages, on the left corner of the webpage. They argued that the problems one faced are not the same on every page and the videos therefore should be adjusted, according to which page one is on. For example, if present on the book page, wanting to download a book. The video present on this page would contain downloading tips and step by step instructions. Hence, if one wanted to 52 download an audiobook, the video would be adjusted to this and show similar functions such as E17 Direct. It was important that the videos were pop-ups, which would allow the videos to be played continuously, as one was following the instructions. To access the existing instruction videos, one has to leave the current web page (which contains your problem). However, the respondents experienced that they often had forgotten the instructions by the time they returned to the page with the encountered issue. Additionally, it should be possible to size up the videos, so the instructions were easier to see. Furthermore, there should be video proposals with related problem solutions. This function was inspired by the design and functionality of YouTube. In addition, E17 should consider having a separate category in the menu, which was called “Videos” instead of the existence “Support”. In this “Video”-page (see Picture 18) all instruction videos should be gathered and categorized after subject. A subject or theme could be; “Frontpage”, “Book” or “Children and young adults”, etc. Meaning that every video featured in the “Book” category, would be instruction videos with relation to books somehow e.g. downloading of a book or playing a book in E17 Direct. Picture 18. Video page by clicking on “Videos” in the menu. 53 Picture 19. Possible instruction videos on the book search page. Each video-category should also be categorized by colors. The “Book”-videos could be in a green box and the videos related to “Children and young adults” could be in purple. The intention with this suggestion was that users could learn the color codes and quickly see what the video contained and what kind of issues it dealt with, without having to read. This would be a very user friendly system, since the respondents intended for each E17 page to be given the same color codes. Trine and Birgitte did not present as detailed a solution. However, they were optimistic about Susanne and Daniel’s solution and could easily see the potential of having videos on all pages of E17. However, Birgitte and Trine had simply drawn that videos at the book-page should be available (see Picture 19) if problems occurred when downloading, playing audiobooks etc. They stressed that it was important that the instruction videos were in a step-by-step format and showed an actual live recording of E17 and not just drawings. When the two groups had presented their solutions, further brainstorming and discussions occurred. One of the subjects were how long an instruction video should be. Here they concluded that the videos should be a maximum of 30 seconds. Since they agreed that, the currently existing videos were too long and covered too many subjects as once. 54 Daniel expressed that if the videos should be realistic, it was not very likely that every video could be kept at 30 seconds and adds; “they [the instruction videos] have to be as long so you have time to understand it”. He also states that a survey would be necessary in order to understand the amount of time E17 users spend on the site. Hence, Nota would then know which problems often occurs and how much time is needed before each issue is understood and solved by following a step-by-step approach. However, compensating for lacking design by adding instruction videos might not necessarily be a good solution. E17 should however focus on making the navigation better. Navigation that is selfexplanatory often generates higher user experience. This is further discussed in section 7.1.5 instructional videos. 6.2.2 Search The search function had gotten the same score as the instruction video (6 points). Birgitte and Trine had experienced that the search function could not recognize the word they had written, especially not if it was spelled wrong. Helle, Alice, Anne and Nikolaj expressed the same experience in the interviews. To solve this issue, the respondents mentioned using Google to gain the correctly spelled title and copy paste it into the E17’s search function. Birgitte and Trine had a solution for this problem. They suggested that the search function had a “did you mean?” drop down proposal, which is very similar to Google Search Engine’s word suggestion. However, the conclusion was that the E17 search function should be more intelligent. Picture 20. Voice recognition option and read aloud function of search words. 55 Susanne and Daniel had an additional proposal. They suggested that the search function could include a speech selection. It would be smart if it was possible to talk to your computer or mobile device and the search function could use voice recognition on the words (Picture 20). The words would then automatically be written in the search bar without the user having to write anything. Additionally, there should be an option to read aloud that registered words before hitting Enter to search. However, Birgitte was worried that sometimes it is difficult to pronounce words correctly. She was talking of experience, since she sometime faced this problem. Yet, it would be an unrealistic solution, since it requires an expensive update of E17. Therefore, it might not be a rewarding investment for Nota. 6.2.3 Read Aloud Function A missing read aloud function was ranked as the third largest issue on E17. Susanne got the idea of being able to mark a text, then press a button on the site that would read it out loud. The interviews also gave the impression that an option to have E17 read aloud was preferred. It was especially important that the voice was as human as possible. Three participants of the workshop confessed to using read aloud programs of their own, on E17. However, these programs require the text to be copied into the additional program itself. Therefore, this method is often avoided, due to a difficult and time-consuming procedure. Picture 21. Read aloud option if error messages occur. Furthermore, Birgitte got the idea of adding read aloud option to E17’s error messages (Picture 21). When encountering an error or other technical problems on E17, a pop-up message appears. However, receiving the error message as written text only made her more confused, since reading what was wrong proved difficult. 56 6.2.4 Customize “my page” The four participants chose to work with the fourth largest issue as well, which was ‘customize “My Page”’. The participants expressed it as a minor issue, but that it could be something that was “nice to have”. Picture 22. Optional categorization of saved books at “My Page” by naming folders. As seen in Picture 22 the participants wanted to customize “My Page” according to their own preferences. It was Trine and Birgitte’s proposition to categorize the saved books in named folders. In the interviews both Helle and Nikolaj stated similar opinions, as they would like to be able to name the different folders they made on “My Page”. A title could be "children's books" as Helle had saved books to read for her daugther. Another category could be "non-fiction" or "read later". 57 Picture 23. Suggestion box top left of the page. Daniel mostly agreed with Trine and Birgitte's proposal to categorize and add folders. However, he would like for E17 to have a suggestion box (see Picture 23) in the left side of the webpage. Here E17 could suggest new releases, books related to his earlier search results and previously read books. 6.3 Overall Observation Through the workshop the respondents gained new information by using each other’s experiences and competences. They were given the opportunity to shares experiences and solutions to individual problems. Although, they did not know each other, the discussions were fruitful and they 58 seemed to enjoy talking about problems others could relate to. Additionally, they were allowed to sit and reflect on issues and solutions regarding E17. Not to mention, the respondents were able to express themselves through creativity, by drawing on printed versions of the site, attempting to figure out how to solve previously mentioned issues. Furthermore, the workshop gave us the impression that navigating and searching for information on E17 is complicated. Lastly, we experienced that the respondents expressed something positive regarding Nota, every time they said something negative. Illustrating how happy they are about being members, even though they still encounter problems on E17. 7.0 Analysis This chapter includes the analysis of our findings. It is essential to mention, that many of our findings are small conclusions in themselves and therefore not in need of further analysis. However, selected conclusions, including the ones made in the analysis, can be seen in section 7.3 “Our recommendations to Nota’s E17”. Hence, what is analyzed in section 7.1 and 7.2 below, are the findings that are similar to related research and recurrences between the interviews and the workshop. 7.1 Negative Findings 7.1.1 Search Function As mentioned previously, one of our findings concerned difficulties, dyslexics experienced with the search function. When searching for a specific book, they encountered issues of not being supported when misspelling words. They stressed that because the search function was not able to recognize or suggest words, some of the respondents felt forced to use alternatives such as Google for support. Tausbo & Jørgensen (2014) also took such issues into consideration in their study. They argue that if the search function has difficulties adapting to misspelled words, it reduces the level of web accessibilities and entails problems with navigating. Although, the focus of this thesis, had a slightly younger target group, similar opinions were uncovered, concerning barriers of the search function. For example, in order to find the correct information, the function demands precise formulations. Respondents in the study recommend that search functions should support misspellings. In relation to this, Nielsen (2005) argues that a search function should be tolerant towards incorrect spelling of words. Additionally to our study, Tausbo & Jørgensen (2014) states that irrelevant search results can create frustration, because of the time used to browse through unwanted results. They argue that the search function is an important element for navigation and when searching for specific information. In this scenario, the search function is usually the first choice. This problem was also discovered in the workshop. When ranking the issues in the workshop the respondents stressed this, as the most important issue and as a frequently used function when browsing for a book. This is contrary to Tausbo & Jørgensen (2014) who states that dyslexics deselect this function and uses the content of the page instead, to find what they need. It is therefore essential to take into consideration that different preferences might exist. Furthermore, Tausbo & Jørgensen (2014) states that dyslexics do not have the same behavior when searching 59 as a common user, hence this issue is relevant to consider when improving a search function. Such improved function, should tolerate misspelling, give suggestions such as “did you mean” or have a visible list of words when the user starts typing e.g. a book title or author. Furthermore, Tausbo & Jørgensen (2014) recommend that navigation should be simple, which is done by organizing information in a logical order. Besides having recognition of words, the respondents in the workshop added a solution to help them search for books. They suggested two functions; 1) a microphone, to the search function that can write the words you say and 2) a read out loud function, so they can listen to the words they wrote and thereby be able to hear if they misspelled words. However, this might not prove to be the most appropriate solution and Nota should might consider alternative solutions. 7.1.2 Design and Icons In the interviews, the respondents expressed that icons were missing on E17. In the workshop, the participants agreed with this statement, yet it was rated as one of the less prioritized issues. Additionally, a suggestion was made that the general navigation on E17 was the problem and icons could help solve this. However, all users of E17 might encounter this problem. Yet it is especially a problem for dyslexics as Santana et al. (2011) confirms when stating; “people with dyslexia tend to consider more images than words” (p. 7). Furthermore, they say that the use of icons function as a visual simulation for people with dyslexia and that images, charts, and pictures can be used to complement textual information. However, the information on E17 is not particularly fulfilling. The information on E17 is mainly influenced by summaries, book information and consultative text. Consultative text is short, easy to see, read and presents an overview (Birkvig & Pedersen, 2012). In relation to E17, consultative text is for instance a list of search results, detailed information of a book e.g. author or publisher etc. It is our assessment that the E17 pages contain a lot of text. However, even though a lot of it is assumingly consultative text, it appears more confusing than enlightening. We wonder why an online library, with dyslexics as a user group, contains text in such amount as E17. We were surprised that the web pages were tightly written with small text sizes and fewer large pictures or symbols to navigate by. This is clearly problematic as expressed in the interview findings and the study by Santana et al. (2014). This study recommends prioritizing the information intended to dyslexics. It is important to use a simple design and a limited quantity of information since “the length of lines may have a big impact in relation to readability considering comfort and comprehension” (Santana, 2011, p. 7). It is our conclusion that the E17 webpage often does not meet these standards. Furthermore, Tausbo & Jørgensen (2014) recommend increasing the accessibility on a website intended to dyslexics; especially symbols and icons are preferred. Therefore, the visualization of functions of E17 plays a huge part of navigating on the site and the user experience. Icons for an e-book, audiobook as well as book covers, helps the dyslexics to quickly perceive whether or not it is the right book and if it is available in their preferred format. However, instead of focusing on the lack of cover pictures and icons on E17, Nota should focus on making the navigation better. Navigation that is self-explanatory often generates higher user experience. Additionally, part of making the user experience better would have to include more icons in the future design of E17’s online platform. Since implementing these is an important navigation feature as expressed by both our interview and workshop attending dyslexics. 60 7.1.3 Customization A finding in the interviews, which is consistent with findings in the workshop, was the option of personalization and customization (see section 4.1 and 6.2.4). To summarize: Nikolaj expressed an interest in personalization of emails from E17. If the emails were personalized to his search interests, he would gain easier and faster access to material that interested him. Helle added that a possible feature would be to have the opportunity of changing one's’ preferences in regards of preferred genres. Additionally, both expressed an interest in a personal customization of “My Page”. The same interest was shared with the participants at the workshop. A general interest was shown at the workshop for having the option of dividing books into categories or specific themes after one’s own preferences. Hence, it is generally important for users to be able to customize some parts of a website. Therefore, all users might benefit from this implementation to E17. In relation to these statements and wishes, Santana et al. (2011) had similar guidelines for a good website. For example, Santana et al. states: “The website should be easily customizable by users. Provide features so that users can configure color scheme (background color, text color, and printing colors), font type, and text size” (2011, p. 7). However, we are aware that people may have different preferences regarding personalization and customization. Thus, it might not be of first priority for Nota to implement the possibility to change font type, text size, color, etc. However, Nota should consider implementing the option of adding folders to E17’s “My Page”. This relates to what Santana et al. (2011) suggests: Allow the user control of their own style sheets. Adding this kind of customization would improve their experience and use of E17 as an online library. 7.1.4 Technicalities in relation to the Book Summary In the previous section, the importance of condensing the information on the site is highlighted. In contrast to this, the respondents consider the summaries too incomprehensive for their needs. As previously mentioned, this is an issue because the summaries are a part of choosing a book to read. In relation to guidelines for designing for dyslexics, more comprehensive summaries contradict this. Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) states that long and complicated texts should be avoided. Therefore the length of the text, should consider the context. Furthermore, the presentation of such summaries should be inspired by guidelines concerning text as suggested by Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011). It can therefore be questioned whether or not Nota have been too literal in their interpretation of what dyslexics prefer on a site, as the summaries are so short and simple. 7.1.5 Instructional Videos Our findings from the interviews indicated that our respondents felt the need for instruction videos on E17. They felt that a tool such as this would help them if they encountered problems. This relates to the findings from our workshop. Here the respondents rated instruction videos as the greatest issue and they ended up discussing how to integrate these on the site, so they were always accessible. It was important to them that these videos were available on all pages of E17, since different problems could appear on various sections of the site. This relates to research done by Tausbo & Jørgensen (2014). They describe that videos can be a great asset for dyslexics to receive information. Through videos, dyslexics can reduce time and resources normally spent on understanding a text, as they do not have to read it but rather get it visually explained through a 61 video. Considering this, it is quite understandable that our respondents would prefer instruction videos helping them with problems on the site. The above illustrates that instructions videos would be a good asset for the dyslexic users of E17. It would not only save them time, but compared to information written in text, it helps them a solution to better understand how to solve their own problems. However, compensating for lacking design with instruction videos may not be the most appropriate solution. Another approach would be to improve the site in such a degree that issues would not occur. Yet, here it is important to consider the target group. Our selected group is aged 30-60 and has proven to have lacking technical or digital knowledge. Meaning that any major changes in the design will frighten them more than improving their experience. With changes they have to perceive and comprehend a lot of new information, this process can seem long, and discouraging, which in terms might make them give up on using E17. Hence, improving the design so it becomes more intuitive and easier to use might seem as the most logical solution for an online library. However, our research indicates that the best solution to eliminate issues and problems the users might encounter on the site would be through instruction videos. 7.2 Positive Findings 7.2.1 Which Values E17 gives the Dyslexic Users? In the interview findings, we discovered that the respondents generally spoke positively about Nota. Especially the support, either personal over the phone or written contact were appreciated. This was also something the respondents talked about and agreed upon at the workshop. Eisenberg (2008) concluded that a library and educational organization have the responsibility to teach their users the skills of Information Literacy (IL), but that in it is currently state does not fulfill this responsibility. White, Wright and Chawner (2006) agree that the usability for digital library databases are very problematic and that it have rather large issues. This further proves the need for lessons in the use of library searches, a process were our respondents’ encountered problems. A few lessons from Nota or a few videos to teach the students how to use E17, could very well prevent some of the support questions Nota receives on a daily basis. However, the positive response to Nota’s support also shows that Nota’s willingness to teach their users as they encounter problems are greatly appreciated. The fact that they are not considered less intelligent, met with kindness and patience, also improve their own patience when it comes to IT, as most of the respondents expressed a difficult relationship to technology. However, the bad relationship may very well be the caused by their age. Such changes could also prove beneficial for other users of the online library, not just the dyslexics. Eisenberg (2008) clarifies that Information Literacy are skills that are particularly needed in today’s society. Computer skills will not suffice, one has to be able to find and evaluate the information provided in order to excel in business, social and everyday life. These sentiments might explain the respondents’ gratitude towards Nota and their ability to get information within their reach. Many of the respondents even described Nota as a gift or a privilege. It goes to show the meaning of the library as more than just a website. Guo, Goh and Luyt (2014) explains that the internet has changed the accessibility of information. This makes Information Literacy a necessary skill, both in academia, work and in one’s social life. 62 E17 makes information available to disabled, who might not otherwise be able to access it. This is expressed by multiple of the respondents when they describe their ability to read more than they used to. Their disability made it difficult for them to read and finish a book, fiction or nonfiction. E17 has enabled them to read books they always wanted to read, but was unable to, because of their disability. Thus, most of the respondents expressed gratitude and joy when talking about Nota. E17 is a value to them that they otherwise would have been without in their life as they expressed the fear and time consumption of reading a normal book. E17 lets them take their time to read or listen to a book in their own pace. The library is always open and the book belongs to the user as soon as they download it. That way they do not have to worry about running out of time, trying to read. This was expressed as a great value for many of the respondents as it also gave them the ability and time to access the necessary information. Another value found, was that the respondents suddenly were able to read out loud for their grandchildren. Additionally one the respondents said that he finally felt updated, something he had never felt before. This illustrates the importance of being able to find and understand the information one needs. Information is accessed online, where everything is fast paced and textbased (Guo, Goh and Luyt, 2014). Disabled may feel left out and special design choices needs to be made in order for them to feel updated and part of society, as Information Literacy is the marker for success today (Eisenberg, 2008). Schmetzke (2002) argues that with the rapid digitalization of the libraries and educational organizations, disabled are less able to access and evaluate information. White, Wright and Chawner (2006) elaborate that the general usability of digital library databases are flawed, making it difficult for all users to navigate and access information from the catalogs. They found that simple design changes could help the usage of the site. DLF have tried to bridge these issues by issuing standards for the digital libraries’ design. The Danish version, DDB, have the same goal and one can argue that Nota is an extension of this vision. The respondents assumed that the design of E17 was tailored for them as a user group, which was highly appreciated. They found the design simple and easy to understand. This was something of great importance to them as it becomes increasingly difficult for them to navigate the site the more text there is presented. The design choices made for E17, demonstrates what the respondents already know; that the digital library was made for them as the intended target group. This supports Schmetzke’s (2002) idea of disabled people’s needs for special design, for them to find the wished information. Guo, Goh and Luyt (2014) suggest using Embodied Agents in information searches. Hence, this could be an idea for Nota to incorporate into their new design, in order to support the users’ navigation and information search on the library. 7.3 Our Recommendations to Nota’s E17 The following recommendations are inspired by Tausbo & Jørgensen’s (2014) design guidelines as presented in their thesis. However, our guidelines are be based on our own conclusions. This list has a distinction between recommendations for the general use of E17 and recommendations specific for dyslexics. Additionally, the users may have different preferences. Therefore, it is important to stress that the following key points are only recommendations, which can enhance the usability of E17 for dyslexics. Lastly, the issues are not ranked after importance. 63 Recommendations Specific for Dyslexics Blocking out the world: Reading audiobooks enhances the experience of reading for the users. It facilitates imagination and opens up a new world for them. A world which was not as easily accessed beforehand. Hence, E17 provides the opportunity to isolate oneself from the everyday life. Furthermore, it is of much appreciation that E17 is compatible with mobile phones, which enables the users to listen to audiobooks on the go. It is especially important to consider how this mobility could be increased e.g. in a separate application. The design of E17 Information on the site should be decreased, creating simplistic design. Visualization of functions on E17 influence usability, therefore using images and icons is of importance, in order to guide the users through the site. Moreover, the users found icons that illustrates files and formats essential, thus these should be considered enhanced throughout the site. Search function The search function should be tolerant to the incorrect spelling of words, because it was ranked as the issue of greatest importance in the workshop, and usually the first choice when navigating the site. Furthermore, two features could be added 1) a microphone, in the search function that will write the words you say. 2) A read out loud function, so they can listen to the words they wrote, and thereby be able to hear if they misspelled words. Additionally, the search function should give examples of words in the process of writing - similar to functions of the program ViseOrd. Such a search function could support the dyslexics’ writing difficulties and decrease frustrations this might cause. Instructions video To decrease issues of navigation, “support” should be changed to “help”, due to users not always being comfortable with foreign languages. Moreover, issues of downloading were considered important, since it was a reoccurring issue. Therefore, the instruction videos should be easier to access, as users of this age group expressed low levels of technical competences. For example, the instruction videos should be able to be accessed on every page, while browsing for a book. Summaries A read out loud function for the summaries would support dyslexics when choosing a book to read. Besides summaries, this function should also be considered added to other large chunks of information on the site, because this supports dyslexics’ reading-disabilities. The read out loud function should contain functions of pause, play, and edit of speed, hence similar functions as in Vital. With such function, the user will be able to get the book read aloud instead of using E17 Direct, when choosing a book. 64 Recommendation for general users The actor of the book It is essential to consider the actors of the books, e.g. add a function for facilitating choice of actor or an overview of recommended actors ranked by other users. The voice and how the message of the book is conveyed is of importance for the users, and they have some preferred actors, which they base their choice of book on. New books Provide users with an organized list, with the newest books, which are added to the library in the future. For example, provide a “Top 10 list of the month”. This however does not only enhance the usability and values for dyslexics, but also other libraries. Personalization Give more options that are personalized for the user. For instance, provide the user with the opportunity to select and receive updates about favorite genres and authors. Furthermore, give them the opportunity to customize features on “my page” e.g. create folders to structure content. Non-fiction and e-books More material should be added to E17. Currently, dyslexics feel limited in their selection of nonfiction and fiction on E17, and are interested in getting the newest books. Furthermore, it is essential to be aware that when e-books are converted into audiobooks, issues with models and tables might occur when read out loud. Therefore, add pictures in the e-book to support the audio books. 8.0 Discussion 8.1 Method Reflection The interview data was collected by using a qualitative approach. However, quantitative data could have provided us with fundamental knowledge of the respondents, which could have been useful to structure the interview guide. However, it is essential to take into account that our target group is not comfortable with reading and writing. Therefore answering a questionnaire might have been both time consuming and difficult for them. Thus, qualitative methods were chosen to reduce difficulties for them. Furthermore, the content of our study contained sensitive material and the respondents’ unfamiliarity with technology might also have deterred them from answering a digital questionnaire. We are aware that this paper’s findings cannot be generalized in regards of use, value and issues to all of E17’s members. For further research, we suggest additional members to be interviewed, an execution of new a workshops or discussions in e.g. focus group interviews. However, this was not possible to do in this paper, due to limited time and resources. Nonetheless, our findings suggest further development and research in design and user value on E17. In regards of recruiting respondents for the workshop, it proved to be more difficult than initially assumed. Due to unfortunate circumstances, we ended up with only four participants: three 65 females and one male. It would have been preferable to have had a second male participant, as it was assumed that he might have changed the dynamics of the group and brought valuable insights. Furthermore, the workshop ended up being a combination of people who had previously participated in the empirical research and two new respondents; only recruited for the workshop. This difference made an impact on the workshop, since the new respondents did not grasp the exercises quite as fast. For example, in activity one: it took them longer to understand the presented issues in contrast to the respondents who participated in the interviews. However, this is understandable; since it was the first time, they encountered these issues. In the beginning the new participants were not as committed to the workshop, but as it proceeded they seemed more comfortable sharing their experiences and issues with E17. Due to the level of engagement and sharing, we experienced that an icebreaker exercise could have lasted even longer. Perhaps adding an additional exercise to facilitate a relaxing environment, suitable for discussion and knowledge sharing, would have been appropriate as well. An example could have been to ask them to interview each other, in pairs of two. Here premade questions could have been written on a blackboard. It could be questions such as: “How did you discover you were dyslexic?”, “How long have you been using E17?”, and “What do you read on E17?”. In the process of structuring the workshop, several aspects were considered. Firstly, the fact of designing a workshop for dyslexics made us approach this differently. Our target group had expressed that writing something in the presence of others made them uncomfortable, because they did not like to show it if they had misspelled words. Therefore, the design of the workshop attempted to exclude such exercises, in order to reduce insecurity amongst the respondents. Thus, we attempted to focus primarily on facilitating and enhancing visual cues and drawing exercises. This was done in order to minimize the amount of text the respondents were needed to read and write in the workshop. Icons and pictures were included as well to make it easier to explain the exercises. However, while drawing their suggestions, some respondents used text to support their statements. One respondent suggested a way to enhance the visual aspects of the workshop by making E17 available on a projector for references when they discussed the site. He argued that it would be easier for him to solve and relate to issues if he was able to navigate on the library instead of using separate pieces of paper. In contrast, he expressed that the printed screenshots of E17 provided him with a quick overview and it was furthermore easier for us to use printed papers in our analysis. 8.1.1 Front and Back-stage Characteristics that were not taken into consideration, when creating the personas were the respondent’s self-image in regards to their dyslexia. How they experienced society’s opinion of them as dyslexic, were mainly asked in relation to their work, as we assumed dyslexia might be a difficulty in a working environment. Here we found that the respondents each had a different opinion on how to present themselves and their disability. How a respondent present himself to another is called “face” and is defined by Erving Goffman as: “(...) the positive social value a person effectively claims for himself (…) [and] an image of self delineated in terms of approved social attributes” (2005, p. 5). It is the definition on how we want others to perceive us. The respondents each had their own way of showing their “face”. Some would tell a boss or co-workers from the beginning about their disability, to make sure they would be accepted and be able to get 66 help, should it be needed. Others had a hard time talking about their disability and one even kept it secret from his family, as he thought it would change the way they currently perceived him and his accomplishments. This technique of controlling the images one wants others to see is called impression management (Goffman, 1959). This form of control subconsciously done by dyslexics, could be interesting to research further. They are a very diverse group of people and as stated by Clausen & Haven (2005) and Gustavsson (2012) that makes it harder for researchers to make guidelines for them as a group. A research project about their “face” and “impression management” in a work related environment could therefore be relevant. However, because of their diversity, generalizations and guidelines may prove difficult to produce. Nonetheless, it can be argued that a person’s “face” change depending on one’s surroundings (Goffman, 1959). So, how does the surroundings change the respondent's self-image of their disability? Goffman (1959) argue that we behave differently when we are front stage (the public space), compared to when we are backstage, which is a more private setting. A front stage could in this case be work or the general public. Here the respondents expressed different opinions on dyslexia regarding their own self-image. One respondent claimed that he did not want to be considered weak and a person with self-pity. Therefore, he rarely tells anybody about his disability and felt as if he was cheating, whenever he would get help or use E17, even though he knew he was entitled to use it. This seems to suggest two clashing self-images, a backstage where he is allowed to get help from his wife and use E17, and a front stage with a workplace where no one knows that he is dyslexic. This major difference in self-image and impression management may also explain the respondent's own confusion and conflicting feelings. George Mead (1934) explain this by dividing the self into an I and a Me. The I represent our inner self and the Me represent the outer self. Mead (1934) explains the two as a person and their reflection in a mirror; what do I do? and how do others perceive it? If one does not know the difference between the two, it can be very confusing. It could therefore be interesting to conduct further research with this perspective and analyze the difference between their self-image and their understanding of society and its opinions of them as disabled. However, such a study would be more beneficially done over years of research, as Clausen & Haven (2005) suggest that adult dyslexics’ life circumstances and experiences must be taken into consideration. 9.0 Conclusion In collaboration with Nota, this study used a qualitative approach, to investigate how the online library, E17, supports dyslexics in the age group 30-60. 10 interviews and a workshop were conducted with the total of 12 respondents. The interviews provided us with an in-depth understanding of the respondents’ experiences being dyslexic and their use of E17. As a result of this, two engaging personas and matching scenarios were developed. These were partly based on the interviews and partly fiction. The creation of the personas were for Nota to get an understanding of the users they are designing for, when further developing E17. These Personas were divided after two recurring themes: one who is able to download and one who is unable to do so. Furthermore, the personas were used when developing the workshop, as it helped us exemplify the users’ needs and issues on E17. This made us able to understand which activities would make them uncomfortable, and which would be appropriate. Throughout the interviews and personas, six issues emerged concerning E17. Executing the workshop with four respondents, 67 these issues were ranked and discussed. Furthermore, the respondents were provided with tools to create design solutions to the issues of greatest relevance, as mentioned above. Throughout the empirical data, two major themes emerged: 1) use of E17 and 2) the experience of being dyslexic. These themes were considered from a positive and negative point of view. The negative findings mainly focused on functions which the respondents either considered as missing on the site, or in need of an update. In contrast, the positive findings highlighted the value E17 provided the respondents. For instance, E17 provided them with the opportunity to access books they had always wanted to read. The study also found that even though the respondents were very pleased with the library and its functions, they still encountered several issues on the site. However, these issues, such as downloading, might be influenced by the age of the respondents, considering their age group. These findings were analyzed in regards to existing research on design guidelines for web accessibility. Existing research confirms that studies on libraries and web accessibility are not up to date. However, it was discovered that the complexity of a site was a major issue on online libraries. To solve this, guidelines have been developed to support web accessibility for dyslexics. As a result of our analysis, several guidelines (demonstrated in section 7.3) emerged for Nota to take into consideration when designing their site to accommodate the need of their users. The approach of how to develop a workshop was taken into special consideration, due to our target group’s experiences and difficulties with reading and writing. The workshop attempted to facilitate discussion and creative thinking. Thereby reducing writing exercises in order to minimize an uncomfortable atmosphere. Furthermore, data that were not in the analysis regarding the respondent’s self-image as a dyslexic and how others influenced it. Were discussed using theories such as: front and back stage, and impression management by Erving Goffman, and the self by George Mead. 68 10.0 References AFTENSHOWET. (2015). DR1. Wednesday 2nd February. 19:05. BIRKVIG, H. & PEDERSEN, K. (2012). Grundbog i grafisk design. 3rd Ed. Viborg: Grafisk Litteratur. p. 28-39. BRYMAN, A. (2012). Social research methods. 4th Ed. New York: Oxford University Press. p. 469472. BØDKER, K., KENSING, F. & SIMONSEN, J. (2004). Participatory IT Design. MIT Press. p. 270277. CLAUSEN, J. K. & HAVEN. D. (2005). Voksne ordblinde - En antologi. Denmark: Dansk Psykologisk Forlag. p. 13-20. DANMARKS STATISTIK. (n.d.) Folketal. [Online] Available from: www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx. [Accessed: 27 April 2015]. DDB. (n.d.). Hvad. [Online] Available from: http://www.danskernesdigitalebibliotek.dk/hvad/. [Accessed: 14 May 2015]. DLF. (n.d.) About. [Online] Available from: www.diglib.org/about/. [Accessed: 14 May 2015]. DICTUS. (n.d.) Bestillingsliste. [Online] Available from: www.order.pdc.com/Speech/Default.aspx. [Accessed: 15 April 2015]. EISENBERG, M. B. (2008). Information Literacy: Essential Skills for the Information Age. DESIDOC Journal of Library & Information Technology. [Online] 28(2), p. 39-47. Available from: www.publications.drdo.gov.in/ojs/index.php/djlit/article/viewFile/166/77. [Accessed: 15 May 2015]. EMERSON, R. M. (1995). Processing Field Notes: Coding and Memoing. In: Emerson, R. M., Fretz. R.I. & Shaw. L. L. (eds). Writing Ethnographic Fieldnotes. 2nd Ed. Chicago: University of Chicago Press. Ch. 6. GOFFMAN, E. (1959). The Presentation of Self in Everyday life. England: Penguin Books. p. 109140. GOFFMAN, E. (2005). Interaction Ritual: Essays in Face to Face Behavior. USA: Aldine Transaction. p. 5-10. 69 GUO, Y. R., GOH, D. H. & LUYT, B. (2014). Using Affective Embodied Agents in Information Literacy Education. JCDL’14: Proceedings of the 14th ACM/IEEE-CS Joint Conference on Digital Libraries. [Online]. p. 389-398. Available from: www.dl.acm.org/citation.cfm?id=2740769.2740836&coll=DL&dl=ACM&CFID=511994900&CFTOK EN=91133561. [Accessed: 15 May 2015]. GUSTAVSSON, A. E. (2012). Dysleksi og voksne. In: Samuelsson, S. (Ed.). Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget. Denmark, Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. p. 192-203. HØIEN, T. & LUNDBERG, I. (1993). Dysleksi. Denmark: Special-pædagogisk forlag. p. 17-52. iTUNES PREVIEW. (2015). AppWriter Dansk. [Online]. Available from: www.itunes.apple.com/dk/app/appwriter-dansk/id540691494?mt=8&ign-mpt=uo%3D4. [Accessed: 16 May 2015]. LAURIDSEN, J. (2009). Ordblinde på nettet - den visuelle konteksts betydning for ordblindes navigation på og forståelse af websteder. A Thesis Submitted in partial fulfilment of the Requirements of Copenhagen University for the Degree of MA in Modern Culture. p. 1-78. KVALE, S. (2011). Doing Interviews. Los Angeles, Calif: Sage. Ch 5, 9. KUNIAVSKY, M. GOODMAN, E. & MOED, A. (2012). Observing the User Experience: A Practitioner’s Guide to User Research. 2nd Ed. USA: Elsevier Science & Technology. p. 423-452. McCARTHY, J. E. & SWIERENGA, S. J. (2010). What we know about dyslexia and Web Accessibility. Universal Access in the information Society. [Online] 9(2). p. 147-152. Available from: www.link.springer.com/article/10.1007/s10209-009-0160-5. [Accessed: 2 February 2015]. MEAD, G. H. (1934). The Self and the Organism. In: Morris. C. W. (Ed.). Mind Self and Society from the Standpoint of a Social Behaviorist. Chicago: University of Chicago. p. 135-144. MV-NORDIC (n.d.a). It-rygsækkens indhold. [Online]. Available from: www.mvnordic.com/dk/produkter/it-rygsaek/rygsaekkens-indhold. [Accessed: 11 March 2015]. MV-NORDIC. (n.d.b). Håndscanner. [Online]. Available from: www.mvnordic.com/dk/produkter/handskanner. [Accessed: 11 March 2015]. MV-NORDIC. (n.d.c). C-Pen. [Online]. Available from: www.mv-nordic.com/dk/produkter/c-pendigital-highlighter. [Accessed: 11th March 2015]. NIELSEN, J. (2005). Lower-Literacy Users: Writing for a Broad Consumer Audience. NNGroup.com [Online] Available from: www.nngroup.com/articles/writing-for-lower-literacy-users/. [Accessed: 14th May 2015] 70 NIELSEN, L. (2014). Personas. In: Soegaard, M & Dam, R. F. (eds.). The Encyclopedia of HumanComputer Interaction. 2nd Ed. Aarhus, Denmark: The Interaction Design Foundation. [Online]. Available from: www.interaction-design.org/encyclopedia/personas.html. [Accessed: 16.05.15] NOTA. (2009a). Formidlingen. [Online]. 7th May 2009. Available from: www.nota.nu/formidlingen. [Accessed: 14th May 2015]. NOTA. (2009b). Introduktion til Nota. 16th April 2009. [Online]. Available from: www.nota.nu/introduktion-til-nota. [Accessed 14th May 2015]. NOTA. (2009c). Biblioteket. [Online]. 22nd October 2009. Available from: www.nota.nu/biblioteket. [Accessed: 14th May 2015]. NOTA. (2009d). Erhvervs Service. [Online]. 10th June 2009. Available from: www.nota.nu/erhvervs-service. [Accessed: 14th May 2015]. NOTA. (2009e). E17. [Online]. 13th November 2009. Available from: www.nota.nu/node/158. [Accessed: 14th May 2015]. NOTA. (2013). Bliv medlem. [Online]. 24th June 2013. Available from: www.nota.nu/bliv-medlem. [Accessed: 14th May 2015]. NOTA. (2014). Læsevanskeligheder i Danmark. [Online]. 11th June 2014. Available from: www.nota.nu/laesevanskeligheder-i-danmark. [Accessed: 3rd February 2015]. RELLO, L., KANVINDE, G. & BAEZA-YATES, R. (2011). Layout Guidelines for Web Text and a Web Service - to Improve Accessibility for Dyslexics. W4A’12 Proceedings of the International Cross-Disciplinary Conference on Web Accessibility. [Online] Article nr. 36. Available from: www.dl.acm.org/citation.cfm?id=2207048. [Accessed: 15th March 2015]. SANDERS, E. B. N. & STAPPERS, P. J. (2008). Co-creation and the new landscapes of design. [Online] 4 (1). CoDesign: International Journal of CoCreation in Design and the Arts. p. 5-18. Available from: www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/15710880701875068. [Accessed: 17th May 2015]. SANTANA et al. (2011). Web Accessibility and People with Dyslexia: A Survey on Techniques and Guidelines. W4A’12: Proceedings of the International Cross-Disciplinary Conference on Web Accessibility. [Online] Article nr. 35. Available from: www.dl.acm.org/citation.cfm?id=2207016.2207047. [Accessed: 15th March 2015]. SCANDIS. (n.d.a). ViseOrd. [Online]. Available from: www.scandis.dk/da/produkter1/viseord. [Accessed: 18th May 2015]. SCANDIS. (n.d.b). ViTal læser højt i Windows og på Internettet. [Online]. Available from: www.scandis.dk/da/produkter1/vital. [Accessed: 18th May 2015]. 71 SCHMETZKE, A. (2002). The Accessibility of Online Library Resources for People with Print Disabilities: Research and Strategies for Change. In: Meisenberger, K., Klaus, J. & Zagler, W. (Eds). Computers Helping People with Special Needs: 8th International Conference, ICCHP 2002, Linz, Austria, July 15-20, Proceedings.Germany: Springer-Verlag Berlin Hidelberg. p. 390-397. SWALANDER, L. (2012). Selvbillede, motivation og dysleksi. In: Samuelsson, S. (Ed.). Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget. Denmark, Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. p. 178191. TAUSBO, C. & JØRGENSEN, L. H. (2014). Strukturelle designanbefalinger - til design af brugervenlige og tilgængelige websider for dyslektiske brugere. A Thesis Submitted in partial fulfilment of the Requirements of the IT-University of Copenhagen for the Degree of MSc. Copenhagen: IT-University of Copenhagen. p. 1-108. WHITE, H., WRIGHT, T. & CHAWNER, B. (2006). Usability Evaluation of Library Online Catalogues. AUIC’06: Proceedings of the 7th Australiasian User interface conference. [Online] Vol. 50. Available from: www.dl.acm.org/citation.cfm?id=1151758.1151766&coll=DL&dl=ACM&CFID=511994900&CFTOK EN=91133561. [Accessed: 15th May 2015]. WIKIPEDIA. (n.d.) Digital Library Federation. [Online]. Available from: www.en.wikipedia.org/wiki/Digital_Library_Federation. [Accessed: 14th May 2015]. WIKIPEDIA. (2013) Nota. [Online]. Available from: http://da.wikipedia.org/wiki/Nota [Accessed: 5th May 2015]. 72 11.0 Appendix List of Appendix Appendix 1 – Interview Guide (Danish) ......................................................................................... 74 Appendix 2A – Meaning Coding of Troels (Danish) ....................................................................... 77 Appendix 2B – Meaning Coding of Nikolaj (Danish) ...................................................................... 83 Appendix 2C – Meaning Coding of Dan (Danish) .......................................................................... 88 Appendix 2D – Meaning Coding of Anne (Danish) ........................................................................ 92 Appendix 2E – Meaning Coding of Alice (Danish) ......................................................................... 99 Appendix 2F – Meaning Coding of Helle (Danish) ....................................................................... 103 Appendix 2G – Meaning Coding of Marcus (Danish) ................................................................... 108 Appendix 2H – Meaning Coding of Birgitte (Danish) ................................................................... 114 Appendix 2I – Meaning Coding of Daniel (Danish) ...................................................................... 121 Appendix 2J – Meaning Coding of Majbritt (Danish).................................................................... 129 Appendix 3A – Ranked Subject Statements from the Interviews – Positives of E17 and Value of Usage (Danish) ........................................................................................................................... 134 Appendix 3B – Ranked, Subject Statements from the Interviews – Negatives, problems or cons of E17 (Danish). .............................................................................................................................. 137 73 Appendix 1 – Interview Guide (Danish) Interviewguide til ca. 1½ time. Introduktion og formaliteter Dette interview vil tage udgangspunkt i hvordan ordblinde i den erhvervsaktive alder oplever deres ordblindhed i hverdagen samt hvordan de bruger Notas netbibliotek E17. Interviewet skal bruges til vores bachelorprojekt som afslutning på vores uddannelse på IT universitetet i København. Interviewet vil blive lydoptaget, for at vi kan transskribere det, og dermed senere kan bruge citater. Samt at kunne sammenligne dine svar med vores andres respondenters svar. Du vil være anonym i vores opgave, da vi ændrer dit navn. Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvad din alder er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? (folkeskole, gymnasie, uni, etc.) Hvad er dit arbejde? ● Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så? Hvad er din civilstatus? Ordblindhed i hverdagen Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind? ● Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det? Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv? ● Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? Hvad er ordblindhed for dig? Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer? (Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie) Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en fordel for dig at være ordblind? 74 Ordblind på arbejde Fortæl lidt om dit arbejde, hvad laver du (jobbeskrivelse)? Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed? Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet? ● Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en arbejdsopgave (step by step)? Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor ikke?) Nu har vi snakket lidt om hvordan du oplever ordblindhed generelt. Så nu skifter vi fokus og skal snakke om hvordan netbiblioteket E17 måske i fremtiden kan blive forbedret. Nota og netbiblioteket E17 I hvilke situationer benytter du E17? Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig? ● Kan du beskrive hvordan det hjælper dig/støtter dig i en hverdagssituation? Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur) ● Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby? Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller e-bøger frem for lydbøger) ● Hvorfor foretrækker du dette medie? ● (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?) Vis E17 som den er nu: Forbedringer. Hvilke funktioner benytter du mest? Beskriv nogle fordele du oplever med E17 hjemmesiden ? Beskriv nogle ulemper med E17. Forside · Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden? Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at du kan finde hvad du skal bruge? Bogvisning · · Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag? Får du den information, du har brug for? Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer 75 E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? Hvorfor benytter du denne service? · Hvilke fordele og mangler oplever du med denne service? Beskriv en situation hvor E17-Direkte har været en fordel at benytte? · Har du nogen forslag til forbedring af denne service? Hvordan kan E17-Direkte bedre leve op til dine behov? Kan du beskrive en situation, hvor E17 ikke levede op til dine forventninger? Har du nogen forslag til forbedringer / nye funktioner på E17? Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt bibliotek? Øvrigt Bruger du et andet netbibliotek end E17? ● I Hvilke situationer foretrækker du det og E17? ● Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? Hvad har du brug for at et netbibliotek kan (funktioner)? Her til sidst: Nota er i øjeblikket i gang med at slå deres nota.nu sammen med E17.dk, og i den forbindelse udarbejder Nota et nyt hjemmeside design. Kunne du være interesseret i at blive kontaktet af os igen, angående et efterfølgende interview, hvor formålet er, at finde ud af, hvordan hjemmesiden fungerer for dig, hvordan den spiller sammen med dine hjælpemidler, og hvilke ting, der kan forbedres. Det vil højst sandsynligt foregå midt april. Skriv os din mail og mobilnummer, så kontakter vi dig, hvis det bliver en realitet. 76 Appendix 2A – Meaning Coding of Troels (Danish) Interviewet blev foretaget d. 4/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 9 min. Resume: Troels er 55 år gammel (Han bor alene og virkede ikke til at have kæreste eller børn). Han har haft en meget tumult skoletid fordi han havde svært ved at følge med og i stedet lavede ballade og var uopmærksom under undervisningen. Han har derfor haft mange oplevelser som barn for han er blevet set ned på som dum, fordi han havde svært ved skole. Så selvom de fandt ud af at han var ordblind og der blev taget hånd om det. blev han flyttet rundt på omkring 5 forskellige skoler fordi han blev betragtet som et problembarn. Det var først da han blev ældre at han kom på ordblindeskolen i Hellerup (da han var 14-15 år), men det følte han at han fik absolut ingenting ud af. Han er ufaglært fordi han efter 9. klasse aldrig kom tilbage på skolebænken. Grunden til dette var fordi han blev udvalgt til militæret og dermed missede muligheden for en mekaniker læreplads og samme mulighed bød sig ikke igen efter han var færdig med sin værnepligt. Han har haft mange forskellige former for jobs: Skraldemand, jord beton arbejder, madudbringer til fly osv. men nu arbejder han for kommunen og er en form for “havearbejde” (han passer planter, græs, træer, samler skrald op osv). Han arbejder 37 timer om ugen og supplere med dagpenge, men virker glad for sit job og sine kolleger som alle har fået at vide at han er ordblind. (Hvilket mange af hans kolleger også selv er). Hver mandag fra 16:00-18:30 er han på ordblindeskolen hvor han deltager i kurser som skal forbedre hans ordblindhed og det er han super glad for, fordi han føler virkelig at han får udbytte af denne undervisning. Disse kurser er noget han kan få betalt gennem hans arbejde? Kommunen - så han tager så mange han kan få og at gå på disse kurser har inspireret ham til at tage en uddannelse som gartner - selvom det betyder at han skal på skolebænken igen. Ift. E17 er han en atypisk bruger for os, da han faktisk overhovedet ikke benytter hjemmesiden. I stedet får han tilsendt 3 CD’er om måneden og det er han utroligt glad for. Han holder virkelig af sine CD’er. Det gør at han får “læst” bøger, hvilket er noget som aldrig har interesseret ham før. Det at lytte til bøger hjælper ham også i hans fremdrift til at blive bedre til at stave. Men da han ikke benytter sig af E17 er det derfor begrænset hvad han har at sige om siden. For ham er det dog vigtigt at man kan finde rundt og vælge de temaer man er interesseret i, så han kan få tilbudt bøger indenfor et tema som han er interesseret i. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #1 – Troels Presentation Interviewer: Sarah Note taker: Esther Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? (folkeskole, gymnasie, uni, etc.) Troels 55 år [00:00:28] Ufaglært [00:00:30] Kunne have været blevet mekaniker, men blev udvalgt til militærtjeneste og det var han i 9 måneder. Så han valgte uddannelsen fra da han ikke have noget valg og efter han var færdig tænkte han at han bare skulle have et arbejde. Han blev så skraldemand og det var han i 10 år. [00:02:10] Han går også til dansk igennem hans arbejde [00:02:40] Han har gået til dansk i lidt over 2 år og det var i denne forbindelse han blev medlem af Nota - det var hans lære som introducerede ham og han har været glad for at sidde og lytte til cd’er. For han gider ikke sidde og læse bøger. Det hader han. [00:03:20] Han går til dansk sammen med hans 77 Hvad er dit arbejde?  Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så? Hvad er din civilstatus? kollegaer, de er 4 på hans hold. De får lært at udtale og høre lyde. Han er glad for det og han synes han får udbytte ud af det. [00:03:40] en af grundene til han ikke tog en uddannelse havde noget at gøre med at han blev kaldt dum fordi han var ordblind. Han har vidst længe at han var ordblind, men det var ikke noget man snakkede om. Det var noget man holdt skjult. [00:05:48] Han har ikke kun gået til og med 9 klasse. Han har også taget 10 på højskole. [00:07:00] Han har også arbejdet på noget der hedder Holmen (noget med at renovere skibe), da det skulle lukke fik en en masse tilbud og det var herigennem han fik betalt alle sine kørekort (Han virker ikke typen der har noget imod at modtage hjælp - han har også tidligere nævnt at han har været på dagpenge) [00:10:44] Han havde aldrig hørt om Nota indtil han startede på ordblindeskolen som voksen. [00:11:00] Han får tilsendt CD’er af Nota en gang om måneden og det er han glad for da han selv kan vælge hvilken slags. [00:13:13] Da var først da han var voksen at han tog en officiel test for ordblindhed og han havde det godt med at de endelig blev konstateret, da han længe har vidst at han var ordblind og det var herefter han besluttede at tage kurser osv. for at lære noget. (Han snakker meget og længe om hvor glad han er for disse kurser som kun er for ordblinde) [00:16:06] Aldrig været en stor læsehest og har aldrig taget en bog og læst den. Men han kan godt lide når han selv kan vælge at sidde og lytte til en bog. Han kan hurtigt sidde 2 timer. [00:27:40] Men det har været en kamp for ham at gå i skole da han var mindre. Han pjækkede meget fra skolen. Han havde svært ved det, så han valgte bare at blive væk. Det var også derfor han lavede meget ballade fordi han ikke fattede hvad de sagde i undervisningen. Lærerne havde deres egen lille dagsorden og var egentlig ligeglade for der var andre elever og han var ikke god. Han modtog aldrig specialundervisning. Han fik bare at vide at han var dum. Han har haft dårlige oplevelser med skolelærere. Det var en anden tid og han havde ikke lyst til at gå i skole. [00:29:10] At blive mekaniker var et tilbud han fik. Men så blev han kaldt ind som soldat, så det blev ikke til noget. Han håbede der kom et andet tilbud til ham, men som gjorde der ikke. Og han orkede altså ikke at sidde på skolebænken igen. Han kunne ikke finde ud af det, så han var ikke interesseret i at vende tilbage til skolen. [00:30:02] Han bliver nok aldrig den store forfatter, men han er da blevet bedre. Men nu læser han ikke så meget. Han vil hellere se film. Men han synes lydbøger er lærerigt. [00:01:10] Han nævner at han har været i flere forskellige slags jobs: Jord-betonarbejder, noget mad levering til fly (som krævede stort kørekort), nu arbejder han fast hos københavns kommune: Specialarbejder som passer de grønne områder. Dette arbejde er 37 timer om ugen og han synes det er super. [00:16:40] Han bor alene på christianshavn. Han har altid boet i københavn Ordblindhed i hverdagen Hvornår opdagede du, at du var ordblind? [00:09:08] Han fandt ud af at han var ordblind tilbage i 78   Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det? Hvordan ordblindhed har haft indflydelse på dit liv. Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? Hvad er ordblid for dig? Fortæl om en situation hvor ordblindhed fornyligt har været en udfordring.  (Forskellige situationer fx ferie) Beskriv en situation hvor ordblind har været en fordel? skolen. Han byttede ca. 5 skoler fordi han fik at vide at han var dum og lavede ballade. Du lære ikke noget så du kan komme ud på en ny skole, hvor han så heller ikke lærte noget. [00:09:36] Han røg ud på noget ordblindeskole i Hellerup. Han har været 14-15 år da han kom derud. Dengang kunne man ikke finde ud af at hjælpe folk med ordblindhed, man fik bare at vide at man var dum og det var derfor han røg derud. Efter han havde hørt den smøre nok gange så holdt man det bare skjult at man var ordblind fordi man blev træt af det. [00:17:35] Det er først indenfor de sidste par år det har haft indflydelse på hans liv. Ikke før han arbejdede for kommunen. For han har nogenlunde kunne læse og stave sig igennem ord, men han var ikke helt hurtig til det. [00:21:50] Ordblindhed er stavelser og læsevanskeligheder og primært de stumme bogstaver og endelser for på ord. For han staver bare som det lyder. Det er svært for at høre hvordan han skal stave. Man kommer jo aldrig rigtigt over sin ordblindhed. Men han føler han har værktøjer nu som han hjælpe ham. [00:23:00] Han kan også godt lide CD’erne fordi de hjælper ham til at lytte. De taler klart dansk og det gør det nemmere. [00:23:36] Han kan ikke komme på noget da der ikke har været nogle store skriveopgaver. Han undgår disse hvis han kan slippe afsted med det. [00:30:38] Det har været et problem at følge med i undertekster når han ser film. Det går for hurtigt. (men nu hvor han har gået på engelsk kursus kan han nogenlunde følge med, hvis han ikke når at læse underteksterne). [00:25:35] Han ser det som en fordel at han kan komme ud og snakke med sådan nogle som os. Men også hans kurser, han føler han er blevet bedre til at læse og skrive. Men også at der bliver taget hånd om det fra kommunens side nu hvor han er konstateret ordblind. [00:27:20] Giver udtryk for at han er glad for at vide at kendte mennesker også er ordblinde (en form for samhørighedsfølelse?) Det er igennem skolen han har lært dette. Ordblind på arbejde Fortæl lidt om dit arbejde. Hvad laver du? [00:32:50] Hans arbejde nu er primært udendørs. Det er kun indendørs når de skal udfylde sådan en dagsseddel og det er hver dag, Han arbejder mandag til tirsdag, Det er timeløn. Det er et godt job om sommeren. Han laver en masse forskellige ting. [00:34:00] Han kan komme i voksenlære som gardner igennem kommunen og den har han tænkt sig at tage. Han skal bare skrive sig op. Han skal lige være færdig med ordblindeskolen først. [00:35:58] Han har dog holdt sig lidt tilbage pga. hans ordblindhed. Men hvis han går i lære som gartner kan han ikke være på skolen. Så han regner med at tage et år mere på ordblindeskolen. Der er noget regning som han heller ikke er god til og han har ikke lyst til at sidde som sorteper igen. Han er ikke glad for skolearbejde. Han har jo fået tudet ørene fulde at han var dum og ikke lavet andet end ballade. [00:37:27] Man kan få hjælp på denne uddannelse ift. regning. Det har aldrig været hans stærke side. Han har jo kun fået at vide at han laver ballade, så han gad aldrig 79 Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed? Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?  Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en arbejdsopgave (step by step)? Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor ikke?) sætte sig ind i det. I dag sidder man jo alligevel med lommeregnere. Men hvis man har et problem, må man jo bare sige til læreren at man har et lille handikap problem. Inden for kommunen er de gode til at hjælpe. [00:23:54] De får mails, men det er normalt okay for dem kan han godt læse. Derudover har han de der hjælpemidler som gør det nemmere for ham at svare på en mail. Hvis han er i tvivl spørger han altid en ved siden af. Der er ikke nogen der gør grin med det. (Det virkede som om at han prøvede at undgå skriftlige ting hvis han kunne slippe afsted med. Ellers benyttede han sig af elektroniske hjælpemidler. Alle virker derudover også til at vide han er ordblind, og det virker også til at være andre der er ordblinde, så han er ikke bange for at spørge om hjælp hvis han støder på problemer) [00:17:54] Han har aldrig på hans TIDLIGERE jobs fortalt at han var ordblind. For han var sikker på at folk ville gøre grin af det. Så han holdt det bare for sig selv indtil der kom fokus på det der hvor han arbejder nu. Det var først for 2-3 år siden at han begyndte at arbejde med sin ordblindhed. Det har derudover været igennem han kollegaer at han overhovedet er blevet opmærksom på at der var hjælp/kurser til ordblinde. [00:18:46] Nu ved de allesammen at han er ordblind. Der er ikke nogen skam i at fortælle det. [00:19:00] Ordblindhed har ændret sig med tiden. For 10 år siden havde man bare rystet på hovedet hvis man sagde man var ordblind, fordi der ikke har været fokus på det. Dengang var det heller ikke et behov for ham at kunne læse og skrive (da han var skraldemand). Han sad ikke på skolebænken, så det var ikke nødvendigt. Men på han nuværende job får de en masse mails og papirer de skal svare på. Derfor har han behov for hjælp. Han har derfor fået udleveret hjælpemidler igennem computeren. Han har noget som foreslår ord og en ordbog. [00:21:16] Nævner at de har en chef som godt kan lide at bruge avancerede ord og det irritere ham. Han skal ikke gøre grin med ham og hans kollegaer, de er specialarbejder så det burde være klart at de ikke kan følge med når han bruger svære ord. Så slår han op i ordbogen så han kan give ham igen. Man skal ikke finde sig i hvad som helst. Det er fyrings grunds baseret. [00:38:38] chefen tåler ikke at der bliver gjort grin med en fordi man er ordblind og det ved alle kollegerne. Han havde et problem med en tidligere medarbejder og det endte med at chefen fyrede ham uden varsel. (chefen har åbenbart ordblinde børn, så han tåler ikke den form for behandling) (Derudover virker det til at han går på ordblindeskolen sammen med hans kolleger) Nota og netbilioteket E17 I hvilke situationer benytter du E17? Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?  Kan du beskrive hvordan det hjælper dig/støtter dig i en hverdagssituation? [00:40:05] Han bruger det ikke så meget ud over at han får CD’er tilsendt. Dem får han en gang om måneden. Han ved godt at det er noget de ikke gør mere. Men han har ikke tænkt sig at ringe ind til dem så de kan ændre det. Så bruger ikke hjemmesiden. Han gider ikke hente dem online. [00:43:55] Det gavner ham når de sender historier han interesserer sig for. Før i tiden læste han slet ikke. Han kendte ikke noget til e-bøger. Der var ikke nogen der havde fortalt ham noget. Han har været medlem i 2 år. [00:44:30] Det har også gavnet ham ift. at lytte til ordene, 80 Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur)  Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby? Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)  Hvorfor foretrækker du dette medie?  (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?) især lydbøgerne. Det er vigtigt at de udtaler sig klart og tydeligt. Det hjælper også med stavelser. Men han synes han lære noget af det. [00:40:52] Primært romaner, 2 verdenskrig og historie. Det var de to temaer han valgte til at starte med. Han synes de sender ham gode bøger som er spændende. (han har ikke lyst til at de stopper med at sende CD’er til ham). Hvis han gerne vil have en anden genre så ringer han til dem (f.eks. krimi). Han tror man kan gøre det online men han ved det ikke. Det er dog ikke altid han når igennem alle hans bøger. Det er også vigtigt hvem der læser højt. Denne skal gerne være levende. Han er også glad for at han kan starte og stoppe bogen selv som det passer ham. [00:45:22] Han valgte lidt tilfældigt hvilke temaer der lige interesserede ham, dengang han blev meldt ind. Der var meget at vælge imellem, men han er stadig glad for det. Han kan også lide rigtige/sandfærdige historier. Han synes han lære meget af at lytte. Han bestemmer selv hvornår han starter og hvornår han er færdig. Han behøver ikke at aflevere det tilbage. Det kan han godt lide. [00:43:05] Han modtager kun CD’er hvor navnet af forfatteren og bogen står på. Han orker ikke at sidde med en bog samtidig med han lytter. Han vil hellere bare “se historien for ham” [00:55:02] Han vil hellere have dem læst op end han gider at læse dem. Det kan han bedre overskue. Han går sur i teksten hvis han skal sidde og læse. Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest? Beskriv nogle fordele du oplever med E17 hjemmesiden? [00:47:40] Han har ikke rigtigt været inde på siden fordi han få dem tilsendt og har han problemer ringer han ind til dem. Han ville gerne bruge den mere. Han mener dog det er dovenskab at han ikke rigtigt har brugt hjemmesiden endnu. Han har ikke været inde at bruge den særligt meget. [00:51:40] Han må indrømme at han ikke har brugt det meget i starten, for når man er dybt ordblind så gider man jo ikke sætte sig ind i det. Så er det nemmere bare at få kastet en cd i nakken. Læreren har vist det til ham en eller to gange mens han var derude (på ordblindeskolen). Det er dog ikke fordi hjemmesiden er uoverskuelig at han ikke har gidet den. Han tror godt han ville kunne finde ud af den hvis det var. Han streamer det jo ikke, og han ringer ind til dem hvis han vil have noget bestemt. Ville han ikke få CD’er tilsendt ville han dog nok benytte sig noget mere af hjemmesiden. Hvor han bare kunne streame og downloade, så han havde det liggende på en usb. [00:52:22] Han bevæger sig meget på nettet (så det er heller ikke derfor han ikke benytter siden). Det har bare været nemmere at få CD’erne. Selvom de andre bare streamer, så beholder han sine CD’er. [00:53:35] Han har dog hørt at Nota er meget hjælpsomme, hvis man ringer ind og har problemer med hjemmesiden. [00:49:48] Det skal være nemt at finde rundt i kategorier. Det virker engang imellem forvirrende. Man skal kunne vælge det ud. [00:54:05] Han kan ikke se noget dårligt. Det skal bare være sådan at man kan finde rundt. Man skal kunne finde temaerne og læse det sidste nye. [00:54:55] Man lærer at lytte til ordene via bøgerne man 81 får hos e17/nota [00:54:25] News er ikke noget han bruger. (Unødvendig tilvalg?) [00:54:35] Man skulle opfordre andre til at blive medlem af nota (hvis de er ordblinde og ville have godt af det) Beskriv nogle ulemper med E17. Andet. Forside Hvad er dit første indtryk?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? [00:55:27] det virker som om det er der nogenlunde. Men han virker usikker på hvorvidt man kommer ind på siden, det ved han ikke og han kan heller ikke huske sin adgangskode. (det var hans lærer som udfyldte det for ham dengang han blev tilmeldt - men han regner med at Nota bare kan finde frem til ham. Men han er lidt imod at ringe da han ikke vil have CD’erne taget fra ham) [00:57:58] Det virker meget overskueligt. Det virker ikke meget besværligt at finde rundt. Det ser okay ud. Så er der ingen grund til at lave det om. Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at du kan finde hvad du skal bruge? Bogvisning Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?  Får du den information, du har brug for?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer [00:58:20]Der skal stå hvad bogen handler om. Så tema og hvad den handler om skal der stå. Det tror han er det vigtigste, hvis han skal læse den. Eller lige måske supplere med et billede. Så man tænker den ser meget god ud og man så føler man skal have den downloadet. For der står nemlig ikke noget på de CD’er han får nu. (I det tilfælde kigge han på forfatteren og hvis denne er kendt, så regner han med at bogen nok er god - selvom han ikke ved noget om den) E17-Direkte Benytter E17 Direkte? Har du nogen forslag til forbedringer / nye funktioner på E17? Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt bibliotek? [00:49:15] Lyder som noget en af hans kolleger bruger. [00:59:48] under de mest populære kunne der måske godt lige stå hvad de handlede om. For man ved jo ikke hvad de mest populære bare lige handler om. Hvis der ikke stå noget om det, så kan det jo være lige meget. Det kunne jo være hvad som helst. Så hvis der var plads kunne man da godt lige skrive noget. [01:00:36] Han har aldrig gået på et rigtigt bibliotek og lånt en lydbog. Han har set deres CD’er og der er fedte mader på dem allesammen og det gider han ikke have med hjem. Det synes han er for ulækkert. Og han synes heller ikke han har set lydbøger på det bibliotek der er tæt på ham. Han skulle nok ind på hovedbiblioteket. Øvrigt Bruger du et andet netbibliotek end E17?  I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?  Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? [01:01:20] Han har aldrig brugt denne form for netbibliotek. Han har holdt sig til e17 og det er han tilfreds med. Især hans CD’er. (Han låner dem også ud til hans venner engang om måneden og han synes også at de 3 CD’er han får er mere en rigeligt - han har ikke tid til meget mere). Hvad har du brug for at et netbibliotek kan (funktioner)? [01:03: 16] En funktion er at det skal være let overskueligt. At man ikke skal ligge og gå tilbage eller noget er misvisende. Det skal være brugervenligt - han vil også hellere bruge e17 frem for et andet online bibliotek, fordi det kan forventes at de tager bedre hensyn til ham og hans målgruppe (ordblinde). Man kan også ringe ind og få hjælp, hvis man ikke kan finde ud af. Men de må godt tilføje et resume - sådan en lille “trailer” til bogen. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) Vil gerne kontaktes igen 82 Appendix 2B – Meaning Coding of Nikolaj (Danish) Interviewet blev foretaget d. 5/3 2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 17 min. Resume: Nikolaj er 45 år. Han har afsluttet 9 klasse, men har en masse forskellige jobtitler bag sig. Dette indebære både uddannet fotograf, massør, forfatter, foredragsholder, tv producer, kok, bådebygger og meget mere. Han bor sammen med sin kæreste og har to børn (en steddatter og en datter med kæresten). Hans forældre opdagede tidligt at han var ordblind, allerede omkring 1-2 klasse, hvor han blev overført til en skole for adfærdsvanskelige børn (primært fordi han lavede meget ballade). Det var først omkring 7 klasse at han kom i en klasse der tog hensyn til hans behov som ordblind. Ellers havde hans skoleforløb meget gået ud på at opbygge selvtillid, men han mener ikke selv at han lærte særligt meget. Derudover var ordblindhed stadig noget nyt dengang, så de var ikke rustet til hans problemer. Han har derfor lært at udnytte sine sanser i højere grad, da han nu har dette usynlige handicap også kaldet ordblindhed. For ham var det psykisk hårdt når folk stillede spørgsmålstegn ved at han ikke kunne læse og han lærte derfor sig selv at tænke kreativt i stedet. Men dette usynlige handicap er ikke kun en ulempe, det er en fordel fordi det lige præcis har åbnet op for en ny verden for ham. I hans øjne er man ikke “hæmmet” af hvad andre har sagt eller skrevet for man danner altid sit eget billede som ordblind. Igennem hans liv har han mødt et negativt syn på ordblinde og har også opgivet lidt at blive kok. Men det har ikke stoppet ham for at lave andre ting (han har gang i rigtigt mange forskellige ting, taoisme, tv, massage). Han er også åben og ærlig omkring sin ordblindhed, men anerkender at det kan være irriterende for andre mennesker hvis han hele tiden spørger ind til ord eller hvis han selv skal sidde og skrive en jobansøgning. Det var dog først omkring de 30 at han begyndte at være åben om sin ordblindhed - han blev træt af at lyve. Han bruger E17 når han er i bevægelse og han har også fået indlæst endog da han er iværksætter. Han foretrækker lydbøger, men det er ellers blandet om det er fag - eller skønlitteratur han læser. (Det kan dog irritere ham hvis stemme kvaliteten er dårlig). Han var både pros og cons ved E17, men noget af det der irritere ham mest er at der ikke er viden nok på siden. Han kunne godt tænke sig at Nota omfavnede litteratur som afhandlinger eller lign. så indholdet på E17 blev bredere. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #2 - Nikolaj Presentation Interviewer: Esther Note taker: Sarah Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Hvad er dit arbejde?  Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så? Hvad er din civilstatus? [00:00:12] Nikolaj [00:00:16] 45 [00:00:23] Han er erhvervsuddannet - han er fotograf. Før det har han taget 9 klasse. [00:00:41] Massør, foredragsholder, forfatter, filmmand, producer, Organisator af live stream, tv mand, kok, bådebygger. Han laver mange forskellige ting. [00:01:21] Han har en kæreste (tidligere skilt). Ordblindhed i hverdagen Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?  Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det? [00:01:41] Han var pisse heldig fordi begge hans forældre var ordblinde. Så de opdagede det meget hurtigt omkring 1-2 klasse. Han røg på en special skole for adfærdsvanskelige børn. Det ikke fordi han var adfærdsvanskelig, det var bare fordi han ikke blev forstået rigtigt. Men selvom han blev flyttet til en anden 83 Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv?  Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? Hvad er ordblindhed for dig? Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer? (Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie). skole fik han ikke lavet en ordblind test. Han tævede lærerne, kastede med mursten og satte ild til ting og derfor blev han sendt til en specialklasse med kun 6 elever så der kunne blive holdt øje med ham. Her blev han testet og det var her de fandt ud af at han havde svært ved indlæring. Alligevel går der dog 4 år før han bliver flyttet til en skole med en passende klasse. De gik meget op i at han kom i den rigtige klasse. [00:03:30] Først handlede det om at give ham selvtillid. fordi uden selvtillid når du ingen steder som ordblind. Så har du det grundlæggende kommer du videre. Men han følte ikke at han fik noget ud af det. Han fik ikke værktøjer til at hjælpe hans ordblindhed, men han fik værktøjer til at styre hans vredesudbrud og lign. Men ikke til hvordan du lærte at læse (det gik man ikke op i) - for det måtte først komme senere. Det var først i 7. klasse der begyndte at ske noget. Det var først på en specialefterskole for ordblinde der rigtigt skete noget. Dvs. at folkeskolen har været et forløb for dig tog hensyn til et “handicap”, men ikke meget andet. [00:05:00] Det var meget hårdt psykisk. [00:05:12] Han har som ordblind problemer med vokaler og stumme bogstaver. [00:05:35] Hans forældre har prøvet at kontakte skolen (han har verdens tykkeste kontaktbog, som han selv siger det), der var kommunikation, men lærerne var ikke rustet til at forstå hvad ordblindhed virkelig var - på det tidspunkt var det stadig nyt. [00:06:30] Han er ikke blevet indoktrineret ved at læse gamle nyheder. Han har skabt sin egen viden. Som ordblind er hans andre sanser også blevet skærpede og han er god til at aflæse andre mennesker, fordi man er vant til at skulle gå i forsvar når der er nogen der opdager du har et handicap. (Et usynligt handicap) [00:07:10] I starten var det svært at stave, men nu er der heldigvis kommet mange hjælpemidler. Før disse var det dog utroligt irriterende for man turde ikke rigtigt at vise at man havde et handicap. Så man blev nødt til at løse ting på en anden måde og det betragter han som at gave at kunne - fordi det betyder man er kreativ og man ikke tænker ligesom alle andre. [00:13:20] Han troede han skulle være kok, men blev forhindret pga. hans ordblindhed [00:15:06] At søge jobs er et helvede [00:15:44] Det er sjovt nok ikke irriterende at hjælpe en i en kørestol, så er man en helt. Men at hjælpe en ordblind med at stave er irriterende. Han er ikke interesseret i medlidenhed, men hvis vi ændrede sproget til at stave som det lyder ville det være meget nemmere. [00:08:42] Ordblindhed er et usynligt handicap, men det er også en usynlig fordel. Det kommer an på hvordan du lære at bruge det og hvem du har som mentor til at hjælpe dig. (han har dog ikke selv haft en mentor). Det går også ud på at anerkende at man er ordblind. [00:10:10] Man er ikke dum bare fordi man er ordblind. Man går bare igennem ting på en anden måde og han skal bare tænke 10 gange hurtigere end alle andre. [00:17:15] Regler er godt for en ordblind (skrive kontekst). Så har de noget at forholde sig til. [00:10:20] Det er skide irriterende når man skal finde vej eller hvis man skal finde noget på google, man kompensere på andre måder. Ordblinde affotografere det visuelt - de skaber et billede. Det kan tage længere tid men de når det 84 Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en fordel for dig at være ordblind? [00:12:18] At man møder nye mennesker som jer og åbner deres verden og de så måske åbner verden videre for andre. Det er en fordel at kunne hjælpe andre mennesker og ikke at være hæmmet af hvad andre mennesker har sagt eller gjort lige præcis fordi man er ordblind. Ordblind på arbejde Fortæl lidt om dit arbejde, hvad laver du (jobbeskrivelse)? Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed? Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?  Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en arbejdsopgave (step by step)? Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor ikke?) [00:17:42] underviser i taoisme (en skrift der beskriver hvordan du kan leve dit liv og finde din personlige vej) han var den første der startede på det. [00:19:25] Laver en tv kanal som hedder vej flex? Som handler om seksualitet som det er. Det er en online tv station. [00:14:08] Følelsen af at være ordblind i et erhverv er utroligt irriterende, fordi du bliver nødt til at spørge om hjælp til at stave ting (hvis man er åben omkring det som ham) og så river man de andre ud af deres arbejde. [00:20:38] Ja alle ved han er ordblind og han gør også opmærksom på det hvis han bliver sat til opgaver han ville have svært ved (skrive en pressemeddelelse). Det er ligesom ikke ham der skal gøre det. [00:21:10] Før i tiden har han dig ikke været lige så ærlig omkring det. Da han var omkring 30 var han træt af at lyve og han synes det er blevet nemmere herefter. [00:22:20] Det handler om at udnytte hinanden og bruge det vi hver især er gode til. I stedet for at tro at vi kan gøre alting selv. Det handler om samarbejde. (ja de ved han er ordblind) Nota og netbiblioteket E17 Hvordan lærte du Nota at kende? I hvilke situationer benytter du E17? Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?  Kan du beskrive hvordan det hjælper dig/støtter dig i en hverdagssituation? Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur)  Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby? Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)  Hvorfor foretrækker du dette medie?  (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?) [00:24:28] Det var igennem hans forældre han lærte Nota at kende. Ellers vidste han ikke at det eksisterede - der var ikke nogen som havde informeret ham om det. [00:22:55] I starten hørte han det i bilen (da det var CD’er). Han kan godt lide ideen om at man kan lave noget der er røv sygt, men stadig få noget ind. I dag har han det på telefonen når han cykler [00:23:56] E17 var især fantastisk da han var selvstændig og kunne få indtalt bøger (det ville ellers have kostet ham 20.000 og han ville aldrig have fået den hvis ikke han havde haft e17[00:25:20]. Han ville ikke selv have kommet igennem den). E17 er en gave [00:25:00] Han kan godt lide at det er informationer han selv har valgt [00:25:45] En del romaner så han kan slå hjernen fra, men ellers er det omkring taoisme, eller livets indhold. Men han er picky med hans romaner, da han ikke gider hvis de ikke er skrevet ordentligt, eller research bag bogen ikke er god nok. [00:27:08] Helt klart lydbøger. e-bøger er gode hvis der er illustrationer hvis du sidder med en fagbog. Men han foretrækker at der er begge dele, for den elektroniske stemme er ikke optimal. [00:28:18] han er tekniker så lyden kan irritere ham, men han ved godt at det ville være for meget at forlange. Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest? [00:34:58] søgefunktionen, men han synes ikke den er ekseptionel. Det er problematisk hvis man ikke staver et ord præcist. Det kunne også være rart med en engelsk oversætter, når han søger på engelske ting. - De har ikke tænkt på ordblinde, selvom den er til ordblinde. 85 [00:36:24] han bruger den til decideret at søge om der er kommet nogle nye bøger. Som handler om det område der interessere ham [00:38:00] hans steddatter bruger det også og det at lytte/sidde med en bog fra e17 har motiveret hende til at gå ud og købe bøger og læse dem selv. [00:39:55] At man kan få bøgerne i forskellige versioner. e-bog, lydbog osv. [00:40:30] nemt for ham at hente en zipfil [00:40:45] ringer man ind får man den bedste service. [00:53:58] ingen reklamer. [00:40:15] ikke brugervenlig f.eks. for hans mor pga. at man henter en zipfil [00:41:33] siden kan være for uoverskuelig. Informationsvideoer ville være godt. [00:41:55] Hjælp i stedet for support. Beskriv nogle fordele du oplever med E17 hjemmesiden? Beskriv nogle ulemper med E17. Forside · Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden? Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at du kan finde hvad du skal bruge? [00:42:44] umiddelbart dejlig at se på. Kan godt lide navnet fordi det er et simpelt navn. Han kunne godt finde ud af at benytte download og afspil. Den fungere, den er ro og stabil. Den er ikke flot men den er stabil. [00:44:36] det er rimeligt nemt at finde. Men man støder på problemer hvis man ikke kan stave til forfatterens navn - her ville han gerne have at der var en funktion som man kunne tale til og den så skrev ordet for dig. Bogvisning Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?  Får du den information, du har brug for?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer [00:45:50] han kigger efter temaer. E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? [00:48:10] ved ikke hvad det er. (han kender godt til afspille-knappen, men han benytter den ikke). Dette er fordi han primært lytter til bøger fra sin telefon når han cykler. Hvilke fordele og mangler oplever du med denne service?  Beskriv en situation hvor E17-Direkte har været en fordel at benytte? Kan du beskrive en situation, hvor E17 ikke levede op til dine forventninger? [00:48:38] man kan bruge den til at høre en del af en bog for at finde ud af om det er noget der interessere en før man downloader den. Men han ved godt hvad han vil have, så han bruger det ikke. [00:50:08] han bliver ked af det når der ikke er så meget læsestof, som han synes er relevant. For ham er det viden. Viden er magt og han savner at have det på e17. Han synes f.eks. det er spild af tid at de har aviser på siden. E17 er ikke up to speed indenfor her. Hvor skulle de ellers få deres viden fra? Har du nogen forslag til forbedringer / nye funktioner på [00:36:32] Han kunne godt tænke sig at der var noget E17? som hed ‘my favorites. Og den skal kunne se hvad han normalt søger efter og informere ham hvis det kom nogle nye bøger indenfor dette felt. - som siden er nu opfordre den ikke til at læse mere eller nye ting. [00:38:15] Ordblinde har brug for et skub, hvis de skal læse mere. Det skal e17 være bedre til. Fordi den nyhedsmail de får nu interesserer ikke ham, for den er ikke skræddersyet til hans interesser. [00:38:58] Flere instruktionsvideoer til at bruge siden for som ordblind lærer man ting nemmere på denne måde. [00:46:05] han vil gerne have afhandlinger fra universitetsstuderende eller lignede tilgændelig på e17. Der er så meget viden som han gerne vil have fat på. Der 86 er ikke informationer/materiale nok som det er nu. (noget som f.eks. jura hjælp ville også være godt at kunne få fat på). [00:49:16] han kunne godt tænke sig at man selv kunne bestemme hvor filen bliver lagt når man downloader en bog, f.eks. i dropbox. [00:52:00] nej han bruger ikke bibliotek eller ikke den online version. De er alt for bagud. Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt bibliotek? Øvrigt Bruger du et andet netbibliotek end E17?  I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?  Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? [00:52:26] han har været inde at kigge, men man skal betale og det gider han ikke. Han vil først vide hvad han får for det før han betaler. For det meste er det underholdning og det gider han ikke. Han vil have viden og substans Vil gerne kontaktes igen [00:30:00] At læse er et handicap. Det er ikke naturligt at læse, det er meget nemmere at se en film - man får meget mere information. Men det er en god måde at formidle noget noget tørt. Meget af det man læser er gamle nyheder, det er da ikke noget nyt i. Han er ikke blevet tvunget til at læse de her ting, så han er ikke blevet indoktrineret. Det gælder om at komme ud over det gamle og ind i det nye. [00:32:58] som “læser” går man med skyklapper på for det er det man har lært. Og det er synd, men nogle gange kunne det godt være rart hvis han bare kunne læse et ord. [00:33:52] Han har fået en gave pga. af ordblindhed i form af at han er godt til at aflæse hans omgivelser. Men han ville gerne kunne kombinere dette med at kunne læse. Derudover synes han også man skulle lære folk at være ordblinde, for at se ting anderledes. [00:57:20] Dictus - dansk software man kan tale til og så skriver den ned. [00:58:38] har et program til hans sms’er som analysere hvilke ord han bruger mest, så han kan få hjælp til at skrive ord. [00:59:45] mange ordblinde på hans alder er slet ikke klar over de muligheder de har. [01:05:18] det bedste forsvar er et angreb og det lære man som ordblind. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) 87 Appendix 2C – Meaning Coding of Dan (Danish) Interviewet blev foretaget d. 6/3 2015 hjemme hos respondenten. Total længde: 1t 11 min. Resume: Dan er 42 år (boede alene og havde ikke kæreste). Han har intet job på nuværende tidspunkt og er på kontanthjælp. Dan er stærkt ordblind og har talebesvær, hvilket giver problemer med udtale. Han er ufaglært og har ikke nogen uddannelse ud over folkeskole og 10 klasse og fik ikke karakterer i den periode. Dan har gået i specialklasse og efter 10 klasse ville han gerne klare sig selv. Han har været i job så som chauffør, jord-beton arbejder, flyttemand. I hans fritid går han til kampsport men er primært interesseret i computere og IT, som han roder med i hans fritid. Derudover går han i centeret ”Magneten” for udviklingshæmmede, et aktivitets værksted hvor han hjælper med IT. Ordblindhed blev opdagede i 2 klasse og fik hjælperedskaber som 26 år. Dan har været medlem af Nota i 3 år. Han mener han er god til at bruge e17 og bruger primært lydbøger som han lytter til uden tekst. Han downloader lydbøgerne til computeren frem for at bruge afspil funktionen. Når han leder efter bøger benytter han anbefalinger og han benytter ikke søgefunktionen. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #3 - Dan Presentation Interviewer: Sarah Note taker: Kathrine Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Hvad er dit arbejde?  Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så? Dan 42 år. [00:01:55] gik ud af 10'en har gået på specialskole (2 klasse) og til talepædagog. Gik i hjælpeklasse før det. Fik ikke nogle karakterer i den tid. [00:07:08] Efter 10 tog han i arbejde, han vidste han ville klarere sig selv. Han ville gerne have været uddannet brolægger og har også søgt søfartsskolen.Endte ikke med at tage noget af det. Hvis han kunne læse ville han have været professor i elektronik. Blev skoletræt fordi han ikke kunne forstå. [00:03:33] er ikke i job, men har arbejdet med alt inde for håndværk [00:04:11] søger førtidspension, men det er svært fordi han har været i meget. [00:04:27] Han har selvlært sig i computere. Han ville forsøge at søge job indenfor computerer. [00:17:58] Han er en handyman og kan orde meget selv Ordblindhed i hverdagen Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?  Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det? [00:09:49] På AUF på ordblindeskolen, der var en lærer som var ordblindeunderviser og talepædagog som Dan havde mange alene timer med, dette "åbnede ham op" til at blive bedre at læse. Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv?  Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? [00:10:24] Dan begyndte først at snakke som 5 årig og hans forældre var bevidste om det [00:05:05] er født med nedsat i hørelse. Dan mener ikke at de tog hensyn til dette problem i folkeskolen, havde det måske hjulpet ham. Han mener at det er endelserne som han ikke kan høre og at hører har stor indflydelse. [00:06:17] I specialklassen havde lærerne mere tid til 88 ham, undervisningen var anderledes og han fik mere hjælp. Havde ikke andre sprog end dansk og engelsk. [00:10:50] Ordblindhed indflydelse: det er svært og det blev sværere fordi han har taleproblemer med fx ord som 'f'. Han mener at det er svært at blive forstået ordentligt mange gange, man kan hurtigt blive misforstået. Han kan dog se at når han snakker med andre handikappede og ordblinde kan han bedre forstå og lytte til dem end de andre fordi han selv har haft det. De ord som han siger forkert kan jeg forstå. Hvad er ordblindhed for dig? Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer? (Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie). [00:52:36] Kan læse flere bøger igen og igen. Ordblinde har svært ved at sætte billeder på og forestille sig handlingen. Derfor er det nemmere at se videoer og se film. [00:11:55] Ordblindhed def: Det er et stort begreb. At det er svært at udtale ord og at man bytter om på bogstaverne. For Dan er det lyd og at udtale ordene. Han bytter aldrig om på bogstaverne, men han kan ikke udtale alfabetet / bogstaverne. Fx ryg og ryk. Han har ikke hjernekapacitet til at læse, han har hans computer til at læse højt. Når det er længere tekster skal han bruge computer eller telefon. Han har haft vital siden 2002, hvilket er et læse-skrive program ligesom når vi åbner retskrivningsordbøger så har vi det på programmer med lyde. Han prøver dog mere og mere ikke at bruge det fordi det kan være anstrængende hele tiden at skulle have fat i læseprogrammerne. [00:18:19] Udfordringer: Den gang jeg mistede den mail du havde skrevet, der var det en udfordring at kigge alle mails igennem. Ordblind på arbejde Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed? Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?  Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en arbejdsopgave (step by step)? Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) [00:43:56] Har aldrig gidet og finde avis. Det har irriteret ham at se nyheder eller følge med i nyheder på arbejde for han har ikke kunne følge med. Han har været nød til at høre radio, for at kunne følge med. Dette har været et meget irriterende. [00:19:27] Har været god til at holde arbejde og ordblindhed adskilt for at udgå udfordringer [00:19:51] Har været god til gøre sig bedre end han er når han søger job, har aldrig søgt udfordringer. [00:22:48] Han udgået jobs hvor han skal læse. Dog hvis han får besked på at han skal læse noget højt har han sagt det. Det er ikke noget han lige ligger på bordet, men hvis de først kommer ind på det så siger han det. Da en arbejdsgiver spurgte om han ikke ville være hjælpe med at være sekretær, der måtte han fortælle han var ordblind. Dan har følt at der var fuld accepteret, han har kun oplevet en episode på VUC hvor de troede han havde talebesvær. Han oplever at mange er generte over at de er ordblinde og ikke vil frem med det, hvor de holder det skjult - sådan er Dan ikke. Nota og netbiblioteket E17 I hvilke situationer benytter du E17? Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?  Kan du beskrive hvordan det hjælper dig/støtter dig i en hverdagssituation? Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)  Hvorfor foretrækker du dette medie? [00:34:08] Bruger kun e17 herhjemme [00:36:37] Det har gavnet på den måde at han kan være med til at lytte til de store bøger. Være med og føle sig opdateret. [00:31:16] Han bruger det primært til lydbøger. Har downloadet. Synes det er indviklet når han skal have det over på en iphone. Inde under apps er det et lukket 89  system. Lytter til krimier, har aldrig været god til at lytte. Han har ikke teksten foran sig. Har ikke et fast tema. (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?) Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest? [00:38:57] Benytter mest anbefalinger på E17. Har ikke været inde på teamer. Har heller ikke benyttet søge endnu. Så benytter han også "min side". Beskriv nogle fordele du oplever med E17 hjemmesiden? [00:45:06] Fordel: mener det er godt at nem-id nøglen er blevet muligt at logge in med - man skal ikke huske så mange koder. [00:40:10] Når man henter og downloader det. Den starter fra bunden nummer 10, så skal man vende det om, det behøver man ikke på den normale media player #00:57:18-2# De kunne godt fortælle hvordan MP3 virker og hvad det skal bruges til. De enkelte funktioner. En video der fortælle hvordan man bruger hele siden.. Beskriv nogle ulemper med E17. Forside · Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden? Hvad fungerer/ hvad gør ikke? [00:41:49] Har ikke noget problem med at finde rundt. Er ked af det at E17 skal laves om. Håber dog der kommer flere muligheder ind på e17. [Har svært ved at finde avissiden - sarah må hjælpe] [00:45:06] Fordel: mener det er godt at nem-id nøglen er blevet muligt at logge in med - man skal ikke huske så mange koder. Bogvisning Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?  Får du den information, du har brug for?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer [00:44:55] Har ikke brugt hjemmesiden nok, til at kunne komme med forbedringer [00:50:15] Billeder & videoer: Dan kigger meget på billederne når han skal vælge en bog. Har aldrig været god til at læse bagsiden på en bog. Det ville ikke hjælpe hvis det var en video der fortalte det. #00:55:29-1# Oplæsere: Nogle oplæser han ikke kan lide og andre han godt kan. Han ville foretrække hvis man selv kunne vælge hvilken oplæser man gerne ville have til den enkelte bog. [01:00:53] E17 må gerne lave en app, der skal indeholde selve biblioteket, han mener det måske er lidt for stort at ligge nota ind i appen [01:03:49] Man kunne godt ligge CD-ord ind i E17.dk da det er meget flotter fordi det bliver liggende i siden af skrivebordet på computeren. Det er program der læser tekster online. Den er bedre en vital, da den kan tage de store overskrifter med fx på DR's hjemmeside, det har Vital problemer med. De har begyndt med at ligge et mini oplæsningsprogram ind på DR's hjemmeside. [01:07:06] Nu hvor de slår hjemmesiden sammen må de gerne udgive lydbøger med det samme når man udgiver en bog. Han mener det er blevet nemmere for dem i dag. E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? [00:48:21] Har prøvet e17-direkte og man skal have et ret godt internet for at kunne være på det. Fordi Dan har dårligt internet så kan der være svingninger. Øvrigt 90 Bruger du et andet netbibliotek end E17?  I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?  Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? [01:01:43] Almindelig biblioteker: Har ikke været på et online bibliotek Andre programmer [00:15:39] Han har også et taleprogram som skriver ned hvad han siger, han kan også styrer computeren med hans stemme, hvis han øver sig. Han øver udtale gennem dette program. Han har hørerapparat som gør at han nu ved hvor meget computeren kan støje, hvilket er en ulempe når han skal skrive. #01:05:59-2# Bruger kun de programmer som er gratis. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) Vil gerne kontaktes igen 91 Appendix 2D – Meaning Coding of Anne (Danish) Interviewet blev foretaget d. 8/3-2015 hjemme hos respondenten. Total længde: 1t 26 min. Resume: Anne er 59 år gammel og arbejder til hverdag med voksne udviklingshæmmede. Hun har en uddannelse som socialpædagog og har generelt altid haft noget med mennesker at gøre igennem hendes forskellige jobs. Hun har en mand og to børn, som er flyttet hjemmefra. Hun har været ordblind siden 2. klasse og det har haft sine op og nedture. Derudover har hun også gået på en specialskole for ordblinde og det havde hun det lidt ambivalent med. Dette skyldes at det gav hende følelsen af at være anderledes ift., at andre på hendes alder og det brød hun sig ikke om. Hun føler også at gå på en specialskole medførte at der blev fokuseret for meget på hvad man ikke kunne, ift. hvad man rent faktisk var godt til. Så hun gør i dag meget ud af at nævne for andre mennesker at de har været gode til eller hvor der plads til forbedringer gennem hendes arbejde. Hun har derudover også været med at til undervise på seminariet om hvad det vil sige at være ordblind. Dette føler hun giver rigtigt meget da hun føler hun bidrager med viden til andre mennesker, som vil komme andre ordblinde til gode. Ordblindhed er dog ikke noget hun ville ønske for nogle andre mennesker og hun var derfor bange for at hendes børn skulle være ordblinde (især fordi begge hendes forældre også var ordblinde). Hendes børn var dog ikke ordblinde, men hun har igennem tiden stødt på mange fordomme omkring ordblindhed og til tider følt sig uretfærdigt behandlet grundet andres uvidenhed. Ift. E17 er det en service som hun er glad for. Hun bruger den mest til at downloade lydbøger, da hun ikke rigtigt er kommet omkring at læse e-bøger. Hun kan også godt lide at man med lydbøger kan lave flere ting samtidig. Det er derudover primært skønlitteratur hun lytter til. Anne har dog en del problemer når det kommer til at downloade eller overflytte bøgerne over til hendes telefon. Hun skal igennem en længere proces og det er ofte så kompliceret at hun bliver nødt til at give op. Derudover bruger hun E17-direkte i tilfælde af at downloading af bøgerne er for besværligt. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #4 – Anne Presentation Interviewer: Terese Note taker: Esther Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Uddannelse før pædagog Hvad er din civilstatus? [00:40] Anne [00:47] 59 år [00:55] Social pædagog [01:05] Udannet som barneplejerske. Har altid haft noget med mennesker at gøre. Arbejdet i vuggestue og børnehave. [01:32] Arbejdede med udviklingshæmmede mennesker for derefter at arbejde som social pædagog. [01:55] Mand (gift I 40 år), 2 børn (40 og 35 år) (4 børnebørn: 8, 7, 4 og 2 år) [1:04:50] Har to brødre som også er ordblinde, fordi deres forældre var ordblinde. Ordblindhed i hverdagen Hvornår opdagede du, at du var ordblind? [02:21] Været ordblind siden 2. Klasse (Bording Friskole) Begge forældre er også ordblinde. [02:30] Gik på Bording Friskole -> Ordblind instituttet (til 13.år) -> Holte Hus [1:23:00] Gik 3-4 elever i en klasse ”man bliver lidt speciel af det”. Man var godt klar over at man var speciel. 92 Var det testen I 2.klasse der opdagede din ordblindhed? Historie Tilføjelser [03:00] Man blev testet meget [1:20:45] Hun tror godt hun kunne have klaret sig i en normalklasse. [05:35] Det man gjorde galt var at fokusere meget på at være ordblind (når man fik taget tests efterhånden som man lærte at være ordblind). Der blev ikke fokuseret så meget på, hvad de var gode til. Det har hun kunnet mærke har påvirket hende. Så hun gør meget ud af at nævne for andre mennesker at de har været gode eller hvor der plads til forbedringer (til dem hun er pædagog for). [03:10] Været med til at undervise på seminaret. Mødte forskeren (Erik Sigsgaard) på gangen. Han kom og spurgte hende næste dag og spurgte hende om hun kunne tænke sig være med til at undervise ordblinde. Hun var jo ordblind, så hun kunne nok bedre fortælle om hvordan det var at være ordblind. [04:40] Lavede en liste over hvad hun skulle sige til de ordblinde men [04:46] ”Men så havde jeg skrevet det for tæt, og jeg tænkte ”GUD jeg kan ikke læse det”, men jeg kunne jo huske hvad jeg havde skrevet” [05: 04] ”Når ting [bogstaverne] er for tætte, så flyder det ud for mig” [03:32] ”Jeg har altid haft det sådan, at jeg kan huske bedre end jeg kan læse” For at kunne huske højre og venstre, må hun huske på at venstre er der hvor hun har sit ur. Hun har nogle retningslinjer. Hvilken effekt havde det på dig, da du fik fortalt du var ordblind? Hvordan ordblindhed har haft indflydelse på hendes liv. [06:10] Hun var godt klar over at hun var noget særligt. Hun boede langt væk fra skolen, så der var ikke klassekammerater hun kunne følges med hjem. Ordblindeinstituttet var på det tidspunkt det eneste på Sjælland. [06:48] ”Du fik jo en nærmest den der [følelse] at du var noget specielt (…) ens selvtillid var jo ikke så stor” [07:00] Hun brugte ofte teater til at spille sig igennem. [07:10] hun var ikke god til at fortælle at hun var ordblind, hun prøvede at hoppe udenom. Det havde dog en positiv effekt på hende at hun fik diagnosen ordblind. [07:42] Hun finder det irriterende at hun ikke kan gå ind og se den film hun har lyst til. Hun kan ikke nå at følge med underteksterne som er synkroniseret til filmen – de går for hurtigt. Hun går derfor også sjældent i biografen. [08:00] På fjernsyn der læser hendes mand underteksterne en gang i mellem. [08:30] Hun har accepteret det, men det kan stadig godt ramme hende/ påvirke hende, på trods af den alder hun har nu. Da hun var yngre kunne hun godt finde på dårlige undskyldninger for ikke at tage med i biografen. [09:20] En lærer på seminaret foreslog at Anne kunne gå med et kort hvorpå der stod hun var ordblind. Men det ville Anne ikke, hun fortalte i stedet veninderne hun havde svært ved underteksterne. Hendes veninde hviskede derfor handlingen for hende undervejs i biografen. Men det var jo ikke det samme som at læse det selv (eller helst ville hun bare kunne læse det selv) [10:23] Når hun skulle på posthuset havde hun et kort på der stod hun var ordblind og så kunne de hjælpe hende med at udfylde hvis det var tilfældet. – Det var en stor hjælp. [09:50] Når man fortæller man er ordblind, vil folk rigtig 93 Fortæl om en situation hvor ordblindhed fornyligt har været en udfordring. Hvilke udfordringer er der på ferier? ”Du er ret stærk ordblind?” En situation hvor det har været en fordel at være ordblind gerne hjælpe en ”nogle gange hjælper de så meget, at man ikke for lov til at gøre noget [selv]” [10:57] Hun mødte en anden ordblind på posthuset og de holdt kontakt og skrev til hinanden og hjalp hinanden. [11:36] ”ordblindhed er så forskelligt” [58:24] ”Det kan da godt være jeg er ordblind (..) men jeg skal nok få fundet mig frem til tingene” Det er man jo nærmest født med. Nogle gange er folk overrasket over hun er ordblind. [58:55] ”Man bruger meget energi på at finde forskellige ting. Det er et tålmodighedsarbejde” [11:43] Hun har været rigtig bange for at hendes børn også var ordblinde. Hun gjorde læreren opmærksom, at hun ville kontaktes så snart der viste sig de mindste tegn. De skulle også ringe til hende, hvis de ikke forstod hvad hun skrev i kontaktbogen. [12:04] Sønen kom hjem og sagde hun aldrig skulle skrive i hans kontaktbog mere. Læreren havde siddet og grinet af hendes dårlige stavning. Det gjorde hende gal og konfronterede skolen med det. [20:40] På seminaret var det ikke fedt at være ordblind, fordi hun skulle hele tiden holde overblikket [13:00] Vil gerne have lydbøgerne ind på sin telefon, iPad. ’ [14:05] Hun affotografere meget hvad hun gør, så når E17 ændrede sig kunne hun ikke finde funktionen det sædvanlige sted. [14:10] Hun har en hjælper som har fået lov til at blive medlem af E17 for at kunne hjælpe hende. [14:43] Var irriterende hun ikke kunne finde ud af at dowloade den bog, fordi det skulle jo helst være let. Og hendes hjælper var syg. Der var for mange ting hun skulle gøre for at få lydbogen ned på sin iPhone. [15:20] Videoen hun fulgte for at finde ud af sit problem havde for mange trin. Hvis nu bare hun kun skulle trykke på to ting i stedet for flere, så ville det være mere overskueligt. [15:40] Hun skrev til Nota E17 og de hjalp hende igennem. [16:00] Det er svært at skrive hvad der er galt, hun har det bedst med at vise det face to face med computeren foran. [16:17] Der er udfordringer hele tiden. Hun kan ikke engelsk [16:50] Hun sikre sig, hvor hun bor (er glad for Berlin) så hun kan gå ud på egen hånd. Hun sikre sig ”i hoved og røv” [17:26] ”Det er nok fordi man bliver meget usikker, når man ikke kan læse [sig rundt i byen]” [17:36] Det er hun ja. [17:50] Hun kan godt læse, men hun har det bedst med at få det igennem ørerne. [18:00] Det er svært at finde en fordel. Sidder lidt og tænker. [18:16] Hun synes det rart at fortælle om sin ordblindhed til ordblinde på seminaret. De kunne jo forstå hvordan det var. [18:54] Hader når man som ordblind bliver sat i bås. [18:56] ””Ej Anne hun er ordblind, nu må vi hjælpe hende hele vejen igennem” Det kan jeg slet ikke have, jeg vil helst prøve selv. Jeg skal nok komme og fortælle når der noget jeg ikke kan” [19:38] Det en fordel at hun blevet spurgt om sin ordblindhed fordi hun ved noget om det. 94 [20:05] Hun ser det ikke som en fordel at være ordblind, men når hun kan hjælpe andre og sine handikappede på arbejdet så føler hun ikke sin ordblindhed så anstrengende igen (når man kan hjælpe hinanden) Ordblind på arbejde Fortæl mere om hvad du laver på dit arbejde Udfordringer på arbejdspladsen Har du gjort arbejdspladsen opmærksom på du er ordblind? Dine kollegaer ved også du ordblind? [21:17] Arbejder med voksne udviklingshæmmede. Er sammen med dem som pædagog, for at holde dem beskæftiget i løbet af dagen. Gåture og bagning [22:15] Har arbejdet med blinde / svagtseende, autister. [23:00] Kommunerne skal have at vide hvordan det går med de handicappede, og derfor skal hun skrive nogle journaler om personerne [19:05] Hun ved godt hun er langsom. Skal hun skrive noget ned, tager det længere tid end hendes kollegaer [19:20] ”Det kan godt være det hende [kollegaen] der skriver det, men hvis jeg skal til møde, skal jeg vide hvad der står [om personen hun passer]. Jeg skal hele tiden have fingrene med i det” [23:37] Det er en udfordring at skulle kunne skrive journaler om de handicappede [24:00] Bruger noget som hedder Vise ord, som går ind og hjælper hende med at skrive det rigtige ord. [24:43] Når teknikken ikke fungerer som hun kan huske har hun svært ved at acceptere sin ordblindhed, fordi hun jo affotografere hvad hun skal gøre. Ja. [25:00] Ja. Hun har aldrig lagt skjul på det. [25:24] ”Jeg gør opmærksom på, at hvis de ikke kan læse hvad jeg har skrevet, så må de gøre mig opmærksom på det, eller spørge mig ad” Nota og netbiblioteket E17 I hvilke situationer benytter du E17? [12:57] Benytter mest E17 til lydbøger [13:00] Ikke brugt det så meget i forbindelse med hendes studier [25:43] Bruger det mest til skønlitteratur. [26:20] Bruger mest lydbøger. Er ikke rigtig begyndt på ebøger. Hun foretrækker at lytte. Men ville gerne prøve at have bogen på computeren og så også i ørerne, så hun kunne følge med. [26:50] Hun synes dog ikke der er mange bøger, som er sådan, med både lyd og tekst. [27:12] Synes det fint man kan gå rundt og hører en historie. Men hun synes hun snyder sig selv. Det giver noget ro at sidde med en bog foran sig og lytte til den samtidig. Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest på E17? Skriver du primært til E17 – du ringer ikke? Kan du beskrive nogen fordele ved E17? [28:34] Har sine bøger på ”Min Side” [28:48] Går hen og finder den bog det skal være og downloader [29:20] Har skrevet til E17 om hun kunne få en lydbog af en bog hun lige havde fundet interessant (en om Jøder) [29:45] Søgte efter forfatter kom ikke noget frem, søgte efter bogens titel og da der ikke var noget match, skrev hun til E17 om de ville skaffe den til hende. [29:58] Ringede mest i gamle dage. Hun skriver hvis hun har tid. På arbejdet har hun ikke sin mobil fremme [30:45] E17 svarer en hurtigt 95 Ikke godt ved E17 [31:00] Når hun skal downloade [31:35] Hun skal igennem iTunes for at få lydbogen på sin telefon. Det er irriterende. [32:35] Hun får den ikke som en Zip-fil fordi hun downloader filen som en podcast. [32:55] Downloade podcast -> tilføj filen til iTunes -> overføre til iPhone. Problemet ligger, når hun skal have filen fra iTunes og over til til mobil. Forside Hvad er dit første indtryk? Du er kun inde og kigge på bøger du specifikt ved du vil låne? Lader du dig inspirerer af bøgerne på forsiden? Hvad kigger du efter når du låner bøger? Hvordan vurderer du det er den rigtige bog? [33:56] Synes der er det, hun har brug for. Det er godt man kan søge efter forfatteren [34:30] Forsiden ”Nye bøger”: Det undre hende, at bøgerne under ”Nye bøger” ikke er ”Nye” men bare nyligt tilføjet til E17. Det havde hun svært ved at forstå i begyndelsen, at det var dét, det betød. [35:00] Synes det er dejligt med ikoner ud for bøgerne. Ikoner af E-bog, lydbog, punktbog [36:20] Nogle gange så søger hun på bogens forfatter og bogen kommer ikke, men søger hun på titlen, så kommer den. Men det kan jo også bare være hendes fejl, hvis hun fx havde glemt et bogstav [36:50] Benytter også sit læseprogram når hun på E17, dvs. den læser siden op for hende. [37:15] ja [37:18] Benytter sig ikke af Dagens Avis på E17. [37:24] Ja nogle gange. Men det ikke ofte. Hun kan godt finde på at klikke sig ind på bogen til mere information. Men hun låner den ikke. [38:42] Hun kigger mest efter billederne. Hvis hun ikke bruger sit hjælpeprogram til at læse det op, så bruger hun primært billederne til at finde den rigtige bog. E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? Hvorfor benytter du E17-Direkte? Gemmer E17-Direkte hvor langt man er kommet når internettet går ned? Du foretrækker dog stadig at downloade lydbogen til mobilen? Andre forbedringer til E17 [39:30] Ja Men man kan komme ud for at nettet lukker ned. Og historien stopper. Det en meget god funktion, men man er afhængig af net forbindelse. [40:00] Bruger E17-Direkte når hun fx ikke kan finde ud af at få bogen overført via iTunes til mobilen. [40:30] Det gør hun når hun får lyst. Når hun bliver irriteret over hun ikke kan komme videre, så bruger hun E17-Direkte som erstatning. [41:38] Ja. [41:50] Det har hun det bedst med ja. For så lytter hun på mobilen og sidder med bogen foran sig, og så kan hun følge med i det hele. [42:30] Det irriterer hende at hun skal bruge så meget tid på iTunes. Der er for mange funktioner når hun skal have lydbogen over på sin mobil og iPad. [44:03] At bruge de studerende som os, at vi kan undersøge dette her. [44:50] Hun har det med at gøre ting svære end det er. [45:20] Fordi hun har lært det på en måde og så bliver hun ved med at gøre det på den måde. Men hun kan godt se at det bliver nødt til at blive opdateret en gang i mellem. [45:35] Men ser det ikke ud som det plejer, så skal man bruge noget krudt på at forstå det nye. Inden man får lært det nye, så ser det igen anderledes ud. Øvrigt Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt [46:25] Har brugt et fysisk bibliotek før 96 bibliotek? Bruger du nogle sinde dit biblioteks lydbøger (Vallensbæk bibliotek)? Hvis du leder efter en bog, tjekker du altid E17 først? Bruger du andre net biblioteker end E17? Tilføjelser [46:40] Ved at have fået E17 er bøgerne for det første blevet digitalt (før fik hun CD’er tilsendt) [47:20] Nogle gange kunne hendes CD afspiller ikke spille CD’erne [48:34] Nej, det har hun ikke haft behov for. [48:50] Ja, det har hun altid gjort [48:58] E17 har stort set altid haft det hun ville have. [49:12] Nej. Kender også kun til de lydbøger på Vallensbæk bibliotek (hvis hun havde valgt at bruge dem) [49:40] Har dog købt lydbøger CD’er på internettet. [50:38] ”Man læser ikke, man ser tingene på billeder. Visuelt er det bedste for en, der er ordblind, meget ofte hvert fald” [51:15] Meget i dag, bliver lavet på det skrevne ord/læste ord. Og kan man ikke det, så vil det visuelle være til stor hjælp. [51:30] fx Banker tager ikke hensyn til, at de har nogle kunder, der kunne have brug for at få informationen gennem ”ørerne”. Eller både gennem ører men også billeder. [53:18] Man kan gøre det så besværligt for en som man vil. [53:20] Hun kunne blive meget hysterisk hvis andre rørte hendes computer. [53:32] ”Nu er den [computeren] lige som jeg vil have den” [54:00] Unge nu til dags er opvokset med IT og det går de bare ind og googler og gør (løser). [54:18] Hun forsøger ikke at blive frustreret over sine IT problematikker. [59:50] Elsker det USB stik som hun har med programmer hun bare kan sætte op på de forskellige computere på arbejdet. Men siden ser jo ikke altid ens ud på de forskellige computere. [1:00:30] Har nogle vaner med at hun har sedler, hvor der står forskellige ord hun har svært ved. Hun ved hvor ordet ”weekend” står korrekt på en seddel på kontoret eller reolen. [1:01:20] Via Vise ord, skal hun først igennem en masse lyde af ordet og endelser. Så er det nemmere at vide at ”weekend” står korrekt på sedlen på reolen. [1:03:10] Nogle ord, som hun bruger meget, lærer hun. Andre ord ikke. Det handler nok også mest om sikkerhed (sedlerne). Var det nu rigtigt og om det ser rigtigt ud. [1:04:10] På seminaret skrev hun jo hele tiden, og blev bedre og bedre. Så hvis hun sad mere med det i dag som hun gjorde dengang, så tror hun på at øvelse gør mester [1:04:25] ”Det kan godt være vi er ordblinde og man aldrig kommer til at kunne læse og skrive godt. Men med øvelse, der bliver man bedre og bedre” [1:04:40] SMS’er hjælper hende med at stave bedre [1:06:50] Hun er glad for, at hun har en (hendes mand) der altid kan hjælpe hende. Man skal være åben og ikke være bange for at vores samfund er så læsende og skrivende som det er. [1:07:17] Man skal kunne Internettet. Hun skal jo også ind og have E-post. Der har man ikke tænkt på der er ordblinde. Der bliver hun nødt til at bruge sin IT rygsæk. [1:07:40] En god ide ville være en knap der kan læse det op. De går jo bare automatisk ud fra at hun kan læse det. 97 Vil gerne kontaktes igen Hvilket hun grundet ordblindhed ikke kan. [1:08:00] Hvis nu der var en knap så man kunne lytte til det. [1:13:30] Stolt af at hun tog en pædagoguddannelse. Ordblindhed skulle ikke forhindre hende i at tage en uddannelse. Men man skal også arbejde mere med det. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) (mail bliver til mæil, eller maile for hende) 98 Appendix 2E – Meaning Coding of Alice (Danish) Interviewet blev foretaget d. 9/3 2015 på IT-Universitetet. Total længde: 0t 56 min. Resume: Alice er 49 år gammel og arbejder som vikar på et bosted og i en SFO. Hun har 10 klasse fra en ordblindeskole, hvor de ikke fik karakterer og uddannede sig derefter til sko-syerske. Derefter har hun uddannet sig til PAU - pædagogisk assistent. Hun har tre drenge hvoraf to af dem også er ordblinde og bor sammen med en nu, der ikke er drengenes far. Sønnernes far og hendes søster er også ordblinde. Hun fandt ud af, at hun var ordblind omkring 2. klasse og gik i speciel læseklasse fra 4 klasse af. I 8 klasse kom hun på hjælpeskole for ordblinde, men har selv som 18 årig indmeldt sig på en ordblindeskole for at få noget hjælp til en svær hverdag. Her blev hun via en medvirken i en bacheloropgave interviewet til DR osv. Derefter lærte hun at indrømme over for andre, at hun er ordblind. Det er noget, hun eller har holdt hemmeligt af frygt for, at folk kaldte hende dum og doven. I dag er der meget mere fokus på det, og hun føler hun får langt mere hjælp, end hun har gjort tidligere. Begge hendes arbejdspladser er da også klar over, at hun er ordblind, og hende kollegaer er gode til at hjælpe hende med opgaver, hun kan finde svære. Hun er først rigtigt begyndt at bruge e17 indenfor det sidste år, da en IT-mand viste hende hvordan. Før det har hun været medlem, men har ikke kunnet finde ud af indmeldingsmailen. Nu læser hun primært krimier via e17 direkte, da hun ikke kan finde ud af at downloade bøgerne. Hun er ikke meget for at udforske siden, men bruger primært de sider, hun kender på e17. Hun vælger bøger efter resumeet og kunne derfor tænke sig længere uddrag og ellers mere oplæsning på siden. Hun er derudover interesseret i at e17 direkte bliver bedre til at stoppe og så starte der, hvor hun var nået til. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #5 - Alice Presentation Interviewer: Esther Note taker: Terese Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Hvad er dit arbejde?  Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så? Hvad er din civil status? Alice 49 år. [00:06] Oprindeligt uddannet sko syerske og er i dag uddannet PAU - pædagogisk assistent. Har en 10 klasse men fik ikke karakterer på ordblindeskolen. [00:35] Arbejder som vikar som Pædagogisk assistent på et bosted og i en SFO [00:50] Bor sammen med en og har tre voksne børn og et barnebarn. Ordblindhed i hverdagen Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?  Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det? Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv?  Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? Hvad er ordblindhed for dig? [01:10] Forældrene fandt ud af det omkring 2.klasse. starten af 8.klasse kom hun på hjælpeskole. Før det gik hun i en ekstra læseklasse. [02:22] Har måske ikke kunnet få de uddannelser man gerne ville. Ellers dagligdags problemer med at læse eller sige det til folk. Før i tiden blev man som ordblind set som underlig. Ville gerne have været politimand, men kunne ikke fordi hun var ordblind. [03:20] En på jobcenteret bad hende om at stave til 100kr og andre mennesker har udfordret hende når hun sagde hun var ordblind. [04:10] Folk er blevet bedre nu. [04:29] Det er at man har svært ved at finde rundt i 99 Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer? (Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie). Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en fordel for dig at være ordblind? ordene. [05:10] På PAU uddannelsen skulle hun have hjælp til alt. Fik en IT-rygsæk. men havde problemer med lærere der gav ting de andre kunne læse på 10 min men som krævede den tid af hende til at scanne ind osv før hun kunne læse det. Der blev ikke altid taget ordentligt hensyn. Hun følte nogen gange at hun trak de andre studerende ned fordi hun skulle have hjælp fra dem. [07:00] Følte sig til besvær men var åben omkring at hun var ordblind. [07:36] Var via nogle elevers bacheloropgave i 80’erne i fjernsynet og radioen for at fortælle om ordblindhed. Hun har siden sagt til sig selv at man skal være ærlig omkring det - det er det man kommer længst med. [09:50] Begyndte på ordblindeskolen efter 10 klasse da hun var 18. begyndte igen fordi hun ikke kunne klare hverdagen. begynder at stresse over at læse, så er det nemmere at lade være eller at bede om hjælp. Der er mange hjælpemidler i dag. Ordblind på arbejde Fortæl lidt om dit arbejde. Hvad laver du? (Jobbeskrivelse) Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?  Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en arbejdsopgave (step by step)? Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor ikke?) [11:05] Laver ikke meget andet end at passe børnene kan ikke være hjælpelærer efter den nye reform. Har på bostedet hjælpemidler til at skrive rapporter. Her skal hun dog skrive dagbog. [12:10] Har fået et nyt program på telefonen der skriver ned hvad hun siger. [15:43] Håndterer det ikke fordi de ved hun er ordblind. Tidligere har haft jobs hvor hun ikke haft hjælpen, hvor hun ikke fik alle informationer med. [17:45] Er usikker på om hun føler sig sikker i IT. Hvis der sker noget uventet kan det være et problem. Eller hvis den skriver et eller andet hun ikke kan læse så kan det også være et problem fx “ude af drift.”. Er bange for at delete noget så vil helst have det ser ud som det plejer. Men er ikke bange for at spørge om hjælp. [20:35] Fordi hun er så åben omkring det vil folk gerne hjælpe hende. Folk ved i dag at det ikke er fordi man er dum. 30 år siden stemplede folk hende som dum og doven. Det gør i dag at hun kan have svært ved at snakke om det. [22:09] Har fået lavet en ordblindetest der viser at hendes IQ er for høj i forhold til hendes ordblindhed. Hun snakker bedre en en ordblind af hendes niveau normalt ville gøre. [12:23] Begge arbejdspladser ved at hun er ordblind. [12:28] Kollegaer ved også at hun er ordblind. Det tager de pænt - længere beskeder får hun andre til at skrive. Ingen negative reaktioner. Som vikar står hun uden ansvar så kan kaste bolden videre til fast personale. [13:45] Foretrækker den app man taler til frem for det USB man kan bruge til at stave. [15:00] Dictus app skriver det hun siger. Nota og netbiblioteket E17 I hvilke situationer benytter du E17? Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?  Kan du beskrive hvordan det hjælper [23:25] Lydbøger bruger hun meget. Har brugt det meget det sidste års tid. Har inden det været medlem i nogle år uden at bruge det pga. usikkerhed - fik en mail fra Nota som hun ikke kunne læse. Der var en IT mand der satte det op for hende. [25:20] Det åbner en ny verden. Kan høre en lydbog når hun går fra A til B. Kan lære meget af det uden at det er fagbøger. 100 dig/støtter dig i en hverdagssituation? Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur) [25:58] Har ikke læst meget inden E17. To bøger i sin voksenalder. De gode bøger er dem der er svære at læse. [27:00] Læser ca. 7 bøger på et år og ca. 2-4 timer på en gang. Lytter også når hun går til arbejde eller i stedet for TV. Så hun kan flere ting samtidigt. [24:53] Der er primært romaner, skønlitteratur hun låner. Mest krimier og ikke fagbøger.  Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby? Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)  Hvorfor foretrækker du dette medie?  (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?) [28:00] Foretrækker lydbøger, bruger ikke e-bøger. Mange af de bøger hun har brugt har ikke haft teksten med. Andre har hun ikke lagt mærke til det, for hun har lavet noget andet imens. Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest? Beskriv nogle fordele du oplever med E17 hjemmesiden? Beskriv nogle ulemper med E17. [29:22] Gå ind i bøger og finde krimi og så sidder hun bare og kigger. Hvis der står noget (peger) så ved hun ikke hvordan hun skal få læst det op så hun kan bruge det. Hvis man går efter noget handling på bogen kan det godt være svært at finde. Leder efter krimier men der er både danske og engelske og så går hun i stå når hun kun vil have de danske. Hun vil gerne have at det var lettere at finde ud af hvad der var hvad. [30:23] Søger på forfattere osv. en gang imellem. Denne funktion er okay når man kan finde ordet. Men kan have problemer med funktionen hvis der staves forkert, hun vil derfor gerne have at man kan tale til den ligesom Dictus. [32:10] Blev i tvivl om den anden kategori menu med valg af dansk og engelsk var for alle bøger eller kun krimier. Så nu går hun dem bare igennem. Hun kigger mest på efternavnet. [33:00] Hun går ind på hvert enkelt bog og får læst resumeet op. [35:50] man får læst det man ikke før fik læst. [33:20] Trykker afspil og gemmer dem i mine bøger for det med at downloade det kan hun ikke finde ud af bliver i tvivl om hvor den ligger på computeren. Downloader hun den og kan hun så ikke finde den så bliver den slettet igen med det samme. Der er ikke nok information om hvordan. [34:50] Det skulle være integreret på E17 at den kan læse tingene op - en læs op knap. Forside Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at du kan finde hvad du skal bruge? [37:24] Ja hun ved hvor hun skal finde det hun skal bruge men det er for forvirrende under de kategorier hun ikke bruger. Hvis hun skulle bruge pædagogiske bøger så skal hun finde ud af hvordan man gør det. Men har et pænt overblik over siden. [38:30] “hvis jeg var ny bruger så ville jeg synes at den var forholdsvis nem at finde ud af når man var kommet ind i den og viste hvad man skulle”. Det mest besværlige er at begynde fordi man fik en mail. Noget mere visuelt ville have været bedre. Lave en video eller en der sagde hvad man skulle gøre - det ville have fået hende hurtigt i gang, der havde hun heller ikke programmerne. [39:56] Hendes storesøster er også ordblind og har brugt e17 i flere år. 101 kan man se instruktionerne på video kan man komme i gang med e17 når man selv har tid og så skal det ikke passe med nogle bestemte telefontider. Bogvisning Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?  Får du den information, du har brug for?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer [36:10] Fortrækker at klikke på bøger under temaet krimi. Men kan også kigge på nogle under forsidens nyeste bøger. [44:07] Primært resume og ikke så meget billederne hun kigger efter. De er for små og de kan ikke altid sige noget. [44:40] -Synes at resumeerne er for korte. mere information - især til dem der ser kedelige ud. E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? [46:33] Det er det hun bruger fordi hun har net på sin telefon hele tiden. Det halter lidt en gang imellem. [49:30] Bruger det fordi hun ikke kan finde ud af at downloade. [46:50] Når man læser en bog så går den mellem lydfiler fra kapitlerne og hvis hun stopper den lige inden den gør det så starter lydfilen forfra. [48:25] Kan ikke se hvor langt inde i historien hun er. Ville aldrig selv sidde og navigere rundt i bogen for så går den i stå og starter forfra. [49:40] Fordelen er at hun kan finde ud af at bruge den. Er på nettet og det kan være et problem hvis hun er et sted uden dækning. [50:19] At det ikke starter forfra men at den starter fra hvor hun er kommet til. Det skal være nemmere at finde rundt i. For hun er bange for ikke at kunne finde tilbage. Hvorfor benytter du denne service? Hvilke fordele og mangler oplever du med denne service?  Beskriv en situation hvor E17-Direkte har været en fordel at benytte? Har du nogen forslag til forbedring af denne service?  Hvordan kan E17-Direkte bedre leve op til dine behov? Øvrigt Bruger du et andet netbibliotek end E17? Bruger du et andet netbibliotek end E17?  I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?  Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? Hvordan blev du meldt ind i nota? Vil gerne kontaktes igen [51:26] Ja, meget lidt. Det er dårlig erfaring da de bare stillede hende foran en hylde med lydbøger. Der var ikke noget hjælp. Så blev hun medlem af e-reolen for 5 år siden men det har hun ikke brugt. [52:30] - Tror på at e17 indeholder det samme som et normalt bibliotek. [53:10] Har ikke brugt andre online biblioteker. [40:30] Det var læreren på ordblindeskolen, der sagde at hun var ordblind nok til at blive medlem. [40:43] Det er i familien. hendes søster og to sønner har det også, den ene mere end den anden. Den tredje søn er ikke ordblind. [41:04] Var selv særligt opmærksom på at drengene kunne være ordblinde da både hende og faren er det. Hun havde hørt at det kan være arveligt. Gjorde skolen meget opmærksom på det. Måtte kæmpe for at børnene får testene og derved har han fået hjælpe som voksen. Føler at hun har været meget obs på det og har gjort en forskel i deres senere liv. [43:38] Ved hendes første uddannelse fik man ikke lige så mange hjælpemidler som man gør i dag. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) 102 Appendix 2F – Meaning Coding of Helle (Danish) Interviewet blev foretaget d. 11/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 17 min. Resume: Helle er 44 år gammel og er i øjeblikket arbejdsløs grundet arbejdsrelateret stress. Hun har en datter, som hun er sammen med hver anden weekend. Hun har en uddannelse som social og sundhedsassistent og derudover også en uddannelse som sygeplejerske. Hun kom igennem meget af sin studietid uden ekstra hjælpemidler og det var først at hun blev 35, at hun gav sig selv den “fødselsdagsgave” at blive testet for ordblindhed. Selvom det var sent at hun fik konstateret at hun var ordblind har det stadig voldt hende mange problemer i hendes skoletid. Hun var ikke ligeså hurtigt som alle de andre og det har hun altid fundet utroligt frustrerende. Derudover har hun også tit følt sig nødsaget til at fravælge det sociale, såsom fester eller arrangementer, da hun ikke havde tid til det fordi det tog hende ekstra tid at læse lektier. Helle er dog nået til et punkt nu, hvor hun har lært at lave med sin ordblindhed og fundet ud af hvordan hun kan undgå at komme i situationer der er svære for hende. Helle blev medlem af Nota i 2005. Hun er rigtigt glad for E17 og hun bruger den til at få fat på både skøn- og faglitteratur. Hun foretrækker lydbøger og kan godt lide at have dem kørende i baggrunden mens hun laver noget andet. Derudover føler hun også at hun kan komme igennem en bog langt hurtigere ved at lytte til den ift. hvis hun selv skulle læse den. Hun har dog problemer med teknikken, da hun ikke kan finde ud af at downloade bøgerne. Hun bruger derfor E17direkte i stedet, da det er den eneste måde hun kan få det til at fungere på. Dertil er Helle også glad for “min side”, hvor han kan gemme alle de bøger hun har/vil læse. Hun ser også meget frem til den dag hun kan bruge E17 til at få bøger læst højt for sin datter. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #6 – Helle Presentation Interviewer: Terese Note taker: Esther Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? [00:20] Helle [00:25] 44 år [00:38] I 1991 blev hun kontorassistent. Hun tog en HH derefter da der ikke var til at finde arbejde. Fik 5-taller i de skriftlige fag og 10 og 11 i de mundtlige. Men fik ikke noget hjælp. I 1997 færdig som social og sundhedsassistent. Stadig uden hjælp. I 1998 startede på sygeplejerske uddannelsen, da sundhedsassistent ikke var nok for hende (færdig år 2000). Fik i de skriftelige lige nøjagtig skrabet sig på til et 6-tal. [01:30] Fik hjælp til at lave sin afsluttende opgave. Fik hjælp af en veninde som allerede var uddannet sygeplejerske. [01:50] 2003 startede på Roskilde universitet og læst forvaltningsuddannelse (kandidat) [05:12] Fik lov til at optage forelæsningerne på universitetet med diktafon. [05:35] Da hun fik IT hjælpepakken i 2005 fik hun læst det hele til universitetet som forvalter. Nuværende arbejde? [03:40] Arbejdsløs. Sygemeldt pga. arbejdsrelateret stress. Er ikke ved at søge job på nuværende tidspunkt. Har en datter (Clara 5½ år), har hende hver 2. uge. Hvad er din civilstatus? 103 [1:01:10] Er skilt fra sin mand Ordblindhed i hverdagen Hvornår opdagede du, at du var ordblind? [2:08] 2005 giver hun sig selv en 35 årig fødselsdagsgave og bliver testet for ordblindhed. I folkeskolen fandt de ud af ikke var god til bogstaver, men der var ikke meget hjælp at hente. De havde ikke en pædagogisk klasselærer. [08:27] Ville have klarhed på de vanskeligheder som hun havde [08:50] Syns det var enormt frustrerende at hun ikke kunne nå pensum pr. uge. Men hun blev rigtig god til at skimme en tekst. [09:07] ”Det var pisse irriterende og fagligt utilfredsstillende” [09:45] Det var grænseoverskridende at tage testen og skulle læse højt for et menneske. [10:30] Fik en god lærer og hjælpemidlerne hjalp hende. [11:00] Staver egentlig fint nok, men punktum og komma er super svært. Skriver indskudt sætninger rigtig meget. Hvordan ordblindhed har haft indflydelse på hendes liv. Hvordan har du det med ordblindhed i dag? Tilføjelser Fortæl om en situation hvor ordblindhed fornyligt har været en udfordring. Beskriv en situation hvor ordblind har været en fordel? [11:40] Er meget i kontakt med sin ordblindhed. Hun har datteren som er ørebarn og har haft talevanskeligheder. Hun er på en skole hvor de har et dysleksicenter. Helle er bange for datteren også kan udvikle ordblindhed. [13:35] Helle er panisk angst for datteren skal have en folkeskole som hun selv har haft. [13:50] I 10 år blev hun og 4 andre elever mobbet med deres ordblindhed. Det har givet nogle store sår/ar. [15:40] Det først da hun skiftede skole at hun blev anderkendt for hvem hun er og ikke bare hende der havde svært ved bogstaverne. [17:00] kunne ikke feste med de andre på gymnasiet fordi hun skulle bruge tiden på at læse. [05:02] Hun staver 22 ord ud af 24. Så hun staver ikke dårligt, men er 3 gange langsommere om at læse end normale mennesker. [18:30] Ordblindhed er bare noget hun lever med. Hun tænker ikke så meget over det. [19:30] Hun har søgt 300 stillinger om job, og det var svært for hende at få meningen frem i ansøgningen, således at det blev kort og præcist. Løsningen var en grundansøgning med 6 udgaver af det samme afsnit som bare skulle ændres efter jobbet. [20:12 ] Det var svært at skrive referat af møder på hospitalet fordi hun gerne ville have det hele med, men kunne ikke. [21:00] Læser en fysisk bog. Det går langsomt men hun skal nok få den læst. (Bøger har altid repræsenteret en verden som var væk fra det liv hun ellers har, at gå ind i en fantasi verden er hendes måde at lukke af) [24:25] Hun kan sagtens sige ordet ”institution” men skal hun læse det på papiret, så kan hun ikke. [24:38] Husker ordet som et billede og kan genkende det. Men kan ikke læse det højt fordi der mange stavelser i. [22:00] Har givet fagligt kritik på 3 specialer og 2 Ph.d’er. Når hun er ordblind er det vigtigt at der er en rød tråd igennem. Været med til at få flyttet kompositionen og afsnit, fordi hun læser som hun læser og derved styrke sammenhængen i opgaverne. Ordblind på arbejde Ved dine kollegaer at du er ordblind? [04:50] Arbejdspladsen vidste hun er ordblind. [04:36] Hendes chef har haft svært ved at forstå hun altså 104 godt kan læse en artikel og give konstruktiv kritik. Nota og netbilioteket E17 Hvordan blev du introduceret til E17? I hvilke situationer benytter du E17? Låner du ofte lydbøger? Tilføjelser Hvad har du skullet have hjælp til, når du ringet til E17? [1:13:45] Gennem ordblindelæreren i 2005. Hun sagde, at det skulle hun melde sig ind i (Nota) og så bruge E17. Læreren viste også Helle hvordan E17 fungerede. [27:11] Det sidste halve år har hun brugt til at høre historier og stresse af og få en pause. Hun har fået hørt mellem 2-300 bøger af skønlitteratur. [27:50] Fik tilsendt bøgerne via CD, dem har hun mange af både faglitteratur og skønlitteratur. Det er fantastisk at bøgerne er læst ind af et menneske, det betyder meget at det ikke er en robot, så bliver det næsten som var det hende der læste bogen. [29:05] Ja. Hun har ikke prøvet at låne E-bøger. [29:25] Brugte meget sin Vital-program stemme til at læse op på universitet, men det er jo ikke E17. [29:40] Været inde og hente almindelige PDF bøger til arbejdet, som hun har fået læst op af sin særlige computerprogram. [30:32] ”Min side” på E17 har hun fyldt op med bøger af skønlitteratur (og fagbøger). [30:50] Fjerne bøgerne når hun har læst dem. Hun har 7 sider med bøger på ”Mine bøger” [31:50] Det er vigtigt at ferie sommerhuset har internetadgang så hun kan lytte til bøger. [31:20] Skulle have hjælp til at downloade og åbne zipfiler. Og hun kan stadig ikke finde ud af det. Derfor hører hun bøgerne direkte (online) Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest på E17? Kan du beskrive nogen fordele ved E17? Hvordan/hvornår hun lytter til lydbøger Ikke godt ved E17 [32:40] Hun kigger på de forslag E17 giver hende, til bøger som minder om den hun lige har læst (klikket sig ind på). Det er funktionen ”Andre har lånt” som er vigtig for hende og hun søger inspiration til sine næste bøger hun vil lytte til. [34:50] Hun går meget efter hvem der har læst bogen op. Hun har en oplæser (Martin Greis) hun synes er fantastisk og så går hun efter at låne, de bøger han har indtalt på E17. [35:10] Den måde han læser på gør, at hun danner sig en film (fordel at man kan søge efter oplæserne) [40:32] Det betyder meget hvem der har indlæst bogen. Det giver fx ikke mening at det en mand der oplæser til en kvindelig hovedrolle, men en kvinde kan godt hvis det en mand. [1:00:30] Oplæsning kommer ikke op på et niveau, som det gør, når man sidder med bogen selv (sanseoplevelse). Når bogen åbnes og ryggen siger en knasende lyd, eller duften af tryksværte. [1:00:50] Dog kan man læse/lytte rigtig mange bøger på E17 på kortere tid end hvis hun skulle læse fysisk bog. [50:25] Modtager nyhedsmail fra E17 med forslag til bøger, hvad er nyt og hvad er populært på E17. Synes den er fed og så går hun ind og finder bøger den vej. [36:35] Bruger computerens højtaler. Men også nogle gange i frit rum som på et anlæg. Gør an på hvad hun har lyst til eller hvis bøgerne er upassende for datteren. [37:20] Lytter ikke på farten. Mest dengang det var arbejdsrelevant faglitteratur. [33:20] At skifte kodeord har hun givet op på. [36:40] Når der er ”hak på tråden” Internettet er nede. [37:10] Når der er perioder hvor mange er online på E17. 105 Hun hører jo bøgerne live og downloader dem ikke. [45:25] Irriterende, at når hun er begyndt at skrive en bog, så foreslår E17 jo hvad hun måske mener. Når hun så føre musen over dens forslag og trykker på det, så søger den ikke automatisk, men hun skal manuelt over og trykke på ”søg” knappen så den søger. [50:47] Hun kunne godt tænke sig, der var vist hvad der var populært indenfor fagområder. [51:17] Kunne godt tænke sig man kunne specificere hvilke emner man interesseret i, så E17 kan komme med anbefalet bøger specielt til hende. [53:05] Hvis der er mange på går den ofte ned. Løsningen fra E17 var hun skulle downloade bogen i stedet for lytte direkte. [1:06:10] Min side kunne deles op i ”hvad har jeg af bøger som er faglitteratur og skønlitteratur” [1:09:00] Selv oprette mapper i ”Min side” ligesom når man organiserer filer på computeren normalt. Så kunne hun lave en mappe til Clara, til faglitteratur osv. [1:11:45] Step-by-step screen shots eller videoer der viser ”sådan gør du –et eller andet” downloader/åbner en bog. Forbedringer til E17 Fremtidige funktioner og ønsker til E17 Forside [38:00] ”Aktuelt” tror hun er der hvor de populære bøger er (enten hel ny bog eller af en populær forfatter). [38:25] Hun går direkte ind på ”Min side”. Ellers skimmer hun forsiden kort. [38:35] Gider ikke læse aviser. [39:17] Fedt med de nyeste bøger [39:30] Hun kommer nok til at benytte sig mere af ”Bøger til børn og unge” nu hvor Clara (datteren) er stor nok til at lytte med, også når det gælder bøger så hun kan øve sig i at tale. [39:40] Nej. Det er Helle der vælger bogen de skal lytte til. Hvad er dit første indtryk? Får datteren nogen sinde selv lov til at navigere rundt på E17? Bogvisning Hvad kigger du efter når du låner bøger? (ikke specifikt til ”bogvisning” siden) Låner hun bøger hun hørt om i medierne? Bruger du nogensinde Ikon funktionerne (lydbog, ebog, punkt) ? [42:35] Kigger efter ”andre har læst” [42:55] Nogle gange finder hun bøger idenfor samme tema (men søger ikke efter temaet) [44:40] Ja nogle gange kan hun finde på at søge om bøger der har været i medierne eller bøger skrevet om folk der været i medierne (fx da Tom Christensen sagde han ville stoppe) [46:15] Ja. Nogle gange er førstevalget af søgningen ikke den type bog hun ude efter (altså lydbog) E17-Direkte Benytter E17 Direkte? Fordel ved E17-Direkte Tilføjelser [28:40] Hun kan ikke finde ud af at downloade og un-Zip filen. Hun får virus på hendes maskine. [48:45] Kan se hvor langt hun er kommet. Og hvor hun kan lægge en naturlig pause, fordi hun kan følge med i hvor langt hun er kommet i kapitlet. [49:20] Stor fordel at kunne følge med i teksten: Det er også sådan hun har lært at læse. Og når hun bruger den syntetiske tale (program på computeren) så kan hun jo også følge med når den oplæser sætningerne. [48:15] Før i tiden sad hun og hørte lydbog mens hun kunne følge med i teksten. Nu lytter hun bare. Eller også så sidder hun med en fagbog og kan overstrege hvad der er relevant mens hun lytter på E17 afspilleren. Øvrigt 106 Har du nogensinde brugt et fysisk bibliotek? Hvad er forskellen på E17 og et fysisk bibliotek for hende? Bruger du andre net biblioteker end E17? Hvad er det vigtigste for hende et netbibliotek kan Tilføjelser Vil gerne kontaktes igen [56:05] Ja mange gange og gør stadig [56:15] På E17 kan hun låne 24 timer i døgnet. Og så skal man ikke aflevere (den aflevere for en). Dog er hun på E17 afhængig af internetforbindelse. [56:30] Hun får ikke den samme afslapning i hovedet med E17 som hun gør når hun læser en rigtig bog. [56:45] Når hun læser i en rigtig bog lægger hun resten af sit liv på hylden og går ind i bogens verden. Den oplevelse får hun ikke når hun lytter til E17. [57:35] Hun bruger Albertslund bibliotek (der hvor hun bor). Men har ikke prøvet at låne en lydbog fra biblioteket. Det fordi hun ikke kan finde ud af, at åbne lydfilerne. [58:10] Har ikke været på Mofibo og Storytel. Har heller ikke prøvet eReolen. [1:01:30] ”På baggrund af de bøger jeg har læst, kommer der nogle forslag til bøger jeg også kunne læse”. Det skal helst være en blanding mellem faglitteratur og skønlitteratur. [1:02:05] At alt er optaget på ny, og har samme gode lydkvalitet [1:02:30] Hvis siden bliver lavet for meget om, kan hun ikke navigere rundt i det [1:03:10] Vigtigt at man følger med i den udvikling der sker hos det segment man arbejder med (E17 skal følge med tiden og brugerne) [1:03:45] At det er en indlæst menneskestemme og ikke computerstemme. [1:05:50] Vigtigt for hende at der var en udførlig vejledning: side for side, hvordan kommer jeg hen til min side [1:07:43] Der skal være åben på Hotline når E17 laver deres hjemmeside om. Så man kan ringe hvis man er i tvivl, siden de laver deres website design om. [1:11:00] Kunne være godt hvis man kunne tilmelde sig kurser på ens nærmeste bibliotek og så kunne man få hjælp til E17. Fx hun ville kunne få hjælp til hvordan hun downloadede og åbnede en zip-fil af bogen. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) 107 Appendix 2G – Meaning Coding of Marcus (Danish) Interviewet blev foretaget d. 12/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 0t 57 min. Resume: Marcus er 32 år gammel og arbejder som tegnsprogstolk hvor han tager opgaver for firmaer. Han står for alt i firmaet. Marcus er uddannet tegnsprogstolk, en mellemlang uddannelse, som han færdiggjorde i 2014. Derudover har han taget HF og været på en sprogskole i Spanien. Hans var motiveret til at vælge denne uddannelse af to grunde, 1) at det er en uddannelse med en learning by doing tilgang med mindre læsestof, 2) Han har altid haft interesse for sprog Hvilket han har fået interesse for gennem familien da han har familie spredt rundt i verden. Derudover arbejde hans morfar som tolk. Marcus var desuden fascineret af tolkene der lavede tegnsporg til en døv pige i hans klasse. Han startede tolkeuddannelsen i 2005, hvor han tog tre års pause og færdiggjorde den i 2010. Han er født med taleproblemer og gik i en specialbørnehave for børn med taleproblemer. I folkeskolen modtog han specialundervisning i 3 klasse fordi han var bagud og han fandt især engelsk timerne svære da han skulle læse højt. Marcus har tidligere arbejdet som tolk i et firma, derudover har han arbejdet som tjener og pædagogmedhjælper for døvblinde børn. Efter at have dumpet bacheloren tredje gang tog han initiativ til at blive testet som ordblind på hovedstadens ordblindeskole i 2014. Marcus er en atypisk ordblind, grundet hans kompetencer indenfor sprog så som spansk, fransk og engelsk. Han er stærkeste mundtlig og har problemer med skriftsprog. Ud over at være konstateret ordblind har Marcus Synæstesi, dvs han associerer farver med bestemte bogstaver og ord. Dette kan ses som en træning af hukommelse. Marcus fortæller at hans moster også er ordblind, men hun bor i USA og kender derfor ikke til det danske system. Marcus blev medlem af Nota samtidig med at han blev testet ordblind. Marcus benytter sig aktivt af e17.dk i perioder af 2 måneder af gangen og holder en pause igen på 4-5 måneder. Han hører oftes lydbøger; både faglitteratur og skønlitteratur. Han downloader lydbøgerne som podcasts. Ud over E17.dk benytter han e-reolen grundet deres forskellige udvalg. Inden han skal ud at tolke benytter han dokumentarprogrammer og youtube til at undersøge faglige emner. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #7 - Marcus Presentation Interviewer: Kathrine Note taker: Sarah Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Hvad er dit arbejde? Marcus 32 år. [00:01:28] Uddannet tegnsprogstolk. Startede på uddannelsen i 2005 stoppede i 2007 startede igen i 2010 --> 2014. Holdte altså en pause på tre år. Det er en mellemlang uddannelse, som han har brugt i alt 5,5 år på. [00:04:06] Tegnsprogstolkeuddannelsen er lidt anderledes struktureret end de andre uddannelser kun 3,5 år. [00:01:52] HF og sprogskole i Spanien på en international skole (EF) i et år før det 10 klasse og folkeskole. På HF gik første år rigtig nemt hvor andet år var svært, specielt fordi han havde engelsk på b-niveau hvor han fik 13 mundtligt og dumpede skriftligt. [00:02:12] Selvstændig tegnsprogstolk. Tager opgaver 108  Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så? uden for firmaer. normalt er tolke tilknyttet firma, Marcus står for alt administrationsarbejde selv. [00:37:40] Tidligere jobs: Arbejdet som tolk i firma tidligere. Ikke haft jobs hvor han har skullet skrive så meget. Været pædagog medhjælper for døvfødte voksne mennesker eller tjener. Praktiske job. Ordblindhed i hverdagen Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?  Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det? Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv?  Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? [00:02:48] Marcus opdagede at han var ordblind i januar 2014. Han har haft tanker om det i noget tid og mor har også spurgt om han var det. Har haft ekstra undervisning i 3-4 klasse. Ikke tale om at jeg var ordblind bare at jeg var langsom til at lære og forstå ordene. Først da han dumpede bachelor 3 gange, mente han der var noget galt og tog initiativ til selv at tage kontakt til Hovedstadens Ordblindeskole. [00:04:17] ordblind og uddannelse: svært, men har valgt en uddannelse hvor der ikke var meget læsestof learning by doing. Men skriftligt og de ting vi skulle læse fik han sjældent læst. Ikke meget research inden for tegnsprogstolkning, mere ensformigt. [00:05:09] Ordblindheds indflydelse: svært at følge opskrifter skulle læse dem mange gange. Kontrakter skal han også læse mange gange. Lange ord er svære at læse og sætte sammen [00:12:47] Folkeskolen: oplevede det svært. Specielt i engelsk. Fik 00 i engelsk mener læreren at Marcus ikke havde øvet sig på det, men det havde han kunne bare ikke højtlæse. Hvad er ordblindhed for dig? Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en fordel for dig at være ordblind? [00:45:30] Har problemer med ny-tids "r", dobbeltkonsonant og endelser, gennem folkeskoletiden har han ikke forstået dette, det var først på tegnsprog skolen det gik op for ham hvad teknikken er med nutids r [00:06:36] [tøver] at han har svært ved at læse og at sætter ord på skrift til billeder i hans hoved. "Man kan måske sammenligne det lidt med, hvis man får en arabisk tekst og man kun lige har været præsenteret til en arabisk alfabet og så ser en tekst med det hvor alle bogstaver sidder sammen. Nogenlunde det samme når jeg ser på skriftsprog. Selvom jeg kender alle bogstaverne og kan kende dem fra hinanden så bliver de bare (..) det er som om de flyder sammen i sådan noget volapyk. Jeg skal virkelig koncentrere mig om det jeg læser." [00:07:54] Ordblindhed er jo ikke kun med de danske ord tekst. Marcus mener det kompliceret at læse at engelske ord er blevet en større del af de danske sprog. [00:09:11] Fordele ved ordblindhed: Fordel at vide at han er ordblind og vide at han gennem folkeskolen ikke bare var dum eller bag de andre, men at der var en oprigtig grund. Hvis han gik i uddannelse, ville han se det som en fordel at kunne få SPS og IT-computer. [00:34:42] Kompetencer: Marcus har det dårligt med at lærer skriftsprog men talesprog har han det nemt med, han har et godt sprogøre. Han kan forstå nogle ord og kropssprog og getik også selvom han ikke forstå sproget. Atypisk at han er god til sprog. [00:41:57] Marcus er meget fokuseret på farver. I hans hovedet har de forskellige bogstaver farver. Alle ting har 109 farver. dette kaldes Synæstesi. Associerer bogstaver med farver. Fx er ordet "lytte" gult. Når han ser det på skrift er alt sort og kedeligt, for Marcus er det kun ordet f og x der er sort. Diagnosen er forskelligt fra person til person om hvordan man opfatter ord. [00:51:06] Marcus mener han husker på flere niveauer ved at se bogstaver i farver. Fx kan han huske navne ved hjælp af farver. Det er en træning af hukommelse og det giver et nyt aspekt. Når han hører noget ser han det i farver. Hvis han læser op fordi der ikke er nogen lyd og alle ordene bliver sorte. Hvis han selv siger ordene til sig selv inde han skriver ned, kører ordene inde i hovedet på ham. [00:55:46] Ser også tegnsprog i farver [00:48:43] Farver så man kan se hvad der er hvad. Ordblind på arbejde Fortæl lidt om dit arbejde. Hvad laver du? (Jobbeskrivelse) Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed? Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?  Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en arbejdsopgave (step by step)? Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) [00:39:13] Hvorfor selvstændig: har det ikke godt med uddannelser, det sted han arbejdede havde mange uddannelser. Han bryder sig ikke om at være i uddannelsesmiljøet, føler ikke han kan videregive informationen fra læreren på en god måde når han ikke fatter det. Han føler sig ikke godt tilpas på en uddannelse. Dette er blandet pga. det faglige men også miljøet, dog også pga. hans ordblindhed. [00:07:58] Lære tegnsprog og være ordblind: Der er ord på dansk som man ikke har tegn for. De ord som der ikke er tegn for staver man. Han har ikke svært ved at stave det selv, men at aflæse andres tolkninger [00:11:25] Udfordringer med din arbejdsplads: At gennemskue skatteregler er svært og offentlige instansers hjemmesider, da der sker rigtig meget på dem. Han beskriver at der både er faner der blinker og skrift i den ene side som ruller op og ned. Der er reklamer i højre side som har et slogan og der står noget i midten med lange ord [han udtrykker frustrationen gennem en vredt argh]. Han uddyber at han har lyst til at lukke det hele ind i en firkant og sætte sig tæt til skærmen. [00:12:17] Teknikker: zoomer ind på skærmen så han kun skal fokusere på skærmen [00:38:33] Vil gerne fremstå professionel som muligt da det er hans egen "røv" der ryger. Når han arbejde i et firma var han lidt ligeglad. Nu læser han teksterne igennem flere gange og sætter stavekontrol på. [00:10:02] Han fortæller andre han er ordblind og specielt når han skriver på engelsk. Han kommer med et eksempel: han kan ikke hører forskel på which eller witch (hvilken eller heks). Hvis han skriver en mail til nogle han ikke kender, på engelsk, skriver han at han har dysleksi. Oplever positiv respons. Marcus passer dog på i tegnsprogs ansøgninger med at fortælle at han er ordblind, fordi det har med sprog at gøre, fordi man skal vide hvordan ord staves. Han tænker det ikke ser pænt ud. Hvis det kommer på tale siger han det senere. Nota og netbiblioteket E17 Hvor ofte? [00:41:16] Hvor ofte benytter han e-17: Benytter det i perioder på 2 måneder af gangen hvor han holder 4-5 måneders pause efter. Han benytter det mobilt som fx når han er i et transportmiddel 110 Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur)  Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby? Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)  Hvorfor foretrækker du dette medie?  (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?) [00:43:56] Har været medlem i nota siden 2014, gik tre ugers tid efter han blev meldt ind. [00:28:30] E17-direkte: [Marcus lyder overrasket over at høre programmet e17-direkte]. Han har ikke benyttet e17direkte. Han mener dog at det vil være det samme som ereol gør. Her kan man lukke programmet ned på ipaden og gøre andre ting samtidig. Han lytter mest når han går eller cykler. Københavns kommune ejer e-reol hvor der er e-bøger og lydbøger. Tilknyttet Københavns kommune. Har 30 dages lånemuligheder, man kan ikke låne andre før tiden er løbet ud. Synes indholdet på e-reolen er meget godt; der er både nye og Gamle bøger og forskellige genre, faglitteratur. Marcus mener der mangler mere faglitterært på e17.dk. Læser faglitteratur på ereolen som alternativ i forhold til arbejde og til generel viden. Som tolk kommer man ud i forskellige situationer så han skal vide lidt om alt, godt hvis man kan få det faglitterære sprog så han ikke skal bruge Wikipedia til det hele. [00:24:35] Marcus benytter ikke e-bog. På en e-bog læser han ikke hurtig nok til at få den information man skal have, en form for fantasiverden, altså han danner ikke hurtigt nok billeder, han kan ikke se det ske. Han skal læse sætningen hurtigt nok, han springer ord over såsom ikke så sætningen ikke kommer til at passe. [00:25:19] Lydbog: "Dem der læser op, er gode til at formidle det budskab der er i bøgerne og det skaber nogle billeder eller den her fantasiverden inde i mit hovede når jeg så hører det" Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest? Beskriv nogle ulemper med E17. [00:16:24] Bruger mest søgefeltet. Marcus har nogle oplæsere som han er rigtig glade for som han søger på. For ham er det næsten lige meget hvad de har oplæst. Torben Sekov og Dennis jurgenson kan han anbefale. Han er rigtig god fordi han laver stemmer. Mange når de læser op bliver meget monotont og det bliver kedeligt. Torben sekov læser også op til børn og unge, og laver stemmer indeni, laver lyde og gør det mere levende så det ikke er en metallisk lyd. Han har god entusiasme og god stemmeføring. Hvis der er mange navne i en bog er det svært dog. [00:26:13] Funktioner: Benytter også udvid søgning en gang imellem, fx hvis han søger forfatter. Hvis han vil søge på mere end en forfatter på samme tid benytter han udvidet søgning. [00:18:04] Opdatering: Marcus ønsker at biblioteket bliver mere mobil-venlig og ipad. Han bruger det som regel på ipad, hvor han downloader det som podcast, her abonnerer man på den og downloade alle de forskellige lydfiler der hører til bogen. Han ville gerne have en opdatering på lydbøgerne i den forstand at det bliver taget i kapitler. Han kan godt administrere at downloade 17 kapitaler, men 200 kapitler tager lang tid hvor de hver kun varer 2-3 minutter. Som podcast abonnerer man på filen og får et link til det. Gør ligesom e-reolen, hvor man kan hører de online så man ikke skal downloade det. Bruger primært podcast og e-reol. På e-reol har de forskellige udvalg fra e-17. man kan låne fire lydbøger i løbet af en måned. E-reolen har en nem app, hvor e-17 er lidt svær en gang imellem fordi man skal logge in. hvis det er noget tid siden han har logget in sidst skal han 111 skrive bruger og kodeord igen, og det er ikke altid han lige husker det. Med e-reol har man et lånernummer (cprnummer) og en firecifret kode. Forside Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden?  [00:14:17] Indtryk af siden: mangler en opdatering. Nogle flere farver. Han mener at der godt kunne blive tilføjet nogle ikoner som man ser på andre hjemmesider. Marcus nævner menuen og siger at der fx kunne være et forstørrelsesglas ved "Søger". "Børn og unge" kunne der være et ikon af et børnansigt eller et børnpiktogram. "Skole og studie": noget med et studie. For at gøre det nemmere. Har ikke nogen bestemt kommentar til farven men fremhæver dog den grå på mørkeblåt med sort skrift bliver kedeligt. Han mener den er en start årtusinde slut 90'er side. Hvad fungerer/ hvad gør ikke? [00:16:01] Opdatering: piktogrammer. [00:21:05] [kigger på e17] Marcus fortæller at han godt kunne tænke sig en oversigt fx i genrevalg at der i overskriften står genrevalg eller udgivelse som en overskrift. Marcus søger meget på søgefeltet fx hvis han gerne vil have drama søger han på drama. Marcus ønsker altså en tydeligere teamoversigt med piktogrammer med nemmere genvej til temaer. Bogvisning Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?  Får du den information, du har brug for?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer [00:23:15] Låner mest det de gode oplæsere har læst højt, hvilket mest er ungdomsbøger selvom Marcus føler sig lidt for gammel til dem. [00:23:52] Marcus har tinnitus så det skal ikke være for skingert. Han vil gerne have at man måske kan vælge ud fra om det er mand eller kvinde [havde ikke tænkt over det] [00:27:00] Billeder og lyd: billeder på bøger er ret væsentligt, nogle bøger har dog ikke noget billede, men i stedet en brun forside. Marcus sammenligner det med: "det er ligesom at vælge en film hvis man ikke ser forsiden". Det er vigtigt at der er noget visuelt. Hvis man trykker på den står der et kort uddrag på to linjer, og det gavner ikke meget hvis bogen kun har en brun forside. Fordel hvis der stod indholdet fra bagsiden af bogen, plus et ikon så man kunne få læst det højt med det samme. Normalt når man vælger film og bøger læser man jo også bagsiden. E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? eReolen vs. E17. [00:28:30] E17-direkte og e-reol: [Marcus lyder overrasket over at høre programmet e17-direkte]. Han har ikke benyttet e17-direkte. Han mener dog at det vil være det samme som e-reol gør. Her kan man lukke programmet ned på iPaden og gøre andre ting samtidig. Han lytter mest når han går eller cykler. Københavns kommune ejer e-reol hvor der er e-bøger og lydbøger. Tilknyttet Københavns kommune. Har 30 dages lånemuligheder, man kan ikke låne andre før tiden er løbet ud. Synes indholdet på e-reolen er meget godt; der er både nye og gamle bøger og forskellige genre, faglitteratur. Marcus mener der mangler mere faglitterært på e17.dk. Læser faglitteratur på eReolen som alternativ i forhold til arbejde og til generel viden. Som tolk kommer man ud i 112 forskellige situationer så han skal vide lidt om alt, godt hvis man kan få det faglitterære sprog så han ikke skal bruge Wikipedia til det hele. Øvrigt Bruger du et andet netbibliotek end E17?  I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?  Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? Programmer Vil gerne kontaktes igen [00:35:41] Andre programmer: youtube clip og dokumentarprogrammer fx hvis han skal ud og tolke et sted hvor han skal vide noget om EUs blå kørekort så prøver han at hører det igennem. Hvilket han synes fungerer som et alternativ til e-17.dk. Hvis han skal vide noget konkret og kun skal bruge tre sider, er det en hel bog i e-17 så skal han bladre igennem og hente mange filer. med youtube kan han bare spole. Han mener det ville være rart med en søgefunktion i lyd-bøgerne ligesom den i google books hvor den fremhæver det man har søgt på. (Se også under “benytter du e17 direkte” [00:05:47] Programmer: ipad og iphone har han oplæsning, men ikke på computer. Læser mest på Ipad. Det er en robotstemme (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) 113 Appendix 2H – Meaning Coding of Birgitte (Danish) Interviewet blev foretaget d. 13/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 12 min. Resume: Birgitte er 54 år og er pensionist. Hun gik i folkeskolen indtil 8, hvor hun skiftede til en efterskole hvor hun gik i 2 år. Efter dette tog hun en pædagogisk grunduddannelse. Hendes ordblindhed har aldrig været noget man snakkede om, især ikke da hun var yngre. Der var mange i hendes familie som også var ordblinde, men da andre så ned på dette og betragtede en som dum og doven, var det et sensitivt emne. Det var først da hun kom på efterskole at hun fik at vide at hun højst sandsynligt var ordblind. Det var dog først da hun var 21 at hun fik lavet en officiel test. Hendes ordblindhed gjorde at hun ikke havde lyst til at starte på en uddannelse og hun har da også haft mange forskellige jobs. Men til sidst blev hun social og sundhedshjælper, som egentlig var det hun var interesseret i (at blive en form for pædagog). Som hun er blevet bedre møder hun dog en mere positiv respons overfor folk når man siger hun er ordblind og folk vil gerne hjælpe, især kommunen er god til at hjælpe. Men hun støder da stadig på mennesker engang imellem som er uvidende og derfor betragter hende som dum. Og hun er da også ked af at hun ikke kan hjælpe sin datter med sit skolearbejde i lige så høj grad som hun gerne ville Ift. Nota har hun især problemer med at downloade. (det får hun hendes kæreste til at gøre for hende). Hun bruger kun e17-direkte til nød, hvis hun ikke lige har fået downloadet bogen. Hun virker dog til at være teknik forskrækket og er ikke glad for at ting ændre sig. Hun begrunder dette med at det tager hende utroligt lang tid at sætte sig ind i nye ting, så hun foretrækker at ting forbliver på samme måde, da hun hurtigt kan blive irriteret hvis hun ikke kan finde ud af det. Hun synes ikke der er nok af de “nye” bøger eller ønskede forfattere. Hun kunne måske godt tænke sig et fællesskab i form af en fysisk bogklub eller en anden måde at anmelde bøger på. Derudover ville mere information om hvordan man bruger siden være godt i hendes øjne. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #8 - Birgitte Presentation Interviewer: Esther Note taker: Kathrine Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Birgitte 54 år. [00:00:18] Er social og sundhedshjælper og har den pædagogisk grunduddannelse. Før det har hun været stuepige, været på en fabrik hvor de lavede høreapparater. Arbejdet på et fiskeri. [00:00:57] Hun gik i folkeskole til 8 klasse og tog på efterskole derefter i 2 år [00:04:18] Har taget pædagogisk grunduddannelse og har arbejdet med ældre (som social og sundhedshjælper) og har taget en masse kurser, så hun mere eller mindre har social og sundhedshjælperuddannelsen. Søgte ind som social og sundhedsassistenten men fik en skade i skulderen der gjorde hun ikke kunne rører sin arm Ordblindhed i hverdagen Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?  Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på [00:01:18] Opdagede: Er vokset op med generationer der siger jeg var dum og doven og hele min familie er næsten 114 dig? Hvilke følelser skabte det? Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv?  Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? Hvad er ordblindhed for dig? Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer? (Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie) ordblinde. Det var dog ikke noget vi snakkede om. Det var først på efterskolen jeg fik af vide at hun højest sandsynlig var ordblind. Hun knoklede på efterskolen [00:02:43] Birgitte var træt af at få af vide at hun var dum og doven og blev derfor testet som 21 årig. Havde fået af vide at der var en test så hun gik op til kommunen og sagde at hun altså ville testes fordi hun var træt af at vide hun var dum og doven. Da hun blev testet fandt hun ud af at hun lå helt nede på 3-4 klasses niveau, "jeg lå faktisk ret langt nede skriftligt og i regning". Hun er hørerordblind, dvs at hun har svært ved at hører ordene og har derfor svært ved at hører endelserne samt har svært ved at udtale mange ting. #00:03:31-6# Har oplevet meget at blive kaldt dum og doven også på arbejde. [00:07:31]"Det [ordblindhed] snakker man ikke om, det er jo det jeg er vokset op med, hvor der så er gået en lille djævel i mig". Hvis hun er nogen steder hvor hun skal udfylde en masse papirer så går Birgitte hen og spørger om hjælp og siger at hun er ordblind. Her oplever hun positiv respons i forhold til 22 år tilbage hvor folk ville stille spørgsmålstegn om hun ikke kan det. I dag møder hun dog også nogen gange folk der siger hun må være dum når hun spørg om hjælp. "Nej jeg er ikke dum det må være dig der er dum". Birgitte mener at det er dem som er uvidende ikke hende, og hun bliver arrig ved tanken om responsen. Hun føler det har været besværligt mange gange. [00:03:42] Ordblindhed har gjort hende usikker "det har gjort at jeg ikke egentligt turde gå i gang med en uddannelse selvom jeg egentligt har haft lyst. Jeg har ikke turde, fordi jeg duede ikke til noget, og det kunne jeg ikke finde ud af alligevel". [00:04:12]Ville gerne have været socialpædagog eller pædagog [00:05:35] Ordblindhed er: Det er et handikap, det er faktisk et handicap. Jeg er overbevist om, at hvis de dengang jeg gik i skole, vidste hvad ordblindhed var så er jeg også overbevidst om at jeg ville kunne meget mere i dag end jeg egentlig kan". Hun føler dog hun bliver bedre og bedre grundet Ipads og computere som hjælpe redskaber. Hvis hun havde fået hjælp dengang er Birgitte overbevist om at hun ville have haft mulighed for at kunne give hendes datter noget mere hjælp, fordi jeg kunne ikke hjælpe hende. Birgitte var hunderæd for at hendes datter skulle være ordblind, og få at vide at hun var dum og doven derfor valgte hun at tage hende i privatskole. Birgitte mener at det virkelig ødelægger ens selvværd at få af vide at man er dum og doven. Hun tilføjer at hun føler sig begrænset fordi hun ikke kunne hjælpe hende. Hun fik folk fra skolen til at hjælpe hendes datter mod betaling. Altid efter Birgitte fandt ud af at hun var ordblind været åben omkring det. I modsætningen til hendes moster som er mere ordblind end Birgitte, hun siger ikke kun er ordblind da man ikke snakker om det. [00:22:08] Birgitte ser sig selv som en mønsterbryder i familien. Hendes datter er heldigvis ikke ordblind. Det er en hemmelig ting at snakke om i hendes familie. [00:37:23] Hun har ikke lyst til at skrive noget på facebook, fordi hun er træt af folks dumme kommentarer. For der er mange dumme kommentarer. Man kan ikke få hende til at poste noget på facebook. Hun gider ikke 115 bruge energi på det, fordi hun ryger helt op i en spids. [00:09:02] Udfordringer for nyligt: [Griner] Birgitte siger det er computeren og ipad, hvis hun ikke får stavet tingene korrekt. Hendes reaktion bliver hidsig. Et andet eksempel kan være når hun skal handle ind og ikke kan læse hvad der står, hvor hun leder efter en ting som hun ikke ved hvordan skal staves. Det begrænser hende, mener hun. Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en fordel for dig at være ordblind? [00:10:17] Det er ikke så meget læse mere hvor hun har problemer. Hvis hun har vanskeligt med at læse ord så starter hun forfra, det er dog ikke sikkert hun finder ud af hvad der står men hun finder ud af betydningen af ordet. Læser det gentagnede gange indtil hun forstår det. Dagen forinden interviewet skulle hun skulle finde adressen hertil google det. Der vidste hun godt hvordan man staver til IT men ikke hvordan man staver til universitet. Af dette bliver hun gal på sig selv af fordi hun ikke kan finde ud af det. Dog mener hun at det bliver en god øvelse. [00:14:13] Fordel: Specielt når man er på kommunen fordi man kan få dem til at gøre hele arbejdet for en. Kan også bruge det mod veninde en gang imellem, da hun er bedre til at stave en Birgitte. Hvis hun skal have noget skrevet, så kan hun give det over på kommunen og bare læne sig tilbage. Det afhænger også af hvor stærk en psyke er. Birgitte mener at hun har en stærk psyke og er ikke bange for at sige det. De steder hun har taget kurser og gået i skole der har de været søde og forståeligt, hvilket har motiveret Birgitte til at færdiggøre uddannelsen. De har accepteret det, og det var ikke Birgitte der skulle skrive eller læse højt. Hun kan godt læse højt inde i hendes hovede, men kan ikke læse højt så bliver hun usikker fordi hun har svært ved at udtale ord. På et tidspunkt arbejdede hun i en SFO, hvor de skulle læse julehistorier for de unge, det var Birgitte der skulle læse og det synes hun var et helvede. Så fik hun nogle gange ungerne til at læse i stedet, hun mener at det var snugt af hende. Ordblind på arbejde Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) [00:17:38] Birgitte har ikke noget job mere, men har været i mange år som social og sundhedshjælper og til ældre i hjemmeplejen. Der var også meget skrivearbejde, hvor de skrev i hånden hvor man skulle notere log (ind i care) hver dag. Det havde hun meget svært med i starten. I starten vidste gruppen ikke hun var ordblind men hun fortalte det senere med forklaringen: "den bedste måde i kan se mig på; Nordmændene skriver tingene som de siger dem, det er sådan jeg skriver også, jeg skriver tingene som jeg siger dem. Så de skulle tænke lidt på mig som en normand". De tog det pænt. Hvis der var vikar eller sygeplejerske (social og sundhedsassistenterne) så var der nogle som spurgte om hun ikke kunne stave til det. Det var for eksempel svært med latinske ord. "Det hedder jo bare sådan! Ja men det kan godt være det gør sådan i din verden, men det gør det ikke i min". Både kolleger og arbejdsplads vidste det. Birgitte fik ikke nogen hjælpemidler. Nota og netbiblioteket E17 Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig? #00:25:48-2# Gavnet: Har gavnet at hun kan læse alle de 116 Kan du beskrive hvordan det hjælper dig/støtter dig i en hverdagssituation? Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur)  Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby? bøger som hun gerne ville og at hun kan stresse af mens hun lytter og rander rundt. Dejligt at hun kan få læst alle de bøger hun gerne har ville læse. Har læst før E17, men det har taget hende lang tid. Birgitte har altid været rigtig glad for at læse rigtige bøger og kunne godt finde på at sætte sig hen i et hjørne og læse en bog samt lukke hele verden ude. Nu kan hun rende rundt og lave noget samtidig med hun lytter. Nu er hun oppe på 5-600 bøger. Det var slemt i starter der kunne hun nå 7-8 stykker på en måned. Det er en nydelse for hende at kunne hører bøgerne. Der er også mange lærebøger og den dag hun får børnebørn så kan de hører børnebøger. [00:28:14] Læser primært krimier som lydbøger. Har forsøgt med engelsk lydbøger hvor hun sidder med ebogen samtidig men det fungerede ikke, men så kan hun ikke rende rundt og lave noget. Har det bedst med menneskestemme. Det har ikke nogen betydning for hende om det er mand eller kvinde. Så længe oplæseren er god, og de kan finde ud af at lave stemmen om, så man kan hører de forskellige person man læser op. Kan ikke lide IT-stemmen da den ikke er behagelig. Hun starter aldrig på en bog uden at læse den færdig på trods af at det er en dårlig stemme. Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest? Beskriv nogle fordele du oplever med E17 hjemmesiden? Beskriv nogle ulemper med E17. [00:30:50] Funktioner: går altid ind på min side, som noget af det første, for at se hvad det nu hun har. Derudover benytter hun anbefalinger for at se hvad de har af nye og hvad de anbefaler så kan man følge med i hvad der sker. Har været inde i supporten og skrive til dem hvorfor hun ikke kan finde bogen hun leder efter. Nogle gange går hun ind i skole og studie, men det er mest hvis hendes datter snakker om noget hvor hun ikke ved hvad hun mener. Birgitte kigger efter temaer og anbefalingerne på bogen, da der er folk der skriver anbefalinger om bøger (under bøger). Hun mener at det er nogle af dem som har læst bogen der går ind og anbefaler. Hun benytter denne funktion hvis hun er i tvivl om det er en god bog eller ej, så går hun lige ind og tjekker om den er der. [00:33:07] Hun benytter anbefalingerne fordi hun ikke føler resumeet altid er fyldestgørende nok og så vil hun gerne vide noget om hvad de andre synes om bøgerne. [00:40:42] Hun kan godt lide at læse andres anbefalinger (af bøger) - men man kan ikke få hende til at skrive en selv. Det nægter hun. [00:33:46] Fordel: og ulempe At en som hende kan gå ind og låne bøgerne. Birgitte er ikke helt dårlig til at læse, men at hun kan gå ind og låne bøgerne og at det er billigt at låne bøger på E17 i stedet for at gå ned og købe en bog, da de er dyre. Birgitte kan dog godt savne nogle af de forfattere som Birgitte godt kan lide. Fx en forfatter Sarah Blakes nye bog er ikke kommet endnu. Hun føler ikke de opdatere hurtigt nok, så må hun skrive ind til dem for at hører om bogen ikke snart kommer. Det nye system de kørere kan være svært for folk som er ordblinde, der kan det være svært at finde ud af hvor bogen downloader til. Kan også se fordelen i at downloade i dag fordi man så ikke får alle CD'erne man ikke ved hvad man skal gøre ved. Hun mener dog at det er en ulempe at hun ikke kan finde ud af at downloade. [00:22:41] Nota: Kom i kontakt med Nota for 5 år siden, i 117 forbindelsen med mænd der hader kvinder fandt hun ud af at hun kunne få som lydbog. Det var biblioteket i Hundige der fortalte om Nota og E17. Hun har lånt mange bøger. Hun mener det var nemmere dengang end i dag fordi hun dengang bare gik ind og tjekkede de bøger hun ville have og fik dem tilsendt som CD. Hun har problemer med at lærer det nye system. I stedet for at ringe ind til Nota for at få hjælp, får hun hendes kæreste til at hjælpe. Birgitte kan godt finde ud af at downloade, men hun kan ikke finde ud af hvor henne bogen er blevet lagt på computeren. Derfra skal hun så have den over på sin MP3 afspiller hvilket hun også har problemer med [Sukker]. På Ipaden kan hun også downloade det direkte til ipad, men så kan hun ikke åbne det, det kan hun ikke finde ud af. Hun ved hun kan ringe ind til dem men har indstillingen at hun også burde lærer det. Forside Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at du kan finde hvad du skal bruge? [00:40:48] Forvirrende til at starte med. Det tog hende lang tid at finde ud af hvordan hun kom væk fra ‘min side’ og hvor hun fandt bøgerne henne. Hun skulle sætte sig ned og bruge lang tid på at finde ud af det. [00:42:20] Nu har hun lært den at kende men den kan stadig godt være forvirrende. Der mangler information om hvad hun skal gøre. [00:45:42] Det tog hende noget tid. Men jo mere man er på den, jo nemmere bliver det. Det tog hende omkring et halvt år at lære nogenlunde at kende og nogle gange opgiver hun stadig. [00:46: 20] De må ikke ændre designet. [00:46:54] Jeg er 54 og et vanemenneske. Det tager mig lang tid at lære tingene. Når de ændre ting bliver jeg forvirret og så opgiver jeg. [00:47:18] Mere information til hvordan hun skulle bruge siden ville hjælpe hende. Muligvis. (hun havde allerede problemer da de gik væk fra CD’er, så hun er ikke glad for når de ændrer ting) [00:47:44] Før i tiden skulle hun have hjælp hver gang hun skulle downloade en bog. Bogvisning Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?  Får du den information, du har brug for?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer [00:51:00] når hun skal finde en forfatters bøger bruger hun ikke søgefunktionen. Hun trykker i stedet på deres navn. Men nogle gang kan hun godt finde på at slå forfatteren op på google og kopiere navnet den vej fra (hvis hun ikke kan stave til det) E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? Hvorfor benytter du denne service? Hvilke fordele og mangler oplever du med denne service?  Beskriv en situation hvor E17-Direkte har [00:51:51] Ved godt hvad E17-direkte er. Hun bruger det når hun skal lede efter nye bøger, fordi hun godt kan lide at høre starten for at få et indblik i bogen. Eller hvis kæresten ikke lige har fået downloadet en bog til hende, så bruger hun den også. [00:52:22] hun foretrækker dog at have dem downloadet, for så kan hun rende rundt med dem på hendes mp3 afspiller. [00:44:58] Det er nemmere at bruge den, hvis hun ikke lige har fået filen downloadet eller hvis hun er færdig med en bog og skal finde en ny. Der vil hun gerne lige høre hvad de handler om først. [00:52:44] Den er rigtigt god når man lige skal høre hvad bogen er om. Det ville være svært hvis den ikke var der. [00:59:10] Når man først har brugt den er den nem og 118 været en fordel at benytte? Har du nogen forslag til forbedring af denne service?  Hvordan kan E17-Direkte bedre leve op til dine behov? Kan du beskrive en situation, hvor E17 ikke levede op til dine forventninger? Har du nogen forslag til forbedringer / nye funktioner på E17? Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt bibliotek? bruge og den starter hvor man slap sidst. Man skal ikke sidde og lede og sådan nogle ting, men den kan godt gå i stå engang imellem. Det er rart man ikke skal huske hvor man er kommet til. [00:43:00] når hun trykker afspil skal hun tit logge ind igen (så hun ender med at skulle logge på 2 gange) - det gjorde at hun blev mistænksom (men det er når hun bruger den på ipad'en) [00:53:00] Hun er blevet lovet at E17 er opdateret med de nyeste forfattere og det er den ikke i hendes øjne. De er meget lang tid om at få de gode forfattere. Det irritere hende at de er lang tid om det. [01:00:05] Bange for at gøre noget forkert med afspil (e17 direkte) - generelt til afskrækket for teknologi. Men hun er mest bange for at den går i stå og hun så ikke kan komme ind på den igen. [00:41:22] At man kunne rate eller svare på spørgsmål omkring en bog. [00:42:30] Mere information om hvordan man bruger siden og en stemme der kan læse op for en. [00:54:22] De må godt skrive hvad for nogle nye bøger de forventer at få hjem, hvornår de forventer at få dem. En oversigt over nye bøger. Hun vil også gerne selv kunne komme med nogle forslag med hvilke bøger man godt kunne tænke sig - det kunne være rart. [00:55:50] At bøgerne er nemmere at downloade. [00:56:00] Hun bruger et normalt bibliotek, hvis e17 ikke har de bøger hun leder efter. [00:56:17] Et normalt bibliotek er lige så lousy til at få de nye forfattere, men man kan som regel altid få bogen. Men synes også det er lidt hyggeligt at gå på biblioteket. Det kan godt være lidt uoverskueligt, men det er søde til at hjælpe og hun ved efterhånden hvad hun skal gå efter. (men nu bruger hun e17) Øvrigt Bruger du et andet netbibliotek end E17?  I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?  Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? [00:57:10] Hun har brugt en online version af de normale bibliotek og det har været til at høre lydbøger. [00:57:30] De er lige så besværlige. Nu er de længe siden hun har brugt det, men når hun loggede ind på disse biblioteker poppede den bog hun lyttede til sidst op med det samme. Det måtte e17 godt gøre også. [00:58:22] E17 har flere valgmuligheder. Derudover kan man også læse aviser og blade og sådan nogle ting. (hun har dog ikke brugt det) Andet [00:32:54] [Gud! jeg vidste ikke der var en bogklub]. Bliver overrasket over at se at der er funktionen "Bogklub". [00:36:40] Hun ville være interesseret i at bruge en bogklub (det er først under interviewet hun ser at det er noget de har på E17) - for hun kan godt lide at kunne snakke om en bog bagefter. Det er rigtigt hyggeligt. Men hun ville foretrække hvis de mødtes, da hun ikke er interesseret i at skrive en ‘anmeldelse’ af en bog. [00:40:15] Hun vil gerne mødes fysisk til en bogklub. Da man bedre kan sidde og snakke og have en kontakt. Da hun tænker at folk i hendes generation ikke har lyst til at skrive noget, selvom de ved at dem på E17 også er ordblinde. [00:47:55] Hun skal sidde med tingene selv, samtidig med at man forklarer hende hvordan man bruger noget. Ellers lære hun det ikke. Hun skal også have det forklaret 119 mere end en gang. Forandring er et helvede for hende. [01:05:00] Vil gerne være med til workshop ikke kun for at få et indblik i ved vi tænker, men for at hjælpe til for at gøre det nemmere for hende men også for andre - og det kunne være hun endelig kunne lære at downloade. [01:07:45] Sagde ja til interviewet fordi hun gerne ville give en viden videre. [01:08:35] Ville være interesseret i et fysisk hjælpekursus. For hun har haft dem i telefonen før, hvor hun blev grædefærdig selvom han var meget hjælpsom. Hun fik dog aldrig lært det. Hun skal have det vist og hun skal se det mange gange. [01:11:05] Teknologi gør at hun skriver mere og det føler hun at hun er blevet bedre af. Hun føler sig også privilegeret ift. hendes venner som staver ordene rigtig for hende, hvis hun får skrevet dem forkert i første omgang. Mobiltelefonen har derfor været en hjælp. Hun er ikke bange for at skrive til venner og veninder, fordi de hjælper hende. Men man skal lige turde at gå i gang... hvilket godt kan være svært i hendes generation. [00:05:04] Har et program på computeren der kan læse højt for hende ved at trykke på en skærm og hendes breve op. Hun har også en skanner, men det finder Birgitte besværligt. [00:11:33] Til veninderne føler hun sig privilegeret, fordi hendes veninder når de svarer på beskeden hun har sendt bruger det ord som Birgitte ikke kan finde ud af at stave i beskeden de sender tilbage. De staver den for hende, når Birgitte har fået det nok gange husker hun det. Jo flere gange hun får ordet jo bedre. Hun benytter ikke stavekontrol på SMS. Hun prøver sig i stedet langsomt frem Vil gerne kontaktes igen [00:12:50] Hun har gået på RUC hvor hun har taget forskellige kurser for ordblinde, fx engelsk. Hun er lynhurtig til at lærer sprog og kan nu engelsk, italiensk, fransk og arabisk. Det engelsk kan hun tale og forstå. Kan forstå italiensk men ikke snakke det, det franske kan hun forstå og kan enkelte ord, det arabiske kan hun forstå og kan også enkelte ord. Hendes datter er halv dansk halv marokkansk så de kan forskellige sprog. Birgitte er hurtigt til at lærer sprog. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) 120 Appendix 2I – Meaning Coding of Daniel (Danish) Interviewet blev foretaget d. 18/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 18 min. Resume: Daniel er 35 år gammel og arbejder som murer til hverdag. Han er derudover gift og har tre børn. Det boglige har aldrig været hans stærke side, men det var ved et tilfælde at han fandt ud af at han var ordblind. Det var kun fordi han var i gang med at tage efteruddannelseskurser at han fandt ud af det. Han går dog stille med dørene omkring det at være ordblind, da han ikke er interesseret i at fremstå som en “offer”. Derudover føler han også at de ressourcer som blive tilbudt til ham som ordblind er “snyd”. Dette var især i sammenhæng med de kurser han tog, da han følte den ekstra hjælp han fik ikke var retfærdig, da de andre ikke havde adgang til samme midler. Daniel har dog aldrig følt at ordblindhed skulle stoppe ham. Hvis der er noget han har haft problemer med pga. af dette, så har han bare fundet en alternativ måde at løse det på. Han anerkender dog at han måske havde haft et andet job i dag, hvis han ikke var ordblind. Daniel blev medlem af Nota kort tid efter at han fandt ud af at han var ordblind. Han er glad for E17, men kunne godt tænke sig at de var bedre til at opdatere deres faglitteratur og at de havde mere af det. Derudover føler han også at E17 har åbnet mange nye muligheder op for ham, da han nu kan læse bøger han ellers ikke havde overskuddet til at starte på. Han benytter sig primært af lydbøger og foretrækker at sætte hastigheden op på oplæseren, da han ikke har tålmodighed til at det går langsomt. Derudover ser han ned på skønlitteratur, da han betragter det som spild af tid og det er derfor primært kun faglitteratur han går efter. Han har umiddelbart ikke nogle problemer med at downloade, men foretrækker at bruge sin iPad til alt (hvilket nogle gange godt kan skabe lidt problemer). Daniel er dog glad for E17, men der er et par ting som i hans mening godt kunne forbedres såsom designet af siden, da han synes det er utroligt kedeligt. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #9 - Daniel Presentation Interviewer: Terese Note taker: Esther Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Hvad er dit arbejde? Hvad er din civilstatus? [01:12] Daniel [01:15] 35 år. [01:20] Murer men har også en handelsuddannelse - en HGG med speciale inden for værktøj og beslag. [01:57] Arbejder som murer. [02:05] Er gift og har tre børn. Har kobberbryllup i år. Ordblindhed i hverdagen Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?  Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det? [02:20] Opdagede det ved et tilfælde. Har altid tænkt at det boglige ikke var hans stærke side og har derved undgået det eller brugt midler hvor han kunne komme til det i stedet. Han var i forbindelse med at være murer også fællestillidsrepræsentant - med dette arbejde så fandt han forskellige efteruddannelseskurser bl.a. på Københavns ordblindeskole. Han blev opfordret til at tage testen og blev erklæret ordblind. Hans ordforråd var stort, men skriftligt kunne han ikke følge med. [03:45] Der er en masse muligheder for ham ved at blive erklæret ordblind. Har ikke noget problem for ham. [03:49] “det er ikke et tabubelagt emne for mig” [04:18] Han har ikke lært noget i folkeskolen, men har alligevel sneget sig udenom og det blev derfor ikke 121 Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv?  Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer? (Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie) Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en fordel for dig at være ordblind? Generelt (IT-rygsæk) Generelt “er der ord du har særligt svært ved?” opdaget den gang. Han lå lige præcis under grænsen til at få specialundervisning. [05:30] Det betød meget. Han har altid været glad for litteratur men har ikke kunnet læse de længere værker. han har derfor lånt disse men er nogle gange holdt ude fordi han ikke var medlem af Nota - så det var en befrielse at blive erklæret ordblind. [06:30] Der er mange ligesom ham og nu kan han lettere komme igennem med tingene. han er ikke stærkt ordblind men kan have problemer med navne, mails osv. Der er derfor nogle problemer men dem kan man kompensere for. [08:00] Sidder i en bestyrelse og kan her have svært ved fx at se om ordstillingen er forkert. Men han er dog blevet bedre fordi han kender stoffet. Nye tekster og emner er problemet. [08:56] “det er nok på det niveau - lettere handikappet ikk” [09:06] Det sætter en naturlig begrænsning fra det man gerne vil - havde nok ikke lavet det han gør i dag hvis han ikke var ordblind. Han er ikke ked af det over det men er ærgerlig over at det lukker ham ned. [09:55] Der er noget mindreværd der ligger, som gør at han lægger bånd på sig selv. Han siger at hvis de skal til udlandet på studietur så vil han forberede sit engelske ordforråd for eksempel. [11:00] Han er ved at tage en videreuddannelse indenfor ledelse. han skal langsomt bygge sin faglige viden op og kan ikke bare gå direkte til diplomuddannelsen - det er på den måde at det begrænser ham. [11:55] Ved undervisningen fortæller han ikke han er ordblind og er derfor ikke glad ved fx planche undervisning - så har han nogle små ting han gør så det ikke bliver et problem for ham. Men han føler ikke at det er noget der begrænser ham i hans dagligdag på nogen måde. [12:53] Undertekster kan være tricky på fx House of Cards, hvor de taler hurtigt. Men her kan han følge med, med ørerne, så det er ikke et problem. [13:18] an er fortrolig med tingene i dagligdagen - han bliver udfordret til han ikke gider mere. Det bestemmer han selv. [13:35] Forstår sagtens engelsk, men har problemer med at tale det. [14:17] Føler ikke det er et aktiv på den måde - det er ikke sådan at han tænker fordi han hører det så husker han meget bedre end alle andre. Han er god til tal og kan huske dem godt. Det er en sideeffekt af ordblindheden men der er ikke nogen fordele af selve det at være ordblind. [1:02:30] Han har ikke fået en IT rygsæk, fordi da han blev testet “grøn for ordblindhed” så skulle man ansøge om det et sted, “og der stoppede den lidt”. [1:03:00] Det var også fordi at så følte han det var “åndssvagt at stå i en kø, og sige at man ville have noget” [1:03:30] Men han kunne godt tænke sig at prøve en IT rygsæk, fordi han tror det ville hjælpe ham med at blive bedre og få tingene lidt ind (forstå ordene, lærer dem). Men han tror dog at hans behov er for minimalt til at kunne få en IT-rygsæk. Han er jo ikke “handicappet nok”. [1:06:27] Volapyk er svære ord. (Han ved ikke hvad definitionen er på volapyk ord) [1:06:35] Det kan være engelske eller fremmede ord. Hvis det er et engelsk ord man også kan bruge på 122 moderne dansk, det kan han ikke fordi han har jo ikke set det. Så prøver han at klappe sig igennem (hvilket han ikke er helt tilfreds med at skulle gøre, lidt børneagtigt måske?) [1:07:12] “hvis der ikke er synlige vokaler i ordet, hvor det kan deles op, så er jeg fucked” [1:08:00] Et ord som Urban, kan være svært, da han ikke havde set ordet stavet før. Han kunne ikke sætte det ind i den kontekst han hørte det og så var det svært. Selvom han godt vidste hvad ordet betød. [1:08:50] Hvis han læser CNN eller amerikanske tidsskrifter, der oplever han det konstant og hele tiden. [1:08:55] “Jeg skal kunne smage på ordet (..) hvis jeg kan sige det højt for mig selv så kan jeg sige det og forstå det. Hvis jeg ikke kan, så kan jeg ikke læse det”. [1:09:20] Det er dog åndsvagt at øve sig på bestemte ord, for at lære dem. [1:09:50] Det med at stave er helt håbløst. Hvis man tager hans mest dyrebare iPad fra ham så kan han ikke bruge dens foreslåede ord til at skrive sig frem. Han kan godt stave almindelige ord, men så kan han ikke høre endelserne. [1:09:55] Han ville godt kunne skrive en besked (kort sms), intet problem. Men hvis han skulle skrive mere udførligt eller skrive en længere tekst, så skal han have en stavekontrol. [1:10:20] Han bruger stavekontrollen (på iPad) for at bekræfte undervejs at ordet er stavet rigtigt [1:10:30] Hvis det bliver for problematisk, så vil han prøve en anden/en ny ordstilling [1:11:30] “jeg er mere bevidst om det end jeg går og tænker på” [1:14:40] Der er to “slags” ordblinde: Dem der bare gerne vil overleve med sin ordblindhed, og så dem der gerne vil blive bekræftet i at de også kan (ikke være sat i bås som ordblind, men også kan “almindelige” jobs og processer. Det gælder om også at være inspirations mennesker) #1:15:40 - “Jeg ville jo blive fuldt chokeret, hvis jeg kom ind på et advokatkontor og der var en der sagde: “Daniel kom lige herind, jeg er altså advokatfuldmægtig og jeg er lige ved at videreuddanne mig. Jeg kan komme ind til landsretten..og jeg er ordblind” - “Hvad for noget” [ville han tænke]” [1:17:00] “Det [ordblindhed] skal ikke være en undskyldning for at man ikke gider tage sig sammen” Generelt Ordblindtyper Ordblind på arbejde Fortæl lidt om dit arbejde, hvad laver du (jobbeskrivelse)? Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed? [15:50] Han går på en masse efteruddannelse og har noget kontortid som tillidsrepræsentant med sparring med ledelsen. Han er i Danmarks største murerfirma. Det er et meget alsidigt arbejde. [17:44] Håndværkere er der lave forventninger til - det faglige niveau inden for grundfagene er lav - man skriver derfor kun begrænsede noter - hans kompetencer er over gennemsnittet så han har det fint - der er lave forventninger til ham. [18:50] Han kalder det snyd at han lytter til nogle af de bøger de skal læse på uddannelsen - han ved godt det ikke er snyd men retter det så til genvej. [19:30] Han siger snyd, fordi det ikke er noget han siger højt. Han siger det ikke til de andre for han ser det lidt som snyd fordi han får en fordel - han ved det ikke er det men det er lidt den følelse han får. Det er det at der er en 123 Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?  Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en arbejdsopgave (step by step)? Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) Er der andet du godt vil snakke om omkring livet som ordblind? anden der læser den højt giver ham en fordel. [21:18] Han hørte en meget tyk bog og det var svært for ham at tale om verdenslitteraturs og sige at man hørte den på bånd. [21:31] “hvis du skal høre det på bånd, så kan du ikke forstå det.” - Det er ikke fedt at sige selvom der skal samme process til at forstå det alt sammen fra at lytte som fra at læse - det er noget forfængelighed. [1:04:30] Når han skal læse en PDF på 100 sider på arbejdet, når han skal til møde. Så har han ikke et program der hjælper ham med at læse op. Det han gør er: de har faste møder første onsdag i måneden. De får papirerne en uge før dette møde. Så skimmer han det igennem med indledning og ser hvilke ting der er vigtige og ej. Så prøver han derefter at dele de 100 sider op i bidder. Han kan være heldig at mange af siderne har de allerede diskuteret og været igennem i forrige forløb. [1:05:40]“Men der er ingen tvivl om, at der bliver skimmet nogle steder (...) og interessen for at gå i detaljer med indholdet, det har jeg altså svært ved” Han forholder sig bare til det overordnede og meningen med det. [1:06:15] Det er for meget at køre fingeren over en linje 3 gange for at være sikker på det hele er forstået. [22:20] Har ikke officielt udmeldt det men det er ikke en hemmelighed og der bliver ikke taget særlige hensyn til det - og det er han heller ikke interesseret i at der bliver. [23:27] Han kan godt lide det Nota tilbyder men kunne godt tænke sig at det blev lidt bredere - fx med faglitteraturen kun henvender sig til det specifikke studie. [25:00] Har ikke nogen IT-rygsæk, da han ikke er god til IT. Han tror også at ordblindheden har noget at gøre med det . Det lægger låg på en fordi det er besværligt at følge installationsguiden. [26:30] Han tror ikke der er andre i familien der er ordblinde. Hans familie ved det heller ikke. Hans søster og kone ved det. Han vil ikke ødelægge sine succeshistorier med det. [27:15] Han har et problem med ordblinde og han hader folk der ynker. Han gider ikke se på folk der har ondt af sig selv og han vil ikke have at folk ser ham som sørgelig. Han vil ikke udstilles i det hjørne. Han vil gerne være stolt ordblind der ikke behøver at bryste sig af det fremfor en ynkelig uddadvent ordblind. [28:40] Siger det mere til folk han kender. Siger det mere diskret. Tror det er grænseoverskridende at sige det ligeud. Nota og netbiblioteket E17 I hvilke situationer benytter du E17? Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur)  Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby? [29:33] Altid, hele tiden. “Det er et opslagsværk man hele tiden kan gå ind i.”. kan fx få anbefalet en bog og så gå ind og høre den i 3x hastighed, der kan han stadig følge med og så kan han suge det til sig. Han kan også finde på at gå ind og læse noget jura eller så videre. [31:05] Bruger siden til alt. Som opslagsværk eller hvis der er noget han falder over eller synes er spændende. Bruger det spontant. [31:29] Han ser ned på skønlitteratur. Det stjæler hans tid - fordi det tager for lang tid for ham at læse det i forhold til fx konen. Det er en stor anstrengelse for det stjæler hans tid fra noget andet både ved selv at læse men også over E17. [31:31] Der er primært faglitteratur. politiske bøger og bøger om fagbevægelsen undrer det ha, at der ikke er mere om. Han tror man kan få det meste. 124 [33:07] Han har prøvet på at fået lavet en bog. Han havde personalejura som uddannelse og havde meget svært ved bøgerne. Han prøvede da at kontakte Nota men han ramte imellem kravene - det skal være fuldtidsuddannelse. [34:20] Det er lydbøger. Han er tvangsindlagt til at læse både mails men også fordi han er bestyrelsesformand og får referater osv. som pdf - og dem læser han. fagblade, avis osv. læser han - brød sig ikke om avis på E17 med robotstemmen. Alt andet det er via lydbog. [35:30] Han kan bedst lide begge. Så han kan følge teksten. Men det har været begrænset med dem og han har haft problemer med ipad osv. Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)  Hvorfor foretrækker du dette medie?  (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?) Vis E17 som den er nu: Forbedringer [36:20] Bruger mest “min side” og der bevæger han sig mellem de ca. 15 bøger han har liggende. Ellers søger han på noget han er faldet over eller hvis der er nogen der anbefaler noget. hvis han så ikke kan finde det på E17 så giver han bare op og interesserer sig så ikke yderligere. Han har prøvet at gå ind og kigge under bøger og favoritter men det fungerer ikke for ham. [38:00] Det fungerer ikke pga. dovenskab - der er for mange steps. Han shopper kun rundt - men det er fordi han ikke er god til det at det går galt. [38:49] Det er brugervenligt. Han kan komme i kontakt med sit fag og emneområde når han vil. Hvis han sidder i toget kan han også lige hoppe på E17 på ipaden - han kan ikke bruge en telefon, den er for lille. [39:45] Fejlene ligger i hans egen uvidenhed og manglende interesse for at finde svar. Siden er derfor nogenlunde okay. Hvilke funktioner benytter du mest? Beskriv nogle fordele du oplever med E17 Beskriv nogle ulemper med E17. Bogvisning Vis hvad du gør når du skal låne bog ifht dit studie. Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?  Får du den information, du har brug for?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer [40:30] Når han skal finde en bog (ift. arbejde eller studie) så skriver han emneordet i søgefeltet (fx Ledelse). Og så vil han sige “kassér kassér” på de søgeresultater han ved det ikke er. Eller også ud fra deres titel vurderer han deres relevans. Den bedste legekammerat til E17 er Google, som hjælper han yderligere med at finde de rigtige bøger. [41:40] Bruger meget de små ikoner under bøgerne, til at vurderer om det er en e-bog, lydbog etc. Han klikker derfor flueben af ved sortering til Lydbog. Når han skal låne: [42:25] - “MP3 ville jeg ikke vide hvad var for noget”. Han ville ellers trykke til “Min side” eller traditionelt sige “Afspil” [42:45] Hvis han downloader det, synes han ikke det passer med synkroniseringen, at han både kan høre og se samtidigt. [51:40] Hvis han kigger efter et emne, så er han meget optaget af bogens årstal (udgivelsesår) [52:00] Hvis han havde fundet bogen på Google, så sammenligner han bogen fra E17 med omslaget fra Google. Er det samme omslag, må det være samme bog “og så er den god nok”. [52:45] Det vigtigste er: hvad er det for en bog, hvad er det for et emne, hvad handler den om og så ville han kigge på bogens Ikon. For ham SKAL der være høretelefoner som mulighed. Der må rigtig gerne også være mulighed for at følge med i tekst på E17 Direkte “så er jeg rigtig glad”. Hvis det nu var en bog søgt under emne, så ville han gå ned og se, hvad er der ellers af samme emne: “relateret 125 bøger”. “hvis nu konen er pæn, så kan det være søsteren er pæn” Det med at bøgerne har noget sammenligneligt og relateret til emnet og også har kvalitet. [54:20] De bøger han så finder interessant ville han tilføje til “min side” og sortere i dem bagefter. E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? Hvilke fordele og mangler oplever du med denne service?  Beskriv en situation hvor E17-Direkte har været en fordel at benytte? Synes du E17 Direkte fungerer for dig? Har du nogen forslag til forbedring af denne service?  Hvordan kan E17-Direkte bedre leve op til dine behov? Ja det gør han jo. [43:05] Efter han har trykket “afspil” går han med det samme op og beder den om at afspille ved dobbelt hastighed, og så sætte den i gang. Han ville derfor springe de første sider over med alt det formelle i bogen, som “Denne bog er skrevet af” (Han virker meget bevidst om indstillingerne og brug af knapper på E17 Direkte) [43:40] Hans tålmodighed er ikke til at oplæseren taler langsomt, så vil han hellere have frihed til at hoppe tilbage. Hvis han bare skal have information “Fylde harddisken [hjernen] op med information” så er det dobbelt hastighed. [44:04] Han benytter også E17 Direkte hvor han kan følge med i teksten samtidig med det bliver læst op. Men han synes det er for sjældent disse bøger er at finde på E17. Hvis det var der, ville han gøre det hver gang. [45:25] “Det irriterer mig når jeg ikke kan se det [følge med i teksten samtidigt med stemmen læser op], især hvis det er studierelateret hvor man skal skrive noter til. Der er det virkelig frustrerende (..) Eller hvis man bliver snoppet og gerne vil have et blærerøvscitat” Det synes han er lidt skæggere. Men han kan godt leve med den kun er i lydbog/i ørerne. [46.00] Han kan godt leve med at den går 15 sekunder tilbage og et afsnit. Eller at de gamle analog optagelser er 45 min lange. Han synes den laver “ballade” en gang imellem. Dvs. når han går ud af den og går ind igen, så siger den at den ikke vil køre E17 Direkte mere, så skal han log-ud af systemet og ind igen [46:40 Et eksempel: “”Far kan du ikke lige kigge”, jo af med høretelefonerne, ind og kigge, kom tilbage igen, på med telefonerne, og tænde for den igen. Så er der et eller andet der er galt” [46:45] Han siger det kunne også være ham der gør noget forkert men det burde alligevel være så simpelt at “min tommelfinger kan trykke på Play” [47:23] Havde svært ved at finde downloaded text frem (ebog?) [47:20] Været ude for at stemmen og tekst var asynkront. [47:30] “Jeg synes der er nogle forbedringsmuligheder, måske i systemet [E17 Direkte] og hos mig” [48:10] Prøv at samle alle funktionerne lidt. Han synes det er irriterende at skal man sætte hastighed op, så skal man først ind og prøve navigere i menu knapperne øverst til højre. [48:25] Det kunne være så brugervenligt at når musen rører menupunktet “hopper den et niveau ned (dropdown)” (så han ikke kommer til en seperat side når trykkes på E17 Direkte menuerne) [48:45] “og så ser den [E17 Direkte] jo bare lidt trist ud”. (Ønsker flottere grafik/layout). Det kunne være omridset der var mere interessant. Han kommer med et eksempel at hvis bogens cover var meget flot (fx en dejlig dame) så ville han være glad for at kigge på hende. [49:40] På E17 Direkte (lydbog+tekst) kunne der godt 126 være billeder hvis der er billeder i den originale bog. For dem mangler han fx i sine fagbøger. Så læser oplæseren billedets titel op og beskriver det mundtligt [49:45] “Alle modeller og ting og sager, det er også ekstrem irriterende at: (efterligner læserens stemme) “nederst til venstre hjørne kan der skitseres en trappe som går videre op til højre hjørne”, Nej lad være med at forklare mig om det”. [50:10] “Alt hvad der er visuelt på den måde [som billeder/modeller i en bog] er en kæmpe hjælp” [50:15] “Det er rigtigt, som ordblind, der skal tingene præsenteres gerne i modeller og grafer og skitser. Det giver en meget bedre forståelse” [1:00:10] Nej der er ikke noget. Den er fin. Det kunne være at den begrænsede GB på en iPad har været grunden til at den ikke ville downloade e-bogen til iPaden (han bruger aldrig en computer) [1:01:00] Hele hans liv drejer om en iPad, den ville han ikke kunne undvære. Så det er hans foretrukne platform til E17. [55:10] Ja men det gør han mindre og mindre. Det er nok 1 år siden han har været på biblioteket, hvilket havde været i forbindelse med nogle skoleprojekter. [55:47] Børnene får ikke lov til at bruge hans E17. Det eneste hans søn brugte var hans diktafon app. Men den var aldrig god til at stemme genkende og ordene blev altid forkerte. [56:15] Daniel tror ikke at hans børn ved han har E17 (ergo har han ikke fortalt dem det eller brugt det i samme rum som børnene). De har heller ikke brug for E17, da deres færdigheder er i den gode ende (bedre end Daniels) [56:45] Hvis han skal sammenligne E17 med et fysisk bibliotek, så er det fysiske forældet. [57:20] Det som han ville bruge et fysisk bibliotek til det var bibliotekaren. Så ville han spørge om bibliotekaren kunne finde bogen fysisk til ham, hvis den ikke var at finde på E17 (han ville nok ikke ringe til E17) [57:50] Det at man kan kigge et andet menneske i øjnene betyder meget - og kunne spørge til råds. [57:58] Der er E17 stadig for ham, bare en skærm. Han har stadig svært ved at forstå, at der er noget bagved skærmen (der er også mennesker der) Er der nogle Problematikker i at bruge E17 på iPad? Bruger du nogensinde et fysisk bibliotek? Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt bibliotek? Øvrigt Bruger du et andet netbibliotek end E17?  I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?  Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? Hvad har du brug for at et netbibliotek kan (funktioner)? Afslutning [58:10] Han bruger noget der hedder bibliotek.dk ([59:07] Har ikke været derinde i 100 år). Men det (bibliotek.dk) synes han er sværere og mere omstændigt at bruge end E17 og begrænsningen var meget større. [58:25] Der bestilte han bogen online og gik ned og hentede den på det fysiske bibliotek - hørte den og afleverede den igen dernede. [59:00] Derudover bruger han også bibliotek.kk.dk. Men igen, her bestiller han bøgerne online og henter dem fysisk på biblioteket. [1:00:00] Han bruger kun E17 nu til dags. [1:01:40] Det er at det tilpasser sig brugernes hverdag og behov. [1:02:00] Kunne godt tænke sig noget mere hjælp med sin IT-rygsæk. Og at de ting der er ude for E17, at man fik lidt mere hjælp med det. [1:02:20] At materiale mulighederne var større. [1:11:53] Glad for vi fik talt om IT-rygsækken og kigge på 127 Vil gerne kontaktes igen hjørnerne af nota (E17) i stedet for at bruge de faste ting. [1:12:00] “Jeg er godt klar over man ikke kan blive ved med at være hjælpeløs og spørge - men der skal også gerne være noget indlæring i at bruge disse ting [Rygsæk og E17] (...) Der må gerne være en udvikling” Det som man har lært som 40 årig er forhåbentlig et skridt fremad end da man var 35 år. [1:12:30] Han meldte sig fordi han tror det var en chance for at vi begge to kunne få noget ud af det. [1:13:00] Det er rigtigt rart at der er fokus på ordblindhed. Han kunne godt tænke sig, at der var mulighed for at møde flere ordblinde (ikke en ordblinde-loge) [1:14:10] “Jeg kunne godt tænke mig at hører, hvad gør andre ordblinde, hvordan stjæler vi simpelthen fra hinanden maksimalt” [1:14:25] Man kunne lave et vidensforum hvor man netværkede på en god måde. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) 128 Appendix 2J – Meaning Coding of Majbritt (Danish) Interviewet blev foretaget d. 24/3-2015 hjemme hos respondenten. Total længde: 0t 56 min. Resume: Majbritt er 32 år gammel og er lige blevet færdig som pædagog. Hun fandt ud af at hun var ordblind i 2. klasse, men det var først i 5. klasse hun skiftede til ordblindeinstituttet for at få ekstra hjælp. Hun har dog haft dårlige oplevelser med skolen, da hun på et meget tidligt tidspunkt fik at vide at hun aldrig ville blive til noget. Dette har sat en usikkerhed i hende, som ikke har været nem at komme af med. Hun har aldrig prøvet andet end at være ordblind, så hun har svært ved at forestille sig hvordan det skulle være anderledes. I stedet er hun et meget visuelt menneske og det er sådan hun kompensere for at have svært ved ord. Hun har heller ikke noget imod at fortælle andre at hun er ordblind, men hun ville aldrig bruge det som en undskyldning. Hun vil ikke fremstilles som et offer, for hun kan sagtens klare ting selv. Det har altid været en frygt for hende at skrive skriftlige opgaver, da hun ved hun ikke er stærk skriftligt. Hvilket er noget der stadig sidder lidt i hende, når hun skal skrive jobansøgninger eller lign. Majbritt føler sig privilegeret fordi hun er medlem af Nota. Dette er fordi hun via. E17 har kunnet få hjælp til svære tekster relateret til hendes studie. Hun benytter sig primært af lydbøger, men lytter mest til fagbøger fremfor skønlitteratur. Hun kan derfor godt finde på at sidde med e-bogen samtidig, mens hun lytter til den, da det hjælper hende til at forstå materialet. Derudover har hun ikke nogle problemer med at bruge E17. Hun kan sagtens downloade bøgerne til hendes computer, men hun støder på problemer når hun gerne vil have den ned på hendes Ipad. men hun indrømmer at det måske har noget at gøre med at hun ikke er så god til IT generelt. Derudover kunne hun godt tænke sig at E17 blev mere simpelt, så hun var helt sikker på at hun ikke kunne gøre noget forkert, når hun brugte den. Interview questions Meaning Coding (DK: meningskondensering) (moderated version to fit as the interview proceeded) Interview #10 - Majbritt Presentation Interviewer: Kathrine Note taker: Sarah Demografi Hvad er dit navn? Må jeg spørge hvor gammel du er? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? Hvad er dit arbejde? [00:23] Majbritt [00:27] 32 år [00:35] Lige blevet færdig som pædagog, tog HF inden. [01:00] Skal starte job fra 1. april i skovbørnehave, men tænker at hun senere skal ud på specialområdet med børn og unge. Ordblindhed i hverdagen Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?  Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det? Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv?  Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu? [01:20] Det var forældre og lærer der opdagede det i 1-2 klasse. skiftede til ordblindeinstituttet i 5 klasse, men mindes ikke at have modtaget nogen hjælpemidler, da det ikke var normalt dengang. Hjælpen var i form af små klasser på få elever. Her blev man så delt ud på enkelte fag så man ikke skulle igennem alle - hun havde fx ikke tysk. her tog hun 10. klasse med. ]02:50] Har vidst det siden 2. klasse så har ikke haft samme effekt som for folk der fik det at vide som voksen. Hun gik på et ordblinde hold på HF. Hun har ikke selv prøvet andet end at være ordblind så hun kan ikke fortælle hvordan det er ikke at være det. [03:33] En fordel ved at være ordblind er at man gør tingene på en anden måde. Hun er selv meget visuel og har lavet store plancher når hun skulle til eksamen. Hun tænker lidt anderledes end andre “normale”. 129 Hvad er ordblindhed for dig? Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer? (Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie) Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en fordel for dig at være ordblind? [04:16] Hun har svært ved det skriftlige sprog. Bliver også ramt af usikkerhed der gør hun ikke kan formulere sig skriftligt. Det er en ekstra kamp man skal tage især indenfor alt der er bogligt - det fylder også i hverdagen, ikke sådan hun tænker på det hele tiden - ordblindhed er en irriterende ven men er også en rigtig god ven der har givet hende noget andet. [05:13] Når hun skal søge job. Det kan være et problem hvis fx hun vil søge et job men så kan der stå at man skal være god til at formulere sig skriftligt - og det kan holde hende fra at søge jobbet. Hendes usikkerhed kan ramme hende også i forhold til studiet hvor det tager hende ekstra lang tid at få læst er det frustrerende. [05:58] Hun fortalte sine medstuderende det. Man skal ikke sætte sig selv i en offerrolle men man skal fortælle sandheden for ikke at sætte sig selv i et større pres men også for bedre samarbejde på job og i studie. I mange år rejste hun som model, hvor det var krævet af hende at hun måtte indrømme at hun var ordblind for at kunne leve og finde rundt i de forskellige byer. [08:20] Eksamener inden for det sidste halve år på bacheloren. Man skal hele tiden præstere uden pause mellem eksamenerne. Hun har haft rigtig meget frygt med at skrive opgaverne fordi hun vidste der ville være mange fejl, og det har fyldt rigtig meget. Det var derfor lykken da det var overstået. Samtidigt har hun haft følelsen af at nu skulle hun vise at hun godt kunne klare det her ordblindhed har fyldt rigtig meget på studiet det sidste halve år. [09:40] Har gået på hovedstadens ordblindeskole, hvor der var en fantastisk lærer, hun har brugt Nota og ved studenterrådgivningen for at håndtere frygten for at skrive opgaver - brugte det til forberedelse. Brugte også sit netværk. [10:40] Hvis man skal udfylde papirer så kan det være svært at stave - vil helst have forberedt sig hjemmefra. Ved møder vil hun også helst slippe for at skrive referat ved. Er ikke hurtig nok tempomæssigt. [11:40] Nogle af hendes veninder kan finde på at sige fra overfor den måde hun taler om det på. De synes ikke de oplever at hun har problemer - men de ved heller ikke hvor svært det er. [12:09] Det er ikke noget man ser på hende - man ser ikke handicappet. En anden fordel er at hun ikke er bange for at stille sig op og snakke foran en masse mennesker. er ikke bange for det - der er nogle andre måde at gribe tingene an på. Når man ikke kan som alle andre må man finde sig nogle teknikker. hun ved ikke præcist hvad det er hun gør men det fungerer fx i milano og Paris kunne hun ikke navnene på gaderne men kunne bruge et kort. Hun kan billedeaflæse hvor hun skal hen da hun er meget visuel. Hun bruger andre sanser og kan huske hvor hun har været. Hun læser ikke ordene på skiltene men genkender bogstaverne. [14:29] Det skriftlige er hendes største problem. Hendes læsning er ret god. Engelsk kan hun tale flydende men kan hverken læse eller skrive det. Ordblind på arbejde Fortæl lidt om dit arbejde, hvad laver du (jobbeskrivelse)? [36:40 - man er pædagog og mere på gulv end i bøgerne. Der vil være noget skriftligt arbejde. Man skal over i et nyt system fra studie til arbejde - skal testes igen for ordblindhed - så hun vil gerne have at tingene hænger mere sammen. 130 Videreuddannelse? Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed? Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?) [37:46] Mere praktisk arbejde, men har også en teoretisk viden man tager med. Man skal lave fx udtalelser og skrive det ind og hvad ved jeg - man bruger teorien på en lidt anden måde. [38:40] Hun ved ikke lige nu om hun skal videreuddanne sig. Lige nu vil hun gerne have en pause og komme ud og arbejde. [39:00] At være ordblind er at kæmpe mod noget der er svært, så at tage den kamp igen det vil hun gerne have en pause fra. [39:20] At arbejde med udsatte børn og unge fangede hende meget i praktikken. Hun er blevet rådgiver over telefonen på børnetelefonen og forældrerådgivning. Hun er ikke på chat og SMS rådgivningen. Hun har været det et godt stykke tid og kan godt lige det - det er en blanding af teams med pædagoger og sygeplejersker, læger og psykologer osv. - så man lærer lidt af hinanden. [40:58] Jobcenteret var da hun blev ledig efter uddannelsen. Hovedstadens ordblindeskole tilbyd kurser, har været på kurser der. Man skal af med sine hjælpemidler men når man kommer i job så er det noget jobcenteret søger for en - når man er ledig så er det gennem handicap i Frederiksberg kommune - kamp for at få midler i kommunen og “er du nu også ordblind?” - der er mistillid - skal måske have taget testen igen. [43:08] Man går fra uddannelsessystemet ind i noget andet. I uddannelsessystemet har hun fået hjælpemidler, men uddannelsessystemet arbejder ikke sammen med næste led og de skal da finde ud af hvordan de kan hjælpe hende. Det er en dum kamp at skulle tage igen. [43:45] Har et netværk af de HF piger hun gik med. Det er rart at have et fællesskab med nogle der står i samme situation - en fælles forståelse for det at være ordblind er givende for hende - man kan bruge hinanden - og der er stor forskel på rettigheder og hvordan stederne griber det an. [46:50] - Modelarbejdet: Rejste meget og kunne ikke læse det der stod i lufthavnen - hendes mor skrev bøger og gjorde det visuelt - bureauerne i udlandet tog meget hensyn og en enkelt tegnede for hende - men det krævede nogle andre teknikker af hende. [48:24] Hun var 17 år gammel og det var krævende og skræmmende at tage afsted. Men hun tror det har givet hende en masse livserfaring og en måde at klare sig på. [48:58] I Paris var de bange for at hun skulle fare vild, da de fik at vide hun var ordblind men så var hun den første der dukkede op et sted - når man er i udlandet så er det nemmere at spørge om vej. [50:00] Det var efter 10. klasse hun tog afsted - Hun gik ud af folkeskolen uden afgangseksamen, da man vurderede at hun aldrig ville kunne komme til at læse og skrive - forældre vurderede hun ville få succes ved model muligheden [50:30] Det at man som barn får at vide at man aldrig kan komme til at læse eller skrive - at man sætter begrænsninger for børn er meget dårligt. Det er noget der ligger i en, selv som voksen. Det har hun selv lært i sin uddannelse som pædagog. Det er demotiverende, og forkert at sige, men det er benhårdt arbejde. [07:10] Det er noget hun synes man skal være åben om. Det er svært at skjule når de skal læse noget hun har skrevet - i a-kassen siger de at det er noget man skal være åben om men det skal ikke være noget der fylder. 131 Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor ikke?) Det er en balance. [08:00] Folk reagerer meget afslappede og er ikke noget hun bekymrer sig om, men mener også at det afhænger af hvordan man siger det til jobsamtalen. [14:50] Vil gerne fortælle det til kollegerne. Det er vigtigt med tillid og at man kan spørge om hjælp. Hun vil gerne være åben omkring det, men vil ikke have en offerrolle. [15:50] Har ikke nogen i familien som er ordblinde. De fandt ud af det fordi hun fungerede socialt, men rent bogligt kunne hun ikke følge med og så var der en klasselærer der opdagede det. Nota og netbiblioteket E17 Hvor lang tid har du været medlem af Nota? I hvilke situationer benytter du E17? Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?  Kan du beskrive hvordan det hjælper dig/støtter dig i en hverdagssituation? Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur)  Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby? Havde du IT-rygsækken? Andre programmer? [16:30] De skiftede navn fra studieservice - 5,5 år med det gamle firma. [17:00] Brugt det meget under studiet, til bøger. Når andre ikke kunne få fat i bøgerne så kunne hun - det var dejligt - primært studie, men har også hørt nogle bøger men har ikke haft overskud nok til at gøre det på studiet. Det håber hun meget på at hun får nu. [20:45] Hun føler sig meget privilegeret med E17. Det har været svære tekster på studiet så det at kunne få læst teksterne op har hjulpet meget. Det at hun har den mulighed og at det er gratis er godt. [21:28] Hun har downloadet eller bestilt CD'er. Hun har også brugt afspil, men kan bedst lide at downloade så hun har bøgerne på computeren og ikke hele tiden skal ind på E17 og finde dem. Lytter hjemme og på farten. [22:11] Bruger det ikke på mobilen men på Ipad og computeren. på computeren er det fint men på Ipaden har det været svært at få det til at fungere - her har hun måttet ringe til sin bror. Hun indrømmer dog at IT ikke er hendes stærke side. [17:49] Hun hører det og det er primært faglitteratur - har også e-bogen samtidig med lydbogen - eller hvis hun havde den fysiske bogen samtidigt. Hun får mere ud af det når hun kan sidde og følge med, og fx tage noter.. Det siver mere ind hos hende så - hvis det ikke var skolerelateret så kan hun sagtens sidde og lytte. [18:46] Skifter mellem robot og menneske stemme. Det er blevet bedre. [19:00] Ja havde IT-rygsæk og bruger de programmer vital og vise ord. Bruger til højtlæsning og til at skrive. Har brugt Nota meget til studiet og håber på at bruge det mere af lyst. Hvor IT-rygsækken har hun brugt på studie og hjemme. [20:18] Vise ord kan hun godt lide. [45:10] Hun bruger Dictus men har ikke helt sat sig ind i det. Det var for uoverskueligt at bruge det før men tænker at det ville være rart at bruge til skriftligt arbejde. Vis E17 som den er nu: Forbedringer Hvilke funktioner benytter du mest? [24:50] Søgefeltet og genrer. Mine sider - kunne ikke huske hvad det hed (det var ud fra hukommelsen) søgefunktionen er hun glad for. Søger mest på forfatter og titel. [26:10] På uddannelser bruger de også fx fagbalde osv, kunne også godt tænke sig at det var inde på E17 - for underviserne bruger det rigtig meget og på E17 er der primært bøger. [27:09] E17 er blevet brugt til studie. Men forestiller sig at bruge det videre også til fortsat brug af faglitteratur. Hun synes der er stort udvalg og mange forskellige bøger derinde. 132 [31:40] Søg og studie er det hun bruger. Zapper ikke rundt i en masse ting - hvis det bliver for meget. [32:02] “Når man er studerende så gælder det om at får fat i de materialer man skal bruge for man har travlt med alt muligt andet så gider jeg faktisk ikke bruge tid på det der.”- hun skal bare kunne finde bøgerne - det skal bare være nemt. [22:57] Kunne godt tænke sig at E17 var mere simpel helt idiotsikret. Mere visuelt - hvis hun kan se det med det samme. Se hvordan du gør sådan osv. Er der men de er svære at finde - hvordan tænker man i deres verden. Det var nemmere hvis det var mere visuelt - flere billeder og videoer. Men ellers fungerer det fint med at finde bøger osv. derinde. [29:00] Hvordan fungerer en ordblind - Det bliver designet af mennesker der ikke er ordblinde. Hvad hvis det var en ordblind der sad og lavede det. Deres arbejdsmetode er anderledes end andre. lav det simpelt 1-5 trin osv. Noget så man både kan se det ved fx en video i den ene side og tekst i den anden. Der er en masse derinde der er gjort rigtig godt. [30:35] Der er en fin beskrivelse af bogen. Men vil gerne have at det bliver læst op for bruger nok selv vital programmet til det på nuværende tidspunkt. vil gerne have en “læs op” knap med menneskestemme. Beskriv nogle ulemper med E17. Bogvisning Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?  Får du den information, du har brug for?  Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer [28:01] Den popper op om det er en lydbog eller e-bog men vil gerne have at det er begge ting der er der. Men der vil hun gerne have flere lydbøger ind. hun plejer at søge på at begge ting er der. E17-Direkte Benytter du E17 Direkte? [32:48] Engang i mellem bruger hun det - hun downloader det for det meste. Hun skal oftest ikke bruge det i det hun finder dem - hun finder gerne fem bøger samtidigt og downloader dem. Øvrigt Bruger du et andet netbibliotek end E17?  I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?  Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde? Vil gerne kontaktes igen [34:00] Har brugt sit studie bibliotek men ikke på samme måde - det var mere i forhold til at have bogen fysisk. Man kan ikke downloade bøgerne. [34:42] Der er fordele ved et bibliotek på den måde da der er noget med at have bogen i hånden for så sidder man ikke og kigger ind i en skærm hele tiden så det kan godt mangle fra Nota. [35:20] Et normalt bibliotek mangler Notas download og oplæsning. Hun føler sig godt tilpas med Nota, så ved hun hun kan finde tingene. E17 er bedst fordi hun kan downloade bøgerne og kan bruge dem i det tempo hun har brug for dem i for de skal ikke afleveres igen. E17 foretrækker jeg i, at jeg kan downloade bøgerne der er ikke en tidsfrist på hvornår jeg skal afleverer dem tilbage. Øhm jeg har dem jeg kan bruge dem i det tempo jeg nu har brug for. Jeg kan hele tiden gå ind og finde nyt. (Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt) 133 Appendix 3A – Ranked Subject Statements from the Interviews – Positives of E17 and Value of Usage (Danish) The table below was categorized into three topics:  Service: Are quotes and opinions, which deals with service through Nota / E17 generally  Books: Contains positive things and experiences at E17s books  The website: Concerns features on the website that the respondent is happy / satisfied. Positives of E17 # Hvad blev sagt Hvem sagde det Antal sagt Service 1 Kunne få en hjælper til at blive medlem - Generel support fra Notas side (hjælpsomme) - Jævnlig kontakt med Nota - ringer og skriver Anne, Troels, Nikolaj, Daniel 4 2 Han kan bruge det når han vil [da det online] - kan godt lide at hun kan komme igennem bøgerne i hendes eget tempo Majbritt, Troels, Daniel 3 3 E17 har flere valgmuligheder end et normalt bibliotek Majbritt, Daniel, Birgitte 3 4 Det er nemt og billigt Nikolaj, Birgitte 2 5 Godt at man kan få forskellig fil formater - Et plus at bogen kan downloades som e-bog, lydbog osv. Nikolaj, Majbritt 2 6 Han kan komme i kontakt med sit fag og emneområde når han vil Daniel 1 7 Det var dejligt at man kunne få fat på bøger andre ikke kunne Majbritt 1 8 E17 kan man låne 24/7 Helle 1 134 9 E17 tager bedre hensyn til ordblinde end normale netbiblioteker Troels, han forventer E17 tager bedre hensyn. 1 10 E17 er nyere end fysiske biblioteker som har forældet materiale Daniel (Nikolaj, bibliotekerne er alt for langt bagud) 1 11 E17 har et bredt udvalg - både skøn- og faglitteratur Majbritt (stort udvalg af forskellige bøger) “der er [et] stort udvalg og mange forskellige bøger derinde” 1 Bøger 12 Oplæserne er gode til at formidle budskab der er i bøger → skaber billeder + fantasiverden - God at oplæsere bruger forskellige stemmer / variation i stemme (Marcus går efter bestemte oplæsere), (Helle har også yndlings oplæsere), Birgitte kan godt lide menneskestemmen, Citat kommer fra Marcus, Troels 5 13 Får meget ud af at kunne følge med lyd og e-bog samtidigt. Nikolaj, Daniel, Majbritt, Helle, Anne 5 14 Fantastisk at bøgerne bliver læst op af et menneske Marcus, Nikolaj, Helle, Birgitte de udtrykker alle at de har ynglings oplæsere og generelt ikke bryder sig om robotstemmer. 4 15 bøger skal ikke afleveres Troels, Majbritt, Helle 3 16 Godt man i e17 direkte kan følge med i hvor langt hun er kommet Godt man kan starte og pause lydbogen som man vil Birgitte, Anne, Helle 3 17 Bøgerne er inddelt i Tema hjælper til at udvælge bøger Birgitte 1 Hjemmesiden 18 Overskriften med “nyeste bøger” er fantastisk / benytter meget - Fedt med nyeste bøger 19 Rigtig godt og nyttigt med ikoner for Helle, Daniel, Anne bøger (e-bog, lydbog, punkt etc) 3 20 Godt at man kan søge på forfatter 2 Alice, Nikolaj, (Helle) Anne 135 3 21 Funktionen “Andre har lånt” er god / Benyttes meget - Bruges som anbefaling til inspiration Birgitte 1 22 Ingen reklamer Nikolaj 1 Value which E17 provides # Hvad blev sagt Hvem sagde det 1 E17 har gjort hun “læser” mere, da de gode bøger tidligere ikke var nogle hun kunne komme igennem - Det tager kortere tid at komme gennem en bog - Kan lytte med på “store” bøger - Har aldrig læst meget → men får lyttet til bøger nu gennem E17 Alice, Birgitte, Troels, Nikolaj, Daniel, Dan 6 2 Lydbøger er gode til at opbygge fantasiverden og billeder i hovedet Alice, Helle, Marcus 3 3 Giver ro at sidde med en bog foran sig og lytte til den samtidig - Det er en nydelse at lytte til bøger Birgitte, Anne, Troels 3 4 Føler sig meget privilegeret med E17 - E17 er en gave Majbritt, Nikolaj 2 5 Har motiveret steddatter til at købe og læse andre bøger Nikolaj 1 6 Har åbnet en ny verden for hende Alice 1 7 Mulighed for at kunne få læst højt for fremtidige børnebørn Birgitte 1 8 E17 for ham til at føle sig opdateret Dan 1 136 Antal sagt Appendix 3B – Ranked, Subject Statements from the Interviews – Negatives, problems or cons of E17 (Danish). The table below was categorized into three topics:  E17 / service: Are quotes and opinions dealing with E17 generally or features of the website, which are desired improved by the respondents.  Books: Contains deficiencies and improvements to the book page or the E17 Direkte book view.  Help / instruction: Lack of information on the page about how to use it. This category therefore includes both technical and linguistic problems. Suggestions for improvements/ Missing on E17 # Hvad blev sagt Hvem sagde det Antal sagt E17 / service 1 Søgefunktionen kan forbedres (ikke Helle, Alice, Anne, Nikolaj god til at genkendelse, hvis man staver forkert.) 4 2 Flere ikoner på E17 Marcus, Daniel og Anne 3 3 Mangler at man kan specificere hvilke emner man er interesseret i - E17 måtte gerne komme med anbefalede bøger til specifikt til hende. Helle, (Nikolaj - vil gerne have noget lignende), (Birgitte mangler en oversigt over hvilke bøger der vil blive indlæst i fremtiden) 3 4 Vil gerne have at E17 bliver mere simpel - mere visuel med billeder og videoer Majbritt og Marcus 2 5 E17 må gerne blive til en app Marcus og Dan 2 6 Skræddersy nyhedsmail til hans behov Nikolaj, (Helle) 2 7 E17 skal have mulighed for genre valg - nemmere genvej til genre/tema Marcus (Troels) 2 8 Man kunne godt selv komme med forslag til hvilke bøger man vil have at de indlæser i fremtiden Birgitte 1 137 9 Kategorien “nye bøger” er misvisende. De nye bøger er ikke altid “nye” - det er rettere “lige tilføjet” Anne 1 10 Den bog hun lyttede til sidst skal gerne poppe op når man logger ind Birgitte 1 11 Saml menu funktionerne lidt på e17 Daniel direkte. -fx Dropdown menu når man skal sætte hastigheden op så han ikke kommer ind på en separat side 1 12 E17 mangler farver Marcus 1 13 Mangler en funktion der viser hvad der er populært inden for et bestemt/ udvalgt fagområde Helle 1 14 Oplys om hvornår og hvilke bøger de forventer snart er tilgængelige på e17 Birgitte 1 Bøger 15 Mangler en knap til at læse resumeer op Alice, Anne, Birgitte, Marcus, Majbritt 5 16 E17 mangler faglitteratur - Faglitterartur henvender sig til specifikke studier. Udbuddet kunne godt blive bedre (nr. 26) Nikolaj, Marcus og Daniel 3 17 Mulighed for opdeling af kategorier (bøger) på ‘min side’ Helle, (Nikolaj vil også gerne kunne gøre min side mere personlig) 2 18 Resume af bøger er for korte og intetsigende (kedelige) Birgitte, Alice 2 19 Man skal kunne skifte mellem kapitlerne i lydbøger Helle, (Marcus) 2 20 Synes der skal være flere bøger hvor man kan følge med i teksten (E17 Direkte m. både lyd+tekst) Daniel 1 21 Kunne godt bruge at man kan rate Birgitte 1 138 eller svare på spørgsmål til en bog 22 Ville gerne selv kunne vælge oplæser til hvert enkelt bog. Dan 1 23 Flere bøger skal have forsidebillede Marcus 1 24 Billeder og modeller må gerne vises i e-bogen hvis de er i den rigtige bog - modeller og figurer skal vises i bøgerne, ikke læses op Daniel 1 25 En søgefunktion i selve lydbogen (e-bogen) - ligesom google books. Marcus 1 Hjælp / Instruktion 26 Mangler informations videoer Alice, Dan, Helle, Majbritt, Nikolaj, (Anne, har haft problemer med en video, den var for svær) 5 27 Manglende information til hvordan hun kan downloade - Det er generelt svært at finde information på siden Alice (download), Birgitte (information generelt), 2 28 Svært ved at finde ud af om en bog er dansk eller engelsk Alice 1 139